Jeg skrev sidst i september måned: ”Chok” i bloggen, om at vores kommune skulle spare 61 mio. og at de havde besluttet, at det skulle være børneområdet, der skulle stå for.
De havde for lukket døre haft forslaget oppe som forslag og efterfølgende haft det 1. behandlet, men de manglede at 2. behandle det på kommunalbestyrelses mødet d. 9. Oktober som var i torsdags.
Op til 2. behandlingen af spareforslaget, havde der været meget debat og læsebreve i dagspressen (lokalavisen og Fyens Stiftstidende), børnefamilierne var forståelig nok rasende. Der blev samlet 953 underskrifter fra borgere i kommunen, som var imod forslaget. Det viste sig op til 2. behandlingen, at det var udelukkende Venstre og Socialdemokraterne, der havde lavet forslaget sammen, uden om de andre partier. Det virkede på folk så ”lukket” og ”hemmelighedsfuldt”.
Der blev arrangeret en demonstration foran rådhuset, hvor bestyrelsesmødet skulle afholdes. Der mødte 150 mennesker op, men det hjalp desværre ingen ting. Forslaget blev vedtaget, dog uden de Konservative stemte for.
For os, som familie, betyder det som sagt, at YngstePigen pludselig nu skal starte i SFO til marts 09. For vores vedkommende bliver ordningen ”frivillig tvang”, da vi oprindelig ikke havde tænkt os, at hun skulle gå i SFO overhovedet.
Ligeså bliver heldagsskolen afskaffet, så skoledagen bliver kortere end den er nu – så vi får pludselig et pasnings problem for YngstePigen, når hun starter i 0. Klasse til august 09, hvis hun altså ikke skal fortsætte i SFO, som forresten kommer til at stige i beløb om måneden. Den kommer til at koste ligeså meget som en børnehaveplads!
Men jeg har talt med andre om vores situation. YngstePigen har store søskende, så egentlig burde de kunne tage hende med hjem (hvis deres skema selvfølgelig passer med hendes skema), eller så kan hun tage hjem selv med skolebussen, for 1 eller 2 timer senere, vil der én af eller begge hendes store søskende komme hjem. Måske vi også kan tale med naboen, som begge er pensionister og tidligere pædagoger, at YngstePigen måske bare ”hilser på” hos dem, når hun komme hjem, så der er indirekte opsyn med hende indtil hendes søskende kommer hjem?
Som tidligere pædagog synes jeg, at tankegangen om det nye budget er ”underligt” – men måske skal man bare vænne sig til den? For vi ved jeg alle sammen, at der altid vil være modstand mod nye forandringer.
For fremtiden ( i vores storkommune) går børnene ikke 3 år i børnehaven mere, men kun 2 år (2½ år for nogle af børnene). Man kommer til at starte i børnehaven, som 2½ årige (giver flere blebørn), når de er mellem 4 – 4½ år bliver de flyttet op på den skole, de skal gå i, hvor de så bliver ”mini-sfo’er”. Normeringen bliver ringere, da de så kommer til at høre under SFO regi.
Jeg er egentlig overbevist om, at YngstePigen nok skal klare omvæltningen, fordi hun kontinuerlig efterspørger, hvor mange dage endnu der er til, at hun skal starte i skole. Men, jeg synes det er vemodigt, at hun allerede skal sige ”farvel” til sin børnehave, og så ”om lidt” går hen og bliver ”skolebarn”. :-(
Forskellige artikler om vedtagelsen af forslaget:
Hårdere tider venter forud
Demostranter med børn på dagsordenen
Her er et klip fra WEBTV'et.
Min første gang på Folkemødet
-
I sidste weekend var jeg på Bornholm, på Folkemødet. Det var en super
berigende oplevelse, noget jeg ikke havde oplevet før. Jeg er helt vild med
den festl...
10 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar