Så er det ”værste” overstået

Ja, det er jo ikke fordi det er så slemt. Men jeg har ambivalente følelser med interviews.

Det gode er, at jeg får oftest svar på de spørgsmål jeg har rejst eller undrer mig over. Jeg får et andet menneskes erfaring fortalt, som jeg kan reflektere over, og det vigtigste af alt, bruge i min BA – projekt. Det værste er, at jeg skal overføre lydoptagelse til computeren for herefter at "omkonvertere" det til skrift og så skriftsprog. Det har jeg vanskeligt ved. At transskribere som det hedder så flot. Det tager bare så lang tid (for mig). I går nåede jeg 6 minutter ind i interviewet, men jeg havde brugt lidt over 1 time til at få det ned på papiret / computeren og jeg synes egentlig ikke, at det gik for langsomt.

Egentlig er jeg noget på forkanten, når jeg skriver, at det værste er overstået. For det er ikke heeeelt rigtigt – jeg mangler stadig at transskribere et interview. Det jeg havde i går. Denne gang er jeg mere fortrøstningsfuldt, for det interview tog "kun" 18 minutter. Selv om det kun tog 18 minutter fik jeg til gengæld brugbare oplysninger, så det hænger ikke altid sammen med, at et langt interview = gode oplysninger.

Og må jeg til sidst anbefale jer nye studerende eller andre, der skal bruge værktøjet med at optage lyd og efterfølgende bruge det i en opgave, skolearbejde m.m? Må jeg præsentere Smartpen.. Den er godt nok smart!

Den 36 gram anodiseret aluminium Pulse™ smartpen kombinerer dine notater med lydoptagelser.

De 2 GB hukommelse kan rumme op til 200 timers optagelse. Den reelle optagetid afhænger af dine lydkvalitet indstillinger.

Optag alt - både lyd og noter:
Din Pulse smartpen optager lyd og knytter den til, hvad du skriver. Gået glip af noget? Tryk på dine noter eller tegninger med spidsen af din Pulse™ smartpen og hør, hvad der blev sagt, mens du skrev.

Ingen grund til at slæbe rundt på din bærbar:
Din Pulse™ smartpen lagrer automatisk alt, hvad du skriver og tegner. Herefter kan du overføre dine noter på computeren, organisere dem, og søg efter ord i dine noter. Du finder hvad du vil på få sekunder.

Del dine noter:
Omdan dine noter og lyd til interaktive film. Upload dine E-notater online, som alle kan se, høre og afspille.

Det får du:
• Pulse™ smartpen (36 gram, Titanium farve, anodiseret aluminiumhus)
• 2 GB hukommelse (faktisk tilgængelig hukommelse vil være mindre)
• Livescribe Desktop-software til Mac og Windows på engelsk
• 500 MB internetbaseret lagerplads til rådighed via Livescribe.com/community
• 3-D Mikrofon & Headset
• 50 ark A5 linjeret dot papir notespapir
• USB Dock & Oplader
• Smartpen opbevaringshylster
• 2 sorte smartpen refill med tynd spids (Den ene er isat fra starten)
• Interaktiv "Getting Started Guide" på engelsk og dansk

Minimumkrav:
• Intel Mac med Mac OS X 10.5.5
• Windows XP med SP3 eller Windows Vista eller Windows 7
• 600 MHz CPU eller højere
• 300 MB minimum ledig diskplads
• Ledig USB-port
• Internet-tilslutning

Tekniske specifikationer:

 ARM 9 processor

 96 x 18 OLED display

 2GB NAND flash

 Lithium ion genopladelig batteri (fast monteret)

 Vægt = 36 gram

 Længde = 15,5 cm

Sjette semester er overstået og et enkelt er tilbage

Nu er alle semestrets eksaminer overstået. Og jeg kan begynde at nyde ferien sammen med familien. Jeg har kun fjorten dage, derefter vender jeg snuden mod jobcentret igen, hvor jeg skal arbejde de efterfølgende fem uger før jeg igen kan holde fjorten dage fri / ferie inden syvende semester begynder d. 1. september.

Jeg havde skriftlig jura eksamen tirsdag d. 8. juni i seks timer. Resultatet af eksamen er endnu ikke blevet offentliggjort og jeg er begyndt at være noget utålmodig. Jeg håber, at jeg har klaret mig godt. Svaret vil senest foreligger på skolens FRONTER senest mandag d. 28/6 kl. 12. Uh hvor er jeg spændt. Jeg fik en case, som skulle besvares. Du kan se og læse casen hér, hvis du vil. Jeg havde som du kan se på casens overskrift seks timer til at besvare opgaven. Besvarelsen måtte max. være på seks sider og jeg brugte alle timerne, pyha efterfølgende har jeg læst besvarelsen igennem og har måttet konstatere, at jeg nogle steder mangler at sætte § tegnet, et andet sted har jeg glemt kildehenvisningen og så har jeg glemt at skrive om notatpligten, suk. Den er ellers bare så vigtigt. Men jeg havde så heller ikke mere plads og jeg ville ikke kunne sorter noget af det andet fra, for det fandt jeg relevant. Men det er noget øv, alligevel. Men jeg må vente i spænding. Min besvarelse kan læses hér (der er et logo midt i det hele – det er kun her, da jeg måtte omkonverter dokumentprogrammet til pdf for at lægge det ind i bloggen. I den rigtige besvarelse, er der ingen vandmærke eller et dumt logo øverst til venstre), måske det giver et øjebliksbillede af, hvordan det er gået.

I tirsdags (d. 22/6) var jeg til mundtlig eksamen i socialt arbejde. Jeg fik mit første og eneste 12 tal. Min lærer oplyste mig, at grunden til 12-tallet skyldes, at jeg var utrolig viden og at jeg kunne inddrage tekster / teorier, der var ud over pensum og anvende det på hovedpersonen i casen. Han var meget imponeret. Det var anden dag med eksamener, og jeg var det "første" 12-tal han havde givet i det forløb.

Casen omhandlede en misbruger (Niels på 43 år) og jeg sad som socialrådgiver i X-købing i et rusmiddelcenter! Jeg var faktisk meget ulykkelig over, at jeg havde trukket den case, men jeg formåede at sige til mig selv, at jeg jo ikke bare kunne sidde i forberedelsestiden og gå i staver og at jeg ligeså godt kunne få det bedste ud af det. Så jeg fandt problemstillingerne i casen, analyseret casen ud fra Guldagers Helhedssyn og holdt mit oplæg om det i 10 minutter, efterfølgende var en god dialog, og jeg kom rundt om "social arv", ressiliens, Cullbergs sorgteorier, misbrugsteorier og en del jura. Censor begyndte at lave om på casen, at nu havde "Niels" i casen fået en kæreste, som var blevet gravid, efterfølgende misbruger. Så var jeg ikke længere i rusmiddelcentret, men arbejdede pludselig, som børn-og unge socialrådgiver og blev spurgt, om hvordan jeg så ville handle. Jeg er glad for, at jeg 14 dage forinden lige havde haft jura – for juraen sad bare fast, og jeg slyngede mig omkring med §§ og henvisninger. Jeg ved ikke, hvad der skete. De spurgte mig ikke om noget, jeg talte og talte – jeg har ALDRIG oplevet noget lignende??

Jeg har stadig ikke vænnet mig til tallet. Det er jo helt vildt! Nu venter jurakarakteren.

Pludselig uventet mulighed

Mandag d. 1. februar begyndte jeg på 6. semester (uddannelsen indeholder 7 semestre) – det gik først rigtigt op for mig, da min kommende socialt arbejdslærer bød os velkommen på storhold med sætningen: "Velkommen til Jeres sidste semester på skolen". Waua, ja, den er jo god nok – jeg er snart færdiguddannet, igen. Lys for enden af tunnelen. Fantastisk. Jeg kan ikke rigtigt begribe det endnu. Er jeg virkelig snart færdig??

Nå, men vi blev kastet ud i "valgfrit modul", som betyder, at vi skal lave noget socialt arbejde på den ene anden måde. Vi kunne vælge os ind på tre forskellige værksteder, som "Fattigdom", "Socialt Arbejde" og "Individuelt Modul". Jeg havde sammen med min studiekammerat valgt fattigdom – vi var ved at undersøge muligheden for at besøge Morgen Cafeen i Købehavn, da jeg onsdag (3.februar) blev kontaktet af souschefen fra mit praktiksted sidste år, som fortalte mig, at de havde en medarbejder, der var sygemeldt og hendes sagsstamme var noget forsømt, der manglede opfølgninger på borgere og journalføringer fra tidligere opfølgninger, og om jeg havde mulighed for (og lyst) til at hjælpe dem i en periode? Jeg kontaktede min studievejleder for at spørge om muligheden for at ændre mit valg og om jeg gerne måtte arbejde i februar. Svaret var klart – jeg måtte gøre hvad jeg ville, jeg måtte f.eks. gerne gå en tur rundt om søen og reflektere over socialt arbejde, hvis det var det jeg ville. Jeg skal bare aflevere et skema med mine læringsmål og slutningen af måneden skal jeg aflevere en selvevalueringsskema over hvordan det så gik med at opnå mine læringsmål.

Så torsdag mødte jeg op på mit gammel praktik sted. Jeg havde sommerfugle i maven. Min tidligere praktikvejleder bød mig velkommen, hun så mig komme og låste mig ind ad bagdøren. Hun virkede utroligt glad for at se mig og jeg fik kram af hende. Faktisk fik jeg kram af de fleste og deres ansigtet viste mig stor glæde for at se mig. Det var virkelig rart. Der var selvfølgelig noget problemer med koder til computeren og jeg havde glemt en del, så jeg skulle lige have genopfrisket koderne igen – men fredag var jeg kørende – utroligt, at jeg kunne huske det igen. Sagsstammen var noget forsømt og jeg blev for en kort sekund blæst omkuld, da jeg så alle de røde tal. Men souschefen fortalte mig, at "historie er historie" og jeg skal have fokus på de nye som 1.prioritet og så når jeg når længere ned, kalde de "gamle" ind. Jeg må indrømme, at jeg er glad for, at jeg skal være der på fuld tid, for der er rigeligt at se til. 7 sager var overskredet de 20 uger og en var over 42 uger – så i går fik jeg dem overført til opfølgningssagsbehandlerne, som også kører på pumperne. Det gjorde ondt at flytte sagerne til dem, for jeg kunne se, at de selv havde for mange sager. Den nye lovgivning trækker tænder ud, som en af mine kollegaer sagde.

Men jeg glæder mig for den mulighed jeg har fået, pludseligt. Jeg skal også være der i marts, dog ikke til fuld tid, da jeg skal følge undervisningen de par gange om ugen, der er skemalagt. Men det er rart at opnå mere erfaring, mere til cv'et og tjene nogle ekstra penge ved siden SU'en og det er dejligt at få den anerkendelse, at der er brug for en og at de kunne huske mig :-) Jeg må have gjort det godt i praktikken :-).

5.semster slut

Jeg har det godt nu – januar måned har været præget af mange smerter for mig. Jeg fik opereret en visdomstand ud d. 11/1 og 3-4 dage efter opstod der komplikationer og jeg fik desværre først kontaktet kirurgen en uge efter operationen. Jeg havde fået noget, han kaldte et "Dry Socket" – et tørt hul. Forfærdeligt. Nu er jeg smertefri og såret (det visuelle) er næsten helet. Jeg lider fortsat af dårlig smag og ånde, men det skulle forsvinde, når såret er helet helt op.

Jeg har i de 14 dage efter operationen ikke kunne samle mig om at læse til samfundseksamen. Jeg har gjort mit bedste, men det har været svært.

Inden operationen havde jeg udarbejdet og indleveret en synopsis i samfundsfag til skolen.

Vi skulle selv vælge et emne, som vi ønskede at komme til eksamen i. Jeg havde valgt at skrive om "Udsatte familie i Danmark anno 2010" – med udgangspunkt i fattigdom, foranstaltninger/effekter og social arv (link til min synopsis).

I går var jeg så til mundtlig eksamen i samfundsfag. Jeg fik så meget ros – jeg har aldrig prøvet det før på en videregående uddannelse. Det vildeste er, og jeg svæver stadig, at jeg fik et 10 tal! Jeg var ved at bryde ud i tårer, da han oplyste mig karakteren. Jeg blev så overvældet - også set af, alt det jeg havde gennemgået 14 dage forinden.

Nu kan jeg slappe af resten af denne uge – på mandag begynder jeg på 6.semester. Nu er det ved at være slut med min uddannelse.

Jeg har skriftlig jura eksamen d. 7+8. juni (2x4 timer) og socialt arbejdseksamen (mundtlig) i den sidste uge i juni inden børnenes skolesommerferie starter og så er der kun bacheloren. Vildt!

Samfundseksamen.

Nu skriver kalenderen januar 2010 og det betyder (igen), at jeg har en eksamen, jeg skal have bestået. Denne gang, dog lige som sidst, er det en afsluttende eksamen, nå ja, alle mine eksaminer fra nu af, er afsluttende, så måske behøver ikke at skrive det hver gang?

Eksamensformen er noget lig psykologi / psykiatri eksamen og alligevel ikke, for denne gang skal jeg skrive en synopsis ud fra et selvvalgt emne, som lægger op til en diskussion til eksamen. Jeg har valgt, at jeg vil skrive om "Udsatte familier og fattigdom" – et meget relevant emne, da året 2010 er blevet døbt "Fattigdoms året" – altså der hvor man fra politikere og andre prominente mennesker vil have rettet deres fokus mod dette emne. Mit oplæg til eksamen vil så omhandle "Social Arv", tænker jeg.

Jeg finder emnet særdeles spændende – men en ting er, at hvad jeg finder spændende og interessant og en anden ting er en mundtlig eksamen. Suk!

Jeg skal til eksamen onsdag d. 27. januar 2010 kl. 09.35-10.00. Niels Cortzen som underviste mig på 2.semester skal føre mig op til eksamen. Jeg synes godt om Niels – på en eller anden måde, gør han mig rolig og tryg. Min kommende censor er Hans H. Knudsen, som arbejder ved det Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut / KREVI. Jeg kender ham ikke – kun det google kan oplyse mig om.

Psykiatri / psykologi eksamen veloverstået!

Jeg var til eksamen i går i psykologi / psykiatri. Jeg havde selvfølgelig fået en case om en familie, hvor det ældste barn muligvis havde ADHD.

Jeg redegjorde / forklarede om:

• Coping / mestring
  
• Bronfenbrenner
  
• Konfliktmønstre / reaktionsmønstre plus Levinsons livstrappe
  
• ADHD
  

Pyha, jeg er ikke specielt glad for psykiatri! Men jeg klarede det bare så flot. Jeg er så glad og lettet, at jeg nu har overstået og afsluttet psykiatri / psykologi – faget. Censor og lærer brugte desværre mange lange minutter på at votere, de var tilsyneladende meget uenig i karakteren.

Jeg fik den karakter, der svarer til det gl. 9-tal på den gamle skala, som i dag omskrives til et 7-tal på den nye skala. Min lærer fortalte, at hun var meget skuffet (ikke over mig) og ked af, at hun ikke kunne give 10-tallet, for hun mente bestemt, at jeg var et 10-tal potentiale og havde formidlet min fremlæggelse fortrinligt. Men at karakteren var faldet ud på 7-tallet, da jeg ikke var helt sikker på "basis - viden" med ADHD i forhold til behandling m.m. Censor var specialist i børneneuropsykologi og arbejdede inde på VISO med hjerneskadede børn eller udviklingsforstyrrelser. Hun spurgte mig kontinuerligt om ADHD, det var hendes arbejdsfelt. Det var hårdt, syntes jeg, især fordi min viden om ADHD var yderst begrænset. Men jeg synes virkelig godt om mit 9-tal, eller det hedder det jo så ikke mere i dag, men et 7-tal.

Nu har jeg juleferie, og så alligevel ikke, jeg har undervisning med samfundsvidenskab - lærerne frem til d. 21.december og så fra den 5-8. januar, hvor vi så har læseferie / udarbejde en synopse, som skal forsvares i slutningen af januar (25.-29, januar). Jeg synes pludselig, at semestrene flyver af sted! Om et år er jeg færdiguddannet – det er så underligt.

Kognitiv Terapi

Nej, jeg skal ikke fortælle om, at jeg nu tilser en psykolog og alligevel så vil jeg.

For vores underviser, som skal føre os op i psykologi her i begyndelsen af december, er kognitiv psykolog og hun har lagt sin undervisning af os på en noget alternativ måde end man lige umiddelbart vil mene af en undervisningstime skal foregå.

For det første må vi ikke længere snakke om eksamen til andre og alt det hun laver og gør skal blive inde i klasseværelset, så det er egentlig for dårligt, at jeg så fortæller Jer om det, men min blog er ikke for alle og dem der kender til den, er også dem fra holdet af og bloggen er ikke på google, så jo det bliver inden for den lille skare. Inden for kognitiv psykologi handler det om at ændre dystre og negative tanker til positive og min blog har altid fungeret for mig på den måde, at jeg kan få mine tanker ud, så jeg ikke længere tænker på disse tanker.

Nr. 2 vi er blevet indført i hvordan hjernen fungerer – det er selvfølgelig vores pensum, I know, men vi er så heldige at få det afprøvet på egen krop. Vi har fået en forståelse af, hvordan tanker sætter andre processer i gang i kroppen - de processer understøtter så de negative tanker - så er cirklen i gang. Tankerne skal afbrydes.

Så for det tredje, underviseren har pålagt os, at vi skal komme til hver time op til eksamen OG (det er det vigtigste af det hele), vi skal, når vi liiiige er ved at falde i søvn, du ved når du er dér på grænsen til at "falde" i søvn og igen når vi er næsten, er ved at vågne, køre en indre film for vores øjne. Filmen skal være den dag, hvor vi er til eksamen. Filmen skal vise, hvordan du klarer eksamen. Nogle bestemte sætninger skal indgå i filmen: "Du får en god eksamensdag", "Du klarer det" og "Du kan det (pensum, eksamen m.v)". I min film har jeg tilføjet flere sætninger: "Du taler roligt og kan svare på alt hvad du bliver spurgt om".

Jeg må indrømme, at jeg var noget skeptisk, da jeg konstruerede og viste mig filmen de første to gange. Men jeg kan ærligt talt mærke en forskel i mine tanker og adfærd. Jeg føler mig mere "lettet" og glad. Jeg tænker, at det er egentlig selvhypnose, det jeg udsætter mig for, da det sker på tidspunkter, hvor jeg er dybt nede i min bevidsthed. Men jeg synes det virker og det er jo det ved det hele – tankerne skal styres og kontrolleres – det er ikke tankerne, der skal kontrollere mig ;-)

Så er der det med pensummet, nr. 4, hun ved at vi ikke kan læse det hele, hun understreger, at vi er heldige, at vi ikke har fået nyt og ukendt litteratur op til eksamen, derfor S K A L vi kunne Sterns, Perris & Perris, Kohuts og Bronfenbrenners teorier uden ad, eller hvert fald have de fire "på plads", da vi kan bruge de fire og trække ned over hele pensummet.

Vi har lige overstået "Børn, familie perioden", som blev afsluttet med at hver gruppe fremlagde og underviste klassen. Og ja, alle fire teoretiker kunne bruges – selvfølgelig kunne vi også inddrage flere, Stokkebæk, Smith m.m, men fremlæggelsen gav mig en "ahha" følelse og min indre ro blev endnu mere dyb. På mandag begynder vi på arbejdspsykologi – det vil så handle om konfliktpsykologi, men jeg kan allerede se, Bowlbys Indre ArbejdsModeller (tilknytning), resiliens og kognitive skemata vil blive en del af vores fremlæggelse. Ja, jeg synes pludselige det hele giver mening?

Psykologi / psykiatri-eksamensdagen er nu afsløret

For mit vedkommende.

Jeg skal til mundtlig eksamen tirsdag d. 8. December 2009 kl. 11.30 – 12.30. Jeg er den sidste før undervisers og censors frokost. Min censor er Hanne Ytting.

Hanne er cand. psych, specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i børneneuropsykologi. Hun arbejder i Neurocenter for Børn og Unge med tilbud til børn og unge med medfødt hjerneskade eller udviklingsforstyrrelser. Varetager VISO sager.

Jeg er blevet mere utryg, for hvor er det virkelig og tæt på mig nu :-/ Jeg håber ikke, at min case omhandler noget inden for det censor arbejder med til dagligt – jeg er ikke speciel glad for psykiatrien. :-/

Psykologi/psykiatri eksamen liiige om lidt.

Jeg skal afslutte psykologi/psykiatri her den 8.-10. December og jeg har i dag fået min pensumliste, som "kun" omhandler 1793 sider. Pensummet går tilbage til efteråret 2007 og frem til nu.
På nær en undervisningsdag har jeg været repræsenteret ved hver psykologi undervisning. Jeg har undervisers powerpoints og mine tilskrevne kommentarer til næsten hver powerpoint.

Jeg har I N G E N læseferie, da vi fra d. 3/11 og frem skal have undervisning og gruppearbejde om cases m.m., som skal bruges til den mundtlige psykologi/psykiatri eksamen (jeg får udleveret en ukendt case, som jeg skal eksaminernes i).

Jeg har talt med en ældre studerende, som fortalt mig, at hun ikke kunne nå at læse op, men at hun skimte det hun var usikker på og ellers holdt fast i sine notater. Det virkede for hende. Hun fik et 10 tal til den mundtlige eksamen i foråret.

Men som person har jeg altid læst fra A-Z. Jeg har aldrig kunne nøjes med at skimme, nok fordi jeg aldrig har lært det . Men mit "problem" er, at der er ufattelige mange sider, hvis jeg igen vælger at læse fra A-Z og så har jeg lige undervisning samtidig og nå ja en familie, som jeg også ønsker at tage vare og hensyn til.

Min mand foreslår mig noget af det samme, som den ældre studerende. Gennemgå mine notater og hvis der er noget jeg ikke føler mig sikker i - så læs pensummet til de notater.

Min angst er, at jeg ikke kan nok til eksamen eller glemmer. Det er heller ikke sikkert, at jeg vil kunne huske det hele, selv om jeg læste alle siderne inden eksamen, men det giver en falsk tryghed, synes jeg og det er måske godt nok? Men jeg kan faktisk ikke overskue tanken om at læse det hele forfra igen...Men tanken om en dårlig præsentation ved eksamen, fordi jeg ikke har fået læst de mange sider, gør mig også utryg. Hvad skal jeg dog gøre???

Pyha, jeg HADER mundtlige eksamener.

En lille opdatering

Tiden flyver af sted synes jeg. Bladene på træerne er ved skifte fra farven grøn til rød, gul og brun. Det er smukt.

I dag skinner solen oven i købet og jeg har været ude og gå en tur på 40 minutter. Varm og våd var jeg, da jeg kom hjem, det kunne selvfølgelig skyldes, at jeg var iført mig min fleecejakke og halstørklæde, men jeg frøs egentlig da jeg begyndte at gå, men det gjorde jeg ikke, da jeg kom hjem.

Resten af dagen har været ren afslapning. Jeg har ingen stress, ingen opgaver, der hænger over mig, alt er klaret. Ahh roen, når børnene ikke er hjemme og jeg har huset for mig selv, næsten, for gemalen arbejder ud i sit arbejdsværelse og kommer kun ind når naturen kalder på en eller anden måde. Men hvor er det rart, roligt og stille. De sidste mange uger, hvor jeg har siddet foran pc'eren og skrevet på mit projekt, er forsvundet. I forgårs kunne jeg med god samvittighed placere det sidste punktum i opgaven og nu er den gemt væk til i næste uge, hvor jeg så vil se opgaven med friske og vågne øjnene og gennemgå den for systematisk for grammatiske fejl og måske uddybe min konklusion, for set i bagkundskabens glemmesel, så var jeg vist lidt hurtigt med den. Måske – jeg er egentlig ikke sikker for måske er den fin? Men jeg vil ikke kigge på den før slutningen i næste uge.

Jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle bruge min vejleder til. Jeg havde / har ingen spørgsmål til opgaven. Jeg har dog holdt ham opdateret med min proces. Første gang var der visuelt vejledning, hvor min problemstilling blev godkendt uden problemer. Så gik jeg hjem og skrev problemformulering vævet ind i en indledning og sendte det til pr. mail. Jeg måtte godt nok rykke ham for svar, da han havde glemt mig, men han skrev fint tilbage:

Dit materiale ser meget fornuftigt ud! Og her er det ment på jysk ….

Den mail gjorde mig yderst fortrøstningsfuldt og jeg begyndte at redegøre for det sociale problem. Efter en uges skrivning blev jeg enig med mig selv, at jeg hellere måtte holde ham opdateret med endnu "her går det fint" – mail og så vedhæfte mine (dengang) 10 maskinskrevne side. Først fik jeg dette svar:

Hej Elizabeth,

Det ser helt umiddelbart fint og spændende ud. Jeg vender tilbage efter weekenden med yderligere kommentarer.

God weekend

Jeg havde drevet og gejsten, så jeg knoklede derud og blev så færdig med opgaven i mandags, men jeg var noget spændt på, hvad min vejleder ville sige til mig denne gang og hvor meget jeg måtte være nødt til at redigerer om, men jeg hørte ikke noget fra ham før i dag, hvor jeg fik en mail:

Kære Elizabeth,

Jeg har med stor fornøjelse igen læst dit materiale.
Og man må jo bestemt sige at du har godt fat i et både meget spændende og meget aktuelt emne.

Gi mig et pift hvis du får brug for vejledning.

Mange hilsner fra [undervisers-navn]

Det gav mig et godt boost for mit selvtillid og jeg har været helt i den 7. himmel siden jeg læste mailen fra ham. Vildt, jeg kontakter ham, når jeg føler behovet for vejledning. Det må virkelig være godt det jeg skriver. Men det er selvfølgelig ikke kun emnet, men også den måde jeg skriver på, som jeg får ros for. Jeg får helt dårlig samvittighed over at skrive det, for man må jo ikke være glad for egen præsentation for så træder "Jante-loven" igennem fra andre. Det er virkelig øv for, hvornår må jeg så være glad på den selvfede måde?

Nå, men jeg er glad og rolig. Det må virkelig gør en forskel, for manden kan mærke en gladere Elizabeth herhjemme efter opgaven er færdig.

”Hva’ er der sket? Har du menstruation eller stresset eller….”?

Ordene og chokket mødte mig, mens jeg lå der i "tandlægestolen". Kosmetologen havde lige fjernet en afrensende creme og havde dybderenset mit ansigt. "Mnjah, jeg har lidt travlt for tiden og det får først en ende til sommeren (2010)", fik jeg fremstammet. Min kosmetolog passer virkelig godt på mig – men jeg lægger også en del penge hos hende hvert 3. måned og i dag var det så tid igen.

Kosmetologen blev endnu mere bekymret, stoppede sit arbejde og kørte hen på siden af mig på sin kontorstol, mens hun lagde sin hånd på min skulder: "Det er vigtigt at du passer på dig selv, alt andet kan vente. Du har også din mand og børn at tænke på, hvorfor udsætter du dig også for så mange ting (læs belastninger)?" sagde hun efter jeg fik fortalt, at jeg var i gang med udfærdige et projekt om en social indsats, og jeg har en mundtlig psykologi eksamen til december, mundtlig samfundsvidenskabseksamen til januer, skriftlig jura eksamen til foråret og en mundtlig social arbejdseksamen til sommer, og nåhh ja, så starter min bachelor opgave til august 2010..

Kosmetologen vil mig virkelig det godt. Jeg lovede, at jeg vil prøve at gøre én bedre indsats og jeg aftalte med hende, at jeg så hellere måtte lægge penge til at jeg kunne få en ampul – behandling til min medtaget hud.

Ufattelige, hvad huden kan afsløre af hemmeligheder – heldigvis er det så ikke alle der kan tyde hudens sprog, pyhaaa.

Microsoft Pusher

Jeg er og nok afhængig af Microsofts tekstsoftware/programmer. Jeg mener ikke, at jeg selv er skyld i min afhængighed, men Microsoft.

I alle de år jeg har haft en computer, har det (selvfølgelig) altid været WORD jeg brugte og Internet Explorer på nettet. Jeg har dog engang prøvet mig med OpenOffice, som er et gratis variant af Microsoft Office Pakken. Men det er ligesom det, at jeg vidste, hvordan alt virkede i Office og det var pludselig blevet vanskeliggjort, at jeg skulle sætte mig ind i noget (NYT) praktisk for at bruge gratis programmet. Ja, for ikke at tale om onlinevejledninger til "forsider" og "sammenhængende sider, hvor sidetallet først skal starte på siden 2" osv. osv. kun ligger tilgængelig på Internettet for Microsofts programmer. Det er ikke nemt finde hjælp, hvis det ikke er et Microsoft program.

Det måtte jeg også erfare for en del år siden, da jeg forsigtigt kasserede Internet Explorer og downloadede FireFox i stedet, som i dag er min primær webbrowser. Dengang kunne jeg f.eks. ikke få assistance til min netbank, hvis jeg ikke brugte Explorer, eller da jeg påbegyndte studiet – så kunne jeg ikke komme på Intranettet, hvis jeg ikke brugte Internet Explorer (det var hvert fald meget besværligt med kontinuerligt at skrive sin adgangskode, for bare at navigere rundt på siderne).

Men jeg fastholdt min nye og efter min mening meget bedre webbrowser og nu kan jeg få hjælp (hvis jeg har brug for det) gennem min bank og jeg kan nu navigere rundt på UCLs intranet (dog er mailprogrammet ikke optimalt). Men tekstbehandlingsprogrammet kan jeg ikke klare med et gratis program, for alt hvad der skal afleveres af projekter på UCL, skal gøres i WORD (Microsoft). Suk og her på min nye computer var der, selvfølgelig, også forudinstalleret Microsoft Office Pakken, men jeg havde ikke lige "lyst" til at aktivere en "gratis" kode, som de mener virker 60 dage, så mit projekt havde jeg heldigvis på min USB nøgle, så jeg fortsatte med at skrive ubekymret og gemte på min nøgle, men skræk og vé, i går kunne jeg ikke længere gemme det jeg havde skrevet, oprette nye dokumenter m.m. Det eneste jeg kunne var at printe ud eller skrive (uden at gemme). Shit! Så måtte jeg alligevel kapitulere og henvende mig ved min Microsoft Pusher og ved skrivende stund virker hele min Microsoft Office Plus Professionel 2007 pakke – ahh.

Men hvor er det noget møg at være afhængig af Microsoft.

Bærbar

Jeg har sørme fået mig en ny bærbar! En HP Mini - ihh hvor er den lille og "nuttet" :-)

Eksaminer..

Jeg er i god tid – det ved jeg.

Nu har jeg printet mit skema ud for det næste halvår og undervisningsmateriale for psykologi og efter have nærstuderet mit skema (hvorfor skulle dog egentlig gøre det?), fandt mine øjne på datoerne 8.-9. og 10. december og igen den 25.-29. januar 2010, som var oplyst med bogstaverne EKSAMEN. Fuck hvor jeg hader det, specielt de mundtlige. Jeg bryder mig ikke om at blive bedømt ud for en præsentation på 20 minutter men vil hellere bedømmes for, hvordan jeg er? Hvordan er jeg at arbejde sammen med? Er jeg fleksibel, initiativrig, hjælpsom, udfører jeg en opgave osv. osv. Jeg er selvfølgelig klar over "studiets hårde realiteter" og at "sådan er det bare", men jeg bryder mig ikke om det.

Mit problem består i, at jeg virkelig bliver syg til mundtlige eksaminer. Tvivlen på mig selv, håndsved, armsved, dårlig mave lige op til selve eksamenen og konstant tisseri på selve dagen indtil det er overstået. Men i dag har jeg min angst i kontrol og den styrer ikke længere mig, som den gjorde i gymnasiet, hvor jeg måtte have hjælp af anti-eksamens-medicin fra lægen af. Jeg er ovre det og modenhed har gjort at jeg kan styre det, ….sådan da ……for jeg har stadig symptomerne, men jeg ved nu, at det jo ikke er "Jordens undergang" og som min mand klogt spørger: "Har du nogen sinde dumpet en mundtlig eksamen?" "Nej, det har jeg ikke" – "hvorfor skulle du så begynde at gøre det nu?". Ja, det kan jeg så ikke svare ham på. Hvorfor skal jeg stresse mig selv på den måde? Det er virkelig frustrerende for mig og noget af et slid, at jeg kontinuerlig skal igennem "same procedure as last year" – suk.

Gad vide om eksamenspræsentationen kan komme ind under "kortvarigt OCD"? Det er for mig en tvangstanke om ikke at præstere tilfredsstillende. Og hvem skal jeg egentlig præstere tilfredsstillende for? Kommende arbejdsgiver? Næh, det kendskab jeg har til området, så er det ikke karakteren som er det væsentlige i en ansættelsessamtale, men om kemi og personlighed. I mit tidligere erhverv havde størrelsen på karakteren heller ikke nogen betydning – kun om du var uddannet og havde gode referencer.

Jeg må lige klappe hesten – først er der jo liiige et 5. semester projekt om "Social Indsats" før eksamen. Så den tid – den sorg, eller noget…

5.semesterprojekt igangsættes.

I dag var jeg på besøg ved Aktiv Sygemeldt, som jeg skal udfærdige en opgave om her på 5.semester som skydes i gang til september. Jeg har fået etableret en kontakt og havde for en lille måned siden udfærdiget nogle spørgeskemaer, som skulle tages i brug til deltagerne på sommerferieholdet. Jeg havde lavet to skemaer, til før og efter kurset, som deltagerne skulle udfylde. Jeg hentede så skemaerne i dag. Det var spændende at blade i besvarelserne og også en smule lamslående, da nogle af svarene var af en karakter, som jeg ikke havde kalkuleret mere. Efter jeg kom hjem, har jeg siddet og kategoriseret besvarelserne og overflytte det til procentregning. Jeg skal en af dagene lige have genopfrisket min viden om diagrammer i Excel, så jeg kan udfærdige nogle billeder til opgaven, som jeg kan vælge i mellem så det passer til det skrevne. Der blev også aftalt, at lederen etablerer en kontakt mellem tre deltagere og undertegnede, som jeg kan interviewe her i den næst kommende måned. Torsdag d. 24/9 skal jeg interviewe lederen. Det er rart at have det på plads, så kan jeg koncentrer mig om at skrive på opgaven i oktober, hvor opgaven skal afleveres slutningen i oktober.

Den Sidste Dag

Så oprandt den sidste dag i måneden og det betød, at jeg havde sidste arbejdsdag på arbejdet. Jeg troede jeg ville få en stille og rolig dag, men dagen bød på mange udfordringer, som jeg skulle løse for at besvare en borgers spørgsmål. Det var ikke et lige til spørgsmål og jeg måtte både tage kontakt til "staten" i Jobcentret, borgerens egen a-kasse og jobcentrets Ydelseskontoret, før jeg fandt løsningen og fik overdraget resultatet til borgeren med vejledning om at kontakte sin a-kasse, da "bolden" lå dér. Det var ikke første gang i min tid i jobcentret, at jeg måtte undersøge og ringe til forskellige myndigheder. Jeg er blevet en erfaring rigere for hver gang, der var en "opgave", som ikke lige umiddelbart lå "lige for højre benet". Som min vejleder skrev i sit kort til mig, da jeg stoppede i praktikken for lidt over 2 måneder siden: "Erfaring er ikke, hvad man kommer ud for. Det er hvad man får ud af det, man kommer ud for". Og jeg har fået meget ud af mit ophold og virke i jobcentret.

Nu venter en uge med aktiviteter sammen med børnene. Jeg har allerede bestilt TIVOLI billetter (KBH) og bestilt togbilletter til tirsdag – torsdag skal vi i Bonbonland og så skal børnene gøre sig klar til skolegang og for YngstePigens vedkommende er det endnu mere specielt, da hun skal påbegynde sin skolegang i 0.A. :-)

Halvdelen af praktikken er overstået

Midtvejsevalueringen gik ud over alt forventningen. Selv om jeg egentlig ikke var nervøs, så var jeg blevet godt og grundigt nervøs, da min praktiklærer kom og vi skulle begynde. Jeg tror han fornemmede det, for jeg havde egentlig planlagt, at jeg skulle styre mødet, men han lagde ud og fortsat med at være 'den styrende' og det havde jeg det godt med. Jeg fik hvert fald slappet helt af og blev mere og mere lettet. Mødet blev ikke startet "lige på hårdt" – faktisk sad praktiklærer og praktikvejleder og talt om løst og fast inden mødet. Det viste sig, at praktikvejleder havde haft praktiklærer som underviser i sin tid!

Jeg kom rundt om alle punkter, vi fik talt om mine faglige og personlige mål – jeg skulle placerer dem på en karakterskala fra 1-10. Hvor var jeg henne, da jeg påbegyndte praktikken, hvor var jeg lige nu og hvor forventede jeg at være henne på skalaen, når min praktikperiode sluttede? Min midtvejsopgave blev kun drøftet i forbindelsen med min beskrivelse, hvor praktiklærer gerne ville have præciseret, hvad jeg mente med "øjenhøjde" (kommunikation). Ikke andet. Fik ros. Det var mere det jeg havde skrevet og forklaringer af ord/teorier :-) og stemningen. Jeg skulle nævne det værste jeg havde oplevet i praktikken og det bedste. I hvert tilfælde skulle jeg redegøre for, hvad der gik galt, hvad blev jeg "obs" på som skal være bedre – og jeg kunne sætte noget teori på. Jeg talte en del om det havde gjort indtryk på nemlig "arbejdsfastholdelse" (rundbordssamtaler). Han kunne klart mærke min entusiasme for han spurgte praktikvejleder, om jeg havde mulighed for at udvikle min "forhandle-rolle", men hun sagde "nej". Men jeg er stadig "fanget" af det – og har efterfølgende sagt til 2 kollegaer, at hvis de skal til rundbordssamtale, så vil jeg gerne med :-) Praktikvejleder roste mig egentlig en del og påpegede, at hun godt kunne mærke at jeg også er uddannet pædagog ;-) Jeg fik for resten også inddraget Guldagers Helhedsyn og redegjorde for helhedssynet ifh til Sygedagpengeloven (er egentlig stolt over, at jeg havde fået dannet "overblikket" dér).

Praktiklærer og praktikvejleder blev enige, at jeg var bestået, alt gik som det skulle og det jeg manglede nu var "fin justeringer". Praktikvejleder ville ikke på mødet sige om jeg skulle lave en tredje opgave eller ej. Hun ville "summe" på det. Men jeg kan mærke, at hun synes om ideen, "for så har vi noget at snakke om på det afsluttende møde". Hmm, nu får vi at se. Jeg har så foreslået, at jeg så kan lave nogle flere ressourceprofiler, som vi kunne drøfte. Men hun "summer", men hun vil tage en anden socialrådgiver med til det sidste møde.

I dag fik jeg en ½ fridag. Da jeg mødte ind i morges bad praktikvejleder mig om at komme ind til hende. Hun fortalte, de (sygedagpengeteamet) i dag til gruppemødet skulle drøfte, hvordan afsnittet skal laves om. Lederen ønskede, at gruppen skal deles, så nogle kun arbejder med "tidlig indsats", nogle arbejder med 27. – 40 uger og resten arbejder med 40. Uger – 52+ uger – og praktikvejleder sagde, at det ikke omhandlede mig, så hun syntes jeg skulle tage hjem kl. 12. "For det fortjente jeg" :-) Så jeg har virkelig nydt dagen i dag. Det har virkelig været underligt. Reelt har jeg haft en følelse af, at jeg "pjækkede", tihi..

En uge er gået i praktikken.

Jeg startede i mandags kl. 08.30. Jeg blev taget godt imod. Alle kom hen og hilste på mig. Jeg fik en flot buket blomster og mit eget kontor med skrivebord og computer med fladskærm til. Desværre er kontoret kun midlertidig, da det skal overgå til en ny medarbejder, som de ansætter pr. 1. marts eller 1. april.

Den første dag blev brugt på computeren. Jeg havde fået alle mine koder og mailadresse, men den IT-ansvarlige mente ikke, at jeg skulle have de samme rettigheder som de andre som de andre socialrådgivere, så det måtte min vejleder og jeg lige bruge tid på at ordne, selv om hun egentlig havde borgere til samtale, men så skete det det drypvis. Men til sidst lykkedes det! Resten af dagen sad jeg og læste lov om sygedagpengeloven (igen) på nettet, skrev mails og prøvede at teste borgere i KMD og WorkBase.

Tirsdag var jeg til socialmedicinsk møde, hvor områdets læger mødtes med socialrådgiverne fra Sygedagpenge-afsnittet. Det var underligt at sidde sammen med min egen læge, men nu i en anden rolle. Jeg ved ikke, om lægen studsede over det. Men jeg synes det var underligt, at vi nu var sammen om et helt 3. J

Onsdag kan jeg ikke huske, hvad jeg lavede – men jeg var på arbejdet.

Torsdag sad jeg i møde fra kl. 10 – 15, så min bagdel og lænd havde det ikke smart, av av. Efter mødet blev jeg af min praktikvejleder bedt om at ringe til en borger, som hun havde haft til samtale tidligere samme dag. Hun havde glemt at informere borgeren om, at vedkommende skulle møde personligt op på Ydelseskontoret på mandag for at søge om Ledighedsydelse. Det blev min tjans. Jeg gjorde det godt. Desværre blev borgeren sur over min besked, fordi hun allerede havde betalt 80 kr. for at tage bussen ind til kommunen denne dag og borgeren havde ikke penge til at bruge 80 kr. igen på mandag. Jeg beklagede, at beskeden var sådan, men at borgeren reelt ikke havde anden mulighed, hvis vedkommende ønskede økonomisk hjælp. Men jeg forstod godt borgerens frustration, men jeg kunne bare ingen ting gøre ved det. Bagefter lavede jeg så en journalnotat i borgerens journal om, at jeg havde talt med borgeren og om hvad.

Fredag lavede jeg min uddannelsesplan indtil k. 11.40 – derefter fik jeg introduktion til, hvordan jeg behandlede ansøgninger om § 56 (arbejdsgivers ansøgning om refusion af sygedagpenge, af kronisk syge lønmodtagere, der har over 10 sygedage om året), indhentede lægeerklæringer fra lægen og skrev breve ud til borgere, der havde ansøgt om paragraffen. Det var en interessant og spændende dag i dag.

På mandag skal jeg med til nogle 1.gangs samtaler – det glæder jeg mig til.

Bestået.. :-)

Som I nok husker (?), så var jeg til skriftelig eksamen tidligere på måneden. Jeg har lige tjekket vores Intranet og der står sørme, at jeg er bestået. Det er vild dejligt at få det bekræftet. Faktisk har hele mit hold klaret sig gennem "nåleøjet", men der er hele tre studerende fra vores parrallel klasser, der er dumpet :-(

Eksamen er overstået

Det hjalp ikke på mit humør, at jeg slet ikke kunne komme ”ind” og finde mit fag og spørgsmål til at starte med, da skolens server var blevet overbelastet. Vi var mange, der havde logget sig på i god tid, alt for mange. Så først kl. 09.30 (en ½ time senere) vidste jeg, hvad jeg skulle op i og hvilke spørgsmål, det drejede sig om. Det var jeg lettere irritabel over, at skolen ikke havde en løsning på det f.eks. at et af tre hold kunne kun logge sig på i det tidsrum osv. osv.

Men Ja, nu er den overstået, for denne gang. Jeg kom op i samfundsvidenskab. Så det var jo egentlig meget godt, når man tænker på, hvad jeg skrev dagen forinden på min blog. Men spørgsmålene synes jeg var svære. Jeg måtte mange gange læse spørgsmålet igennem igen, overstrege hvori var spørgsmålet og tænke over, hvordan jeg lige fandt det svar som underviseren efterspurgte og fik det nedfældet inde på computerens Word program. Da jeg lige læste spørgsmålene blev jeg i tvivl om, hvorvidt jeg kunne få besvarelserne til at række 4 hele sider. Kravet var at besvarelserne max måtte fylde 4 sider, og med 2½ cm i margenerne (også i top og i bund). Men da jeg så fik slået hul på problemet og allerede var kommet på min 3. side, blev jeg bekymret for om jeg overhovedet kunne begrænse mig, for jeg manglede fortsat at besvare det sidste spørgsmål. Men det kunne jeg. Opgaven kom til at fylde præcis maksimumskravet, nemlig 4 sider.

Her er et link til spørgsmålene i samfundsvidenskab, hvis der er nogle, der ville se, hvad de gik ud på :-)