Julemanden eksisterer ikke…

Og vi som forældre har løjet for dig de sidste 6 år!

I dag har YngstePigen og jeg talt om Julen og hun huskede så langt tilbage som hun nu kunne, hvor Julemanden havde været på besøg hos os. Med glædestrålende fortalte hun:

"Mor, kan du huske sidste år, hvor Julemanden havde det så travlt, at han ikke kunne nå at besøge mig, men at han efterlod alligevel en gave til mig i en sæk (tak til Julerejsen med Bamse)?"

"Ja, det kan jeg godt", svarede jeg intetanede, at det ville medfører følgende kommentar og spørgsmål.

"Nogle af mine veninder i skolen siger, at Julemanden ikke findes".

"Åh", tænkte jeg.

Hvad nu? Nu har hun mødt folk, som har fortalt, at hendes ynglings figur i juletiden ikke længere findes, så skal jeg ikke fastholde hans eksistens, fordi vi her i familien E L S K E R at jule, lege og "drømme" om en naivistisk og barnlig jul. Det ville være ødelæggende for hende, hvis hun skulle blive til grin i klassen, fordi hun fastholder hans eksistens.

Hendes øjne kiggede længe på mig og så fik hun spurgt mig:

"Findes han ikke?"

Flere tanker løb igennem mig og jeg fik spurgt hende:

"hvad tror du?"

Hvor dum er jeg lige? Jeg kan da ikke svare på et spørgsmål ved at stille hende et andet. Det var bare så svært for mig, for jeg kunne se, at hendes øjne blev bedrøvet. Hun spurgte igen:

"Findes han ikke? Sig sandheden, mor".

Så fortalte jeg sandheden til hende. At det var far der i tidens løb har haft klædt sig ud, fordi vi elskede julen, højtiden og drillerierne. Men at det brev hun fik for snart 2 år siden fra Julemanden, ikke stammede fra os, men rent faktisk stammede fra Grønland, som sandt var (hun skrev til ham og fik svar inden de skulle spare).

Jeg kunne se skuffelsen og sorgen i hendes øjne og det gjorde ondt. Av. Julemanden havde virkelig en stor affektionsværdi for hende og nu havde hendes veninder og jeg taget den væk fra hende. Det gjorde ondt på os begge.

YngstePigen var den der brød tavsheden.

"Men nisserne findes! Og de er alle sammen slags julemænd. De findes!?!"

Jeg kunne se, at det betød meget for hende, så ja jeg gav hende delvis ret.

Jeg fortalte hende, at jeg havde hørt mennesker, der tror på nisser (det har jeg), at de troede på nisser i gamle dage i sær ud på de gamle gårde på landet (det ved jeg) og at i dag har rigtig mange haveejere havenisser m.m. (det ved jeg også) og de er landskendt på danske fjernsyn, hvor de optræder i reklamer, så nisser er "ok" hos andre mennesker og i Danmark.

Hun blev glad igen. Det er ikke nemt at redegøre for vores barnlige "løgne", men YngstePigen skal heller ikke drilles. Det er en lektie, jeg vil huske fremover. Og så må jeg hellere begynde så småt at vænne hende til den viden, at nisser faktisk heller ikke eksisterer. Jeg tror ikke, at jeg kunne fortælle sandheden om det hele på en gang. Det ville "slå" hende for hårdt.

Psykologi/psykiatri eksamen liiige om lidt.

Jeg skal afslutte psykologi/psykiatri her den 8.-10. December og jeg har i dag fået min pensumliste, som "kun" omhandler 1793 sider. Pensummet går tilbage til efteråret 2007 og frem til nu.
På nær en undervisningsdag har jeg været repræsenteret ved hver psykologi undervisning. Jeg har undervisers powerpoints og mine tilskrevne kommentarer til næsten hver powerpoint.

Jeg har I N G E N læseferie, da vi fra d. 3/11 og frem skal have undervisning og gruppearbejde om cases m.m., som skal bruges til den mundtlige psykologi/psykiatri eksamen (jeg får udleveret en ukendt case, som jeg skal eksaminernes i).

Jeg har talt med en ældre studerende, som fortalt mig, at hun ikke kunne nå at læse op, men at hun skimte det hun var usikker på og ellers holdt fast i sine notater. Det virkede for hende. Hun fik et 10 tal til den mundtlige eksamen i foråret.

Men som person har jeg altid læst fra A-Z. Jeg har aldrig kunne nøjes med at skimme, nok fordi jeg aldrig har lært det . Men mit "problem" er, at der er ufattelige mange sider, hvis jeg igen vælger at læse fra A-Z og så har jeg lige undervisning samtidig og nå ja en familie, som jeg også ønsker at tage vare og hensyn til.

Min mand foreslår mig noget af det samme, som den ældre studerende. Gennemgå mine notater og hvis der er noget jeg ikke føler mig sikker i - så læs pensummet til de notater.

Min angst er, at jeg ikke kan nok til eksamen eller glemmer. Det er heller ikke sikkert, at jeg vil kunne huske det hele, selv om jeg læste alle siderne inden eksamen, men det giver en falsk tryghed, synes jeg og det er måske godt nok? Men jeg kan faktisk ikke overskue tanken om at læse det hele forfra igen...Men tanken om en dårlig præsentation ved eksamen, fordi jeg ikke har fået læst de mange sider, gør mig også utryg. Hvad skal jeg dog gøre???

Pyha, jeg HADER mundtlige eksamener.

Det nye talkshow med Anders Lund Madsen

Jeg har set talkshowet lige fra den spæde begyndelse og har derfor fulgt med i praktikanten Thomas Skov "udskejelser"..

Jeg har i dag eller faktisk i går erkendt, at jeg har misset pointen eller noget, for jeg har hele tiden set det sjove og morsomme i Thomas Skovs uheldige forsøg som journalist. Jeg har grinet mine bukser i laser. Jeg synes, at han har humor.

Men så ramlede det i forrige uge, hvor han ved Vild Med Dans havde vist et misforstået slogan op til en af de dansende par. Jeg har i mine syge humor og naivitet, troede fast på, at det var en "del af planen" – men efter showet i går, kan jeg så forstå, at min og Thomas Skovs humor er for specielt for danskerne eller er det? Jeg kan seriøst ikke begribe om det er "for reel" den reaktion, der har været over Thomas Skov i medierne eller om "vi" bliver holdt for nar. Jeg kan ikke helt gennemskue det nu.

I går ved talkshowet rejste Thomas Skov sig op og bedste anonyme-alkoholikere-stil sagde han ud mod publikum:

Hej, jeg hedder Thomas!

Publikum svarede bestemt:

Hej Thomas!

Hvorpå Thomas Skov fortsatte sin forfærdelig bekendelse:

Jeg er lummer, men jeg lumrer ikke længere.

Det er da værkstedshumor, der vil noget..

Nå, men jeg skal nok bare holde mig til Monty Python og lignede..

Så kom Danmark i amerikansk tv

I går blev Danmark skamrost af Oprah. Jeg havde ellers min skepsis, at de (amerikanerne) overhovedet ville bruge dokumentaren til "noget" nu, hvor Chicago ikke var blevet OL-værtsby, men jeg tog gladelig fejl.

Oprah havde skamrost os danskerne. Hun kunne falde i svime over alt – hun var betaget af cyklerne i bybilledet (danskerne cykler mere end amerikanerne), barselsorlovens længde, gratis lægebesøg, gratis uddannelse og arbejdsløshedsunderstøttelsen. Oprah skulle have udbrudt, at danskerne aldrig ender på gaden som hjemløs. Hmm. Hun har vist kun set og fået fortalt de positive sider af Danmark.

Du kan læse hele artiklen: "Why People In Denmark Are So Happy" på Oprahs egen hjemmeside.

Der er ydermere et lille filmklip fra et besøg fra et almindelig dansk hjem. Du kan se klippet her.

Jeg kan ikke genkende den stil og den kliniske hvide hjem og jeg mener ikke, at det er "almindeligt" for en danskers hjem? Og jeg må da indrømme, at det ærgrer mig, at det hjem fremstår som "almindeligt dansk hjem", hmm.

Men jeg synes, det er irriterende, at Oprah kun har fået nogle ting at vide uden at blive orienteret hende om omkostningerne. Ja staten betaler op til 90 % af understøttelsen, men du bliver jaget vildt af din a-kasse eller kommunen og skal aktiveres.

Det handler vel om at reklamere for Danmark og så er det vel underordnet, at det ikke er helt sådan praksis er, når alt kommer til alt?

Efterårsferien 2009

Den har været dejlig, begivenhedsfuld og det vigtigste af det hele, synes jeg – jeg har haft fri for første gang i 100 år.

De sidste to år har der været undervisning i uge 42 på skolen. Trælst. Men i år har det været anderledes. Ugen ligger selvfølgelig i projekt-skrivningsugen, men som I nok husker fra tidligere indlæg, havde jeg det ønske, at mit projekt skulle være færdiggjort inden, da alle tre børn er hjemme og vi bare skulle hygge og have det rart. Det er godt at være målrettet og have en (tidligere) deadline, for det lykkedes mig at blive færdig, så jeg rigtig kunne nyde denne uge.

Ugen tyvstartede med Ældstedatterens skuespil torsdag aften, hvor vi som forældre var værter. Fredag var der TRIM-dag, hvor ÆldsteSønnen og YngsteDatteren udmærket sig ved at løbe 7 km på 56:50 min og 4 km på 46 minutter ca. ÆldsteDatteren cyklede 11 km – der var ikke tid på cyklingen.

Søndag tog YngsteDatteren og jeg i Løvens Hule. Hun holder meget af at tilbringe tid derinde. Jeg tror, det handler om vanen / rutinen, for hun skal partout altid have en 20 krone med, så hun kan "trække" en bamse i automaten. Automaten er meget børnevenlig, for barnet "spiller" indtil det har vundet en bamse. Men det er noget irriterende, at hun skal have en ny bamse hver gang. Jeg tænker, at hun har fået vækket et gen, som jeg kan genkende, men i mit tilfælde hedder det tasker og andre gadgets, så som en ny mobiltelefon eller bærbar, ja jeg må erkende, at den unge dame lærer det hurtigt fra sin mor.

Tirsdag var vi i biografen, alle på nær far. Vi var inde og se "Monsterjægerne", det er nok den morsomste børne/familiefilm jeg har set i længere tid. Jeg kan klart anbefale den. YngsteDatteren var solgt, og det var hendes store-søskende også, selvom storesøster ellers inden filmen begyndte, mente, at det bare var barnligt og kedeligt, at vi skulle se "Monsterjægerne". Efter filmen havde hun ændret holdning. Hun var ivrig og orienterede, at hvad der vil ske de næste film, der må komme, da hun har læst hele serien. Jeg må indrømme, at jeg ikke var klar over, at det var en bogserie og at hun rent faktisk havde læst den. Men på den anden side, hvad har hun snart ikke læst?




Leveret af Filmtrailer.com

Onsdag tog vi i Legoland for sidste gang i år og nok også for en tid, for vi har besluttet ikke at forny vores sæsonpas. Jeg synes egentlig det er synd for YngsteDatteren, for hun glæder sig til, at hun næste år skulle prøve køreskolen, når hun nu er gammel nok (næste år), men det bliver ikke aktuelt foreløbigt. Men alle andre havde fået den samme gode idé som undertegnede. Suk. Der var alt for mange mennesker, så der var laaaang kø ved A L L E forlystelser og det gjorde det ikke bedre, at det var "tisse-koldt" så ventetiden var ulideligt. En del af forlystelserne var også lukket og andre steder saltede personalet for, at forlystelsen overhovedet måtte komme til at køre. Resultatet var, at jeg havde negative, triste og kolde børn, som bare ville hjem!

Torsdag d. 15, fyldte ÆldsteSønnen 14 år. Han blev begavet med dejlige gaver og kl. 10 samme dag kom Vaaben familien til brunch og hyggede med os. Rigtigt hyggeligt. Senere på dagen tog vi på "Den Grimme Ælling", som kun i uge 42 havde tilbuddet om gratis bespisning for børn under 13 år. Men også det var skuffende. Sovsene var kolde, vinen blev ikke skænket op til os, men bare placeret på bordet, iskanden måtte vi betale for, selv om vi drak vin og der var laaang kø til kokken for at et eller to stykker kød. Hmm. Æv.

Men når jeg ser bort fra de kedelige ting i ugens løb, synes jeg, at det har været en god uge. Jeg har nydt ugen og jeg har følt, at det var "sommerferie", for der var ingen undervisning, arbejde eller andet forpligtelse ud over min dejlige familie.

I morgen får vi gæster fra Sjælland, da vi holder børnenes triplo -fødselsdag. Så jeg skal lige have ordnet maden og bagt en kage, men så skal jeg nyde resten af weekenden inden hverdagen begynder igen.

Oprah Winfrey dropper Danmark

Dette nyhedsindslag fandt mine øjne på den vante kanalrundfart på de diverse cyberspace sider og medier her til morges.

Droppet? Hvad har hun tænkt sig?? Nu fulgte jeg med i det store mediestunt med udnævnelse af den kommende OL-by i 2016. Hun ankom til Danmark og blev interviewede inde i Kongens Teater. Hun fortalt, at hun ville lave et indslag om, hvorfor eller hvordan det kunne være at danskerne som et folkefærd var så lykkelige. Hun oplyste, at hun havde været til frokost hos nogle smukke, flotte blonde danske kvinder og hun var faldet pladask for vores danske "ru-rugbrød", som hun fik fremstammet. Hun var meget betaget af de danske kvinder og skulle have udtalt:

De behøver ikke gå fra hus og hjem, selv om de mister deres job. De er garanteret sygeforsikring og har et helt års barselorlov.

I går skulle indslaget om Danmark have været brag til alle amerikanerne, men medieselskabets havde valgt at tage det af programmet og i stedet viste komikeren Chris Rock og den canadiske crooner Michael Buble.

Hmm, jeg mistænker amerikanerne for at være "dårlig tabere".. Jeg synes det lugter lidt og at bedømme efter denne udtalelse, hvor Oprah tilsyneladende havde været i stor chok, da hun blev oplyst om, at Chicago ikke var blevet tildelt OL-værtsskabet, mener jeg ikke, at der kan herske nogen tvivl:

Jeg er glad for, at jeg ikke var i København. Jeg ville være brudt fuldstændig sammen.

Sikke noget, sikke noget.. Kan det virkelig tænkes, at fordi OL-værtsskabet ikke gik til Chicago USA, så ville man alligevel ikke vise indslaget om København, Danmark?

Oprahs medieselskab udtaler, at det er helt meget normalt, at der sker ændringer i programfladen, men at det er meningen at indslaget fra København vil blev bragt senere på efteråret… Ja ja lad os nu se..

Navnet er Blond … Jane Blond.

Agent 006, Jane Blond – med licens til at kilde – kaster sig ud i den ene farlige mission efter den anden. Ved hjælp af specialudstyr kan hun klare alle situationer. Derfor er det også hende, der bliver tilkendt af den øverste agentchef, Milde Moster, der giver Jane til opgave at redde GRINET, som er truet af total udryddelse. Tænk Jer en verden uden grin… Det er bestemt ikke noget at grine af… Til sidst kommer konfrontationen med den uhyggelige superskurk, Kolde Karla… Bliver grinet mon reddet?

Så var scenen sat.

Vi var i går til 6. klassens afslutnings-skuespil – altså var det vores store datter, Dana, som optrådte. De sidste to måneder har omhandlet dette stykke og alt andet har været sat på standby (så der er meget undervisning, der skal indhentes inden de afslutter 6. og bliver overført til den større skole i vores nærmiljø).

Børnene klarede det så fint, trods skuespillet besad en dobbeltbetydning, som kun de voksne forstod, klarede de det så flot. De skulle selv stå for lave sceneskift, som var "almindelige" tavler, der var blevet malet på. Men de havde helt styr på kulisserne og hinandens roller. Efterfølgende overhørte jeg, at dramapædagogen udtalte, at det var den første klasse, som hun har haft, der ikke har haft problemer med at lære rollerne af og styre kulisseskiftene selv. Hun var meget imponeret.

Ja, det var moderen til "Milde Moster" også. Der var mange skuespiller in spe blandt klassens elever..

Her er Milde Moster (Dana):

Kolde Karla (Regitze Brunse Vaaben) og Wang (tjeneren Lotte Kismer Sørensen)

En lille opdatering

Tiden flyver af sted synes jeg. Bladene på træerne er ved skifte fra farven grøn til rød, gul og brun. Det er smukt.

I dag skinner solen oven i købet og jeg har været ude og gå en tur på 40 minutter. Varm og våd var jeg, da jeg kom hjem, det kunne selvfølgelig skyldes, at jeg var iført mig min fleecejakke og halstørklæde, men jeg frøs egentlig da jeg begyndte at gå, men det gjorde jeg ikke, da jeg kom hjem.

Resten af dagen har været ren afslapning. Jeg har ingen stress, ingen opgaver, der hænger over mig, alt er klaret. Ahh roen, når børnene ikke er hjemme og jeg har huset for mig selv, næsten, for gemalen arbejder ud i sit arbejdsværelse og kommer kun ind når naturen kalder på en eller anden måde. Men hvor er det rart, roligt og stille. De sidste mange uger, hvor jeg har siddet foran pc'eren og skrevet på mit projekt, er forsvundet. I forgårs kunne jeg med god samvittighed placere det sidste punktum i opgaven og nu er den gemt væk til i næste uge, hvor jeg så vil se opgaven med friske og vågne øjnene og gennemgå den for systematisk for grammatiske fejl og måske uddybe min konklusion, for set i bagkundskabens glemmesel, så var jeg vist lidt hurtigt med den. Måske – jeg er egentlig ikke sikker for måske er den fin? Men jeg vil ikke kigge på den før slutningen i næste uge.

Jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle bruge min vejleder til. Jeg havde / har ingen spørgsmål til opgaven. Jeg har dog holdt ham opdateret med min proces. Første gang var der visuelt vejledning, hvor min problemstilling blev godkendt uden problemer. Så gik jeg hjem og skrev problemformulering vævet ind i en indledning og sendte det til pr. mail. Jeg måtte godt nok rykke ham for svar, da han havde glemt mig, men han skrev fint tilbage:

Dit materiale ser meget fornuftigt ud! Og her er det ment på jysk ….

Den mail gjorde mig yderst fortrøstningsfuldt og jeg begyndte at redegøre for det sociale problem. Efter en uges skrivning blev jeg enig med mig selv, at jeg hellere måtte holde ham opdateret med endnu "her går det fint" – mail og så vedhæfte mine (dengang) 10 maskinskrevne side. Først fik jeg dette svar:

Hej Elizabeth,

Det ser helt umiddelbart fint og spændende ud. Jeg vender tilbage efter weekenden med yderligere kommentarer.

God weekend

Jeg havde drevet og gejsten, så jeg knoklede derud og blev så færdig med opgaven i mandags, men jeg var noget spændt på, hvad min vejleder ville sige til mig denne gang og hvor meget jeg måtte være nødt til at redigerer om, men jeg hørte ikke noget fra ham før i dag, hvor jeg fik en mail:

Kære Elizabeth,

Jeg har med stor fornøjelse igen læst dit materiale.
Og man må jo bestemt sige at du har godt fat i et både meget spændende og meget aktuelt emne.

Gi mig et pift hvis du får brug for vejledning.

Mange hilsner fra [undervisers-navn]

Det gav mig et godt boost for mit selvtillid og jeg har været helt i den 7. himmel siden jeg læste mailen fra ham. Vildt, jeg kontakter ham, når jeg føler behovet for vejledning. Det må virkelig være godt det jeg skriver. Men det er selvfølgelig ikke kun emnet, men også den måde jeg skriver på, som jeg får ros for. Jeg får helt dårlig samvittighed over at skrive det, for man må jo ikke være glad for egen præsentation for så træder "Jante-loven" igennem fra andre. Det er virkelig øv for, hvornår må jeg så være glad på den selvfede måde?

Nå, men jeg er glad og rolig. Det må virkelig gør en forskel, for manden kan mærke en gladere Elizabeth herhjemme efter opgaven er færdig.

”Hva’ er der sket? Har du menstruation eller stresset eller….”?

Ordene og chokket mødte mig, mens jeg lå der i "tandlægestolen". Kosmetologen havde lige fjernet en afrensende creme og havde dybderenset mit ansigt. "Mnjah, jeg har lidt travlt for tiden og det får først en ende til sommeren (2010)", fik jeg fremstammet. Min kosmetolog passer virkelig godt på mig – men jeg lægger også en del penge hos hende hvert 3. måned og i dag var det så tid igen.

Kosmetologen blev endnu mere bekymret, stoppede sit arbejde og kørte hen på siden af mig på sin kontorstol, mens hun lagde sin hånd på min skulder: "Det er vigtigt at du passer på dig selv, alt andet kan vente. Du har også din mand og børn at tænke på, hvorfor udsætter du dig også for så mange ting (læs belastninger)?" sagde hun efter jeg fik fortalt, at jeg var i gang med udfærdige et projekt om en social indsats, og jeg har en mundtlig psykologi eksamen til december, mundtlig samfundsvidenskabseksamen til januer, skriftlig jura eksamen til foråret og en mundtlig social arbejdseksamen til sommer, og nåhh ja, så starter min bachelor opgave til august 2010..

Kosmetologen vil mig virkelig det godt. Jeg lovede, at jeg vil prøve at gøre én bedre indsats og jeg aftalte med hende, at jeg så hellere måtte lægge penge til at jeg kunne få en ampul – behandling til min medtaget hud.

Ufattelige, hvad huden kan afsløre af hemmeligheder – heldigvis er det så ikke alle der kan tyde hudens sprog, pyhaaa.