Den Sidste Dag

Så oprandt den sidste dag i måneden og det betød, at jeg havde sidste arbejdsdag på arbejdet. Jeg troede jeg ville få en stille og rolig dag, men dagen bød på mange udfordringer, som jeg skulle løse for at besvare en borgers spørgsmål. Det var ikke et lige til spørgsmål og jeg måtte både tage kontakt til "staten" i Jobcentret, borgerens egen a-kasse og jobcentrets Ydelseskontoret, før jeg fandt løsningen og fik overdraget resultatet til borgeren med vejledning om at kontakte sin a-kasse, da "bolden" lå dér. Det var ikke første gang i min tid i jobcentret, at jeg måtte undersøge og ringe til forskellige myndigheder. Jeg er blevet en erfaring rigere for hver gang, der var en "opgave", som ikke lige umiddelbart lå "lige for højre benet". Som min vejleder skrev i sit kort til mig, da jeg stoppede i praktikken for lidt over 2 måneder siden: "Erfaring er ikke, hvad man kommer ud for. Det er hvad man får ud af det, man kommer ud for". Og jeg har fået meget ud af mit ophold og virke i jobcentret.

Nu venter en uge med aktiviteter sammen med børnene. Jeg har allerede bestilt TIVOLI billetter (KBH) og bestilt togbilletter til tirsdag – torsdag skal vi i Bonbonland og så skal børnene gøre sig klar til skolegang og for YngstePigens vedkommende er det endnu mere specielt, da hun skal påbegynde sin skolegang i 0.A. :-)

En fridag og to arbejdsdage tilbage.

Ja, så er det allerede blevet tirsdag i min sidste uge i Nordfyns Kommune. I morgen har jeg en fridag. Det bliver dejligt, men det bliver dog ikke en ren afslapningsdag, for jeg har en masse, som jeg skal have styr på.

På lørdag holder vi indvielsesfest (havefest) af vores nye terrasse og i den anledning har vi inviteret til lagkage og boller (vi har også slået mandens og min fødselsdag sammen, så det er en 3 i 1 fest) om eftermiddagen og gril aften om aften, hvor min mand skal stå for at grille kød. Jeg skal have alt tilbehør til kødet klar og så mangler jeg at bage en portion boller til og det skal gøres i morgen. Tilbehøret forstiller jeg mig bliver en almindelig grøn salat, flødestuvede kartofler og almindelig kartoffelsalat. Men det er meget at lave synes jeg, især når jeg faktisk kun har dagen i morgen og så lørdag formiddag. Der kommer 15 voksne og 9 (10) børn. Grunden til at 10 tallet er i parentes skyldes, at lille Clara på 8 måneder ikke bliver regnet med i den store addition.

Efter min fridag i morgen har jeg to arbejdsdag inden jeg stopper i mit vikariat ude i jobcentret i Nordfyns kommune. Jeg kommer til at savne kollegaerne og stedet. Jeg føler mig så godt tilpas og "hjemme" ude ved dem. Så det bliver underligt at skulle noget andet igen. Men på fredag kl. 13 er det slut, for denne gang.

Lalandia Sommeren 2009

Vi valgte at tage til Lalandia (Rødby) i år i sommerferien. Jeg ved ikke, hvordan det kan være, men når jeg oplyste folk, hvor vi skulle på ferie henne, følte jeg mig altid pinlig berørt og jeg havde en tendens til at forsvare og undskylde vores valg. "Det er lige, hvad børnene kan lide" og "det er hvad børnene har ønsket sig", hørte jeg mig udtale til andre. Jeg forstår det ikke, men måske er det fordi jeg engang deltog i en cyberspace diskussion på et lukket forum, hvor emnet var faldet over "Lalandia". En kvinde udtrykte i sit indlæg, at de (hendes familie) aldrig ville tage i Lalandia, da det kun var for Hr. og fru Danmark, som besøger sig sådan et sted. Jeg har endnu ikke forstået, hvad der menes med "Hr. og Fru Danmark"? Er det en arbejderfamilie / middelklasse familie? Er det noget negativt, som indlægget blev opfattet eller kan det vendes til noget positivt? Billig discount er Lalandia hvert fald ikke!

Vi havde booket en luksus hytte og havde i den anledning inviteret min svigerfar, børnenes bedstefar og ÆldsteSønnens bedste kammerat, Anders. ÆldsteDatteren havde også fået lov til at invitere en veninde med, men ingen af hendes tre veninder havde mulighed for at deltage i turen, da de selv var eller stod og skulle på ferie. Vi kørte i to biler, da ægtemanden skulle til Roskilde for at hente bedstefar. Jeg kørte til Langeland, hvor vi tog færgen over til Lolland. Børnene og jeg holder af at tage færgen, da det giver et lille "break" i turen til at tisse og få noget at drikke, mens benene bliver strækket ud.

Vi kom frem i god tid og vi havde en forventning om, at vi også denne gang ville få udleveret badebilletter, mens hytten blev færdig-rengjort. Det skulle vise sig ikke at være muligt denne gang. Vi og Lalandia havde forregnet os. Lalandias rengøringspersonale var i mindretal, mange var syge, så de der var tilbage havde nok at lave og mange af Lalandias gæster, som havde tjekket ud tidligere på morgen befandt sig i selve Aquadome og havde endnu ikke forladt Lalandia, så Aquadome var fyldt op til bristepunktet med gæster, så vi måtte ikke få udleveret badebilletter, så vi måtte bare vente. Da vi endelig fik vores hytte og badebilletter kunne vi ikke nå at komme i badelandet, da vi havde en middagsreservation hos Mamas kl. 17:30. Så turen i badelandet måtte vente til dagen efter.

Vi havde en hyggelig uge i Lalandia – vi fik badet og vand- rutsjet til den store guldmedalje. Børnene og jeg brugte tid på at spille billard, bowle og at tage i Lalandia Biograf, hvor vi så Ice Age 3 – 3D. En sjov fornemmelse.

Som det nu følger, sætter jeg nogle feriebilleder ind.

Celleforandringer - update.

Måske kan I huske det, men sidste år fik jeg besked om, at jeg havde fået celleforandringer. Mit liv blev slået i stykker. Jeg var ulykkelig og tænkte mange sorte og triste tanker f.eks. var én af mine tanker "hvad skal der blive af børnene?" – jeg tror, at jeg nåede at vende hele situationen.

Jeg havde intet kendskab til, at nogle kvinder i min slægt havde fået denne sygdom og jeg havde ikke mulighed for at spørge nogen af dem, da de alle var afgået ved døden.

Men en mine fysiske venner, som havde været det samme igennem og oven i købet har måtte igennem et keglesnit og en stor del af mine cyberspace venner beroligede og forklarede mig, at celleforandringer ikke var ensbetydende med kræft.

Jeg forstod, at ALLE kvinder (dem der er eller har været seksuelt aktive) bliver smittet med HPV-virus, som for de fleste kvinder er et harmløst virus, men for en lille del kvinder udvikler celleforandringen sig til livmoderhalskræft. Jeg forstod også, at de fleste kvinder har celleforandringer omkring de 30 år og at celleforandringer var en "normal" sag, men at ingen talte om det. Mit netværk fik mig beroliget og jeg havde lidt mere ro i sindet, da jeg efterfølgende konsulterede gynækologen. Det var et smertefuld besøg, men det var nødvendigt. Det forstod jeg.

Jeg blev af gynækologen bedt om at konsultere ham igen – seks måneder senere til yderligere kontrol. Det at der kun skulle gå seks måneder gjorde mig nervøs og jeg frygtede, at det rent faktisk skyldtes at kolposkopi undersøgelsen og biopsien ikke havde været helt i orden, selv om gynækologen havde skrevet til mig, at "det så fint" ud.

Desværre lå de seks måneder i praktikken i Jobcentret / sygedagpengeafdelingen og jeg blev sat i et dilemma, da jeg (desværre) var meget pligtopfyldende og perfektionistisk i mit studie. Men jeg besluttede at jeg blev nødt til at få flyttet aftalen yderligere fire måneder frem. Da de fire måneder oprandt, fik jeg menstruation på lige den dag, hvor jeg skulle have haft konsulteret gynækologen, så igen måtte jeg ringe for at flytte aftalen.

Den 23.6 kom jeg endelig til gynækologen. Selv om jeg beroligede mig selv med, at det denne gang "kun" var et celleskrab, besad jeg en uro og angst for, at det igen skulle være smertefuldt. Jeg orienterede gynækologen om dette og han beroligede mig. Jeg fik foretaget celleskrabet, som ikke gjorde ondt på mig. Gynækologen berettede, at han først kunne give mig svar på prøven om 4-6 uger, da han nu skulle have ferie. Hvis jeg ønskede at få svar tidligere, måtte jeg henvende mig ved egen læge.

Men i fredags d. 17/7 modtog jeg brev fra gynækologen (i hans ferie). Brevet bestod af fire sætninger: "

Prøverne fra livmoderhalsen var helt normale og der skal tages ny celleprøve om 3 år. Håber du fortsat har det godt. Men venlig hilsen John Dræby"

.
En stor sten faldt fra mit hjerte og jeg følte at vejrtrækningen igen blev gjort nemmere, pyha.

Det er ovre og nu er jeg tilbage i det almindelige system – altså skal næste celleskrab være ved egen læge om tre år!

Jeg er glad og lettet!

Harry Potter og Halvblodsprinsen

Efter en lang tids venten (filmen blev jo udskudt 8 måneder) var så dagen i går, hvor ÆldsteSønnen, ÆldsteDatteren og jeg tog i biografen for at gense Harry, Ron, Hermione og Ginny og selvfølgelig resten af D.A.

Vi havde billetter til kl. 18.20 (så det ikke blev for sent). Vi kom i god tid, men jeg blev nødt til at være opfindsom med at finde en parkeringsplads, for alle de gratis parkeringspladser ved biografen var booket og reserveret. Jeg overvejede et kort split sekund at køre hen på min skole og parkere der, men et hurtigt kig på mit armbåndsur medvirkede, at jeg fandt en plads til bilen længere nede i parkeringshuset, selv om det kostede mig 12 kr. timen (= 39 kr. i alt).

Vi kom ind i biografen, føj hvor var der mange mennesker, men det blev værre jo tættere vi os klokken 18.20. Børnene og jeg fik købt popcorn og sodavand (jeg havde købt "En tur i biffen" i Kvickly, så der var en gufbillet til hver). Slikbutikken var fyldt op med mennesker, der var åbnet to kasser og der var laaanng kø til dem begge. Provianten blev indkøbt og så stod vi der og ventede på at få tjekket billetter og visiteret hen til salen og vores pladser. Men ventetiden var ulidelige, menneskemængden blev større og større, seriøst vi stod som "en sild i tønde" – ingen kunne røre sig – og varmen. Der var så varmt og så mange mennesker, at jeg begyndte at kunne mærke en panikangst inden i mig, som prøvede at blive større og komme ud. Men jeg fik angsten kontrolleret. Jeg så en medbiografgænger ved siden af mig, hvor sveden dryppede ned fra hans ansigt, han var normalvægtig og havde sommertøj på – så sveden skyldtes simpelthen de mange mennesker og at de (billetkontrolløren) ikke ville lukke os op til salene. Endelig kl. 18.25 (fem minutter efter filmen skulle have været begyndt) lukkede de os én. En billetkontrollør! Folk var ved overrande hende – alle ville bare væk fra varmen og menneskemængden.

Vi fandt vores pladser – ahh hvor var der dejligt at sidde ned og så i en kølig sal, men det var et spørgsmål om tid, for salen blev hurtigt fyldt op. Folk blev stadig lukket ind, selv om Harry Potter var begyndt. Hvis de dog havde lukket os inden kl. 18.20. Jeg forstår ikke, at biografen ikke havde gjort sig den tanke, at det ville tage en rum tid at få så mange mennesker visiteret hen til deres pladser??

Vi nød filmen i fulde drag undervejs kommenterede ÆldsteBørnene at "nu sker der og der", og "kan du huske, at nu kommer …" Ældstebørnene og jeg har læst hele serien og ÆldsteDatteren har læst hele serien flere gange, men især bog 5, 6 og 7. Hun ved så meget om Harry Potter, at hvis hun kunne deltage i en quiz om Harry Potter og hans univers, så ville hun uden de store vanskeligheder, løbe af med hovedpræmien.

Men stor var skuffelsen også, at der var mange ting, som bogen havde beskrevet, som filmen ikke havde med. Personligt synes jeg filmen virkede langtrukne indtil filmen nåede det, som jeg synes var vigtigst, nemlig jagten efter Horcrux. Der blev heller ikke forklaret, hvorfor Harry pludselig var anfører på Quidditch holdet, som det blev i bogen, men det var han pludselig i filmen og i bogen blev familie Weasleys hus ikke brændt af og Harry og Ginny blev ikke lokket i ud marken til Bellatrix Lestrange og Fenrir Gråryg.

Der var mange ting, som ikke stemte overens med bogen. Men når det er sagt, så var filmen stor underholdningsværdi og vi blev underholdt. Jeg synes filmen var god, jeg kan bare ærgre mig over, at jeg har læst bøgerne, for jeg oplevede en stor frustration eller irritation over, at filmen ikke stemte 100 % overens med bogen, men hvis man kun kender til Harry via filmene, er den suveræn.

Fynsk kvinde med H1N1 i respirator

Her kommer jeg hjem fra arbejdet og vil koble af med bærbaren og læse nyhederne på dr.dk. Så falder jeg over denne artikel om en fynsk kvinde, som er smittet med den frygtede H1N1 (svineinflueza).

Jeg besidder en stor frygt eller respekt for denne sygdom. Jeg kan slet ikke bære tanken, hvis jeg allerede skal dø fra mine børn eller at de bliver smittet. Nu er personkredsen rettet imod de 20-45 år og ikke mine børn, så derfor er jeg i personkredsen, hvorfor alle nyheder og artikler om H1N1 har min uddelt opmærksomhed.

Jeg læste artiklen med stor opmærksomhed, da det var tale om en fynsk kvinde og som oven i købet lå i respirator. Og hvor stor blev min frustration da jeg erfarede, at jeg ikke kunne få oplyst, hvorfor denne kvinde blev så syg, som hun var blevet. "Af hensyn til familien", ville man ikke oplyse, hvad kvinden fejlede ?????? Øh det er da en vigtig detalje (for mig) at vide om jeg er "ude" eller "inde".

Ja, jeg ved, at jeg har en tendens til at bekymre mig alt og ingen ting – en mors lod plus lidt ekstra, tror jeg. Måske vil jeg kunne beskytte min familie, hvis vi gravede os ned i en jordhule og opgav alt kontakt til andre? Jeg overreagerer, men jeg er bekymret. Lige som dengang 1997 (vist nok), hvor SARS også kom og senere fugleinfluenzaen.

Det er vel "naturens" måde at rydde op på, når vi nu er så mange indbyggere på jorden, men jeg vil ikke have det er min familien, der står for skud. Nej jeg vil ej, blev der sagt!

Socialt Samvær med familie H.S.

I går var vi sammen med familie H.S. Anita havde nemlig fødselsdag i fredags og det blev fejret i går. Det var rigtigt hyggeligt, og vores Yngstepige hyggede sig gevaldigt med at lege med Cecilie. Cecilie er nemlig hendes bedste veninde.

Pigerne har kendt hinanden siden de var spæd, så ja man kan sige, at de (bortset fra at de ikke har boet sammen), har set hinanden vokse op. Cecilie er præcis én uge ældre end vores YngstePige.

Vores YngstePige er brunetten til venstre. Jeg synes selv, at det er et rigtigt godt billede, jeg har fået taget af pigerne.

Michael Jacksons Mindeceremoni

I går ville jeg se tv2 Nyheder, som jeg nu plejede. Jeg huskede fra dagen tidligere, at tv2 værten havde annonceret, at nyhederne denne dag ville starte 10 minutter før. I min verden betyder det, at de almindelige nyheder så begynder 10 minutter tidligere end ellers.

Nå, men jeg fik trykkede mig hen på tv2 og blev mødt af Michael Jacksons mindeceremoni- udstilling, som på mig (almindelig dansker) virkede vildt, op-skruede, sygt og for pædagogisk – navlepilleri – agtig. Det er muligt, at jeg ikke kan erindre, hvordan en mindegudstjeneste skal være og personen, som i går blev mindet var jo også speciel. Selv kisten skilte sig ud fra andre almindelig kister, denne af Michael Jackson var guld belagt – ikke en almindelig kiste. På mig virkede det "so american-like", arrogant og falsk. I sær falsk.

Hver gang en taler havde været oppe og holdt sin mindetale, blev de taget godt imod af Michaels søskende, som alle bar store, tykke og mørke solbriller (indendørs) med kram, knus – det virkede bare så "underligt" på mig, som iagttog seancen. Selvfølgelig er kram i orden – men manden som de mindede, havde haft en frygtelig barndom, var ensom og havde en trist ungdom og voksen tilværelse, og nu hvor han var død, havde hele familie travlt med at udstille sig selv som sørgende.

Jo jo, jeg ved, at mennesker er forskellige individer, hvorfor det enkelte menneske også sørger forskelligt. Men "showet" i går var så usmageligt og så amerikansk og alligevel kunne jeg ikke få mig til at trykke væk fra kanalen for at se noget andet.

Jeg blev simpelthen "fanget" – jeg blev også følelsesmæssigt berørt og da Janet Jackson skubbede Michael Jacksons eneste datter, Paris foran mikrofon og hun udtalte sætningen: "Jeg vil bare sige, at far var den bedste far nogensinde. Far, jeg elsker dig så meget" for derefter at bryde ud i tårer, kunne jeg heller ikke holde mine tårer tilbage. Ja, jeg begyndte at græde, jeg kunne ikke andet. Det gjorde så stort et indtryk på mig.

Men sagaen om Michael Jackson er ikke forbi endnu. Kampen om forældremyndigheden over de tre børn, Never-Neverland, begravelsen og testamentet – ja, jeg spår lange og mange dage med sladder og historier i tv-avisen om Michael Jackson. Jeg synes det er synd, at Michaels eftermæle vil komme til (måske) ødelægge "Michael Jackson"- idolet. Mange vil nok gerne have del hans efterladte formue og vil man huske børnene i den kommende periode?? Vi må se, hvad nyhederne bringer…

Sommerdage i haven

Vi har haft nogle varme dage herhjemme. Temperaturen har været helt oppe på 31,9 grader herhjemme! Puha – derfor har der været brug for en nedkøling.

Sidste år fik vi denne store kæmpe pool af bedstefar og igen i år var den sat op.

Børnene er fast inventar i poolen og jeg forstår dem går. Det er virkelig rart at blive afsvalet i denne varme.

Powered by GoodWidgets.com

Nu med briller

Ja, det skulle også overkomme mig. Ikke fordi jeg er nærsynet eller langsynet, men fordi nogle små bygningsfejl generer mig i min dagligdag, især efter jeg sidder så meget ved computeren og arbejder (jeg får konstant hovedpine, når jeg har arbejdet ved computeren ude på arbejdet).
Efter at have målt mine øjnene med to forskellige apparater spurgte optikeren mig, hvordan jeg havde det med at køre bil om aften/nat?
Jeg forklarede, at det egentlig var underligt, for da jeg som 18 årige tog kørekort havde jeg ingen problemer, men nu som "voksen" giver det mig vanskeligheder og jeg vil så nødig køre om aften og det kunne han så godt forstå.
Jeg fik en lang forklaring og vist dias/billeder af mine øjne/pupil som var i forskellige flotte farve og tre mørkeblå område var der jeg havde problemer.

Jeg fandt sammen med den kvindelige medarbejder et par briller, som eftersigende skulle passe godt til min hovedfacon og kulør (huden). Stellet er Silhoulette. Jeg "fik" brillerne (afstandsbriller) i fredags og jeg må indrømme, at jeg er blevet glad for dem, selvom de ikke gør det store i den almindelig hverdag, men en forskel gør de, når jeg arbejder med computeren og køre bil.

Det er min fødselsdag i dag

Hvor er det fedt, at vejret denne gang er super dejligt og varmt – næsten for varmt til mig. Lige nu er her 27,5 grader og ingen skyer.

Familien vækkede mig med fødselsdagssang – det er specielt, hyggeligt og dejligt, at ens tre dejlige børn står og synger i kor til ære for mig. Dejlige børn.

Jeg har fået en masse dejlige gaver, nogle kunne spises og andre kunne tages på. Børnene havde virkelig gjort sig umage!

Ældstepigen og Yngstepigen har selv lavet den lagkage, som vi skal spise i aften. Efter et smugkig i køleskabet, så har de været "kreative" - Jordbær, kiwi og banan og chokoladeglasur har de brugt. Chokoladeglasuren har været tynd, da de lagde den på lagkagen, for der er dryppet fra kagen mange steder inde i køleskabet – men det er tanken, der tæller, så må rengøringen vente ;-)