Vi valgte at tage til Lalandia (Rødby) i år i sommerferien. Jeg ved ikke, hvordan det kan være, men når jeg oplyste folk, hvor vi skulle på ferie henne, følte jeg mig altid pinlig berørt og jeg havde en tendens til at forsvare og undskylde vores valg. "Det er lige, hvad børnene kan lide" og "det er hvad børnene har ønsket sig", hørte jeg mig udtale til andre. Jeg forstår det ikke, men måske er det fordi jeg engang deltog i en cyberspace diskussion på et lukket forum, hvor emnet var faldet over "Lalandia". En kvinde udtrykte i sit indlæg, at de (hendes familie) aldrig ville tage i Lalandia, da det kun var for Hr. og fru Danmark, som besøger sig sådan et sted. Jeg har endnu ikke forstået, hvad der menes med "Hr. og Fru Danmark"? Er det en arbejderfamilie / middelklasse familie? Er det noget negativt, som indlægget blev opfattet eller kan det vendes til noget positivt? Billig discount er Lalandia hvert fald ikke!
Vi havde booket en luksus hytte og havde i den anledning inviteret min svigerfar, børnenes bedstefar og ÆldsteSønnens bedste kammerat, Anders. ÆldsteDatteren havde også fået lov til at invitere en veninde med, men ingen af hendes tre veninder havde mulighed for at deltage i turen, da de selv var eller stod og skulle på ferie. Vi kørte i to biler, da ægtemanden skulle til Roskilde for at hente bedstefar. Jeg kørte til Langeland, hvor vi tog færgen over til Lolland. Børnene og jeg holder af at tage færgen, da det giver et lille "break" i turen til at tisse og få noget at drikke, mens benene bliver strækket ud.
Vi kom frem i god tid og vi havde en forventning om, at vi også denne gang ville få udleveret badebilletter, mens hytten blev færdig-rengjort. Det skulle vise sig ikke at være muligt denne gang. Vi og Lalandia havde forregnet os. Lalandias rengøringspersonale var i mindretal, mange var syge, så de der var tilbage havde nok at lave og mange af Lalandias gæster, som havde tjekket ud tidligere på morgen befandt sig i selve Aquadome og havde endnu ikke forladt Lalandia, så Aquadome var fyldt op til bristepunktet med gæster, så vi måtte ikke få udleveret badebilletter, så vi måtte bare vente. Da vi endelig fik vores hytte og badebilletter kunne vi ikke nå at komme i badelandet, da vi havde en middagsreservation hos Mamas kl. 17:30. Så turen i badelandet måtte vente til dagen efter.


Vi havde en hyggelig uge i Lalandia – vi fik badet og vand- rutsjet til den store guldmedalje. Børnene og jeg brugte tid på at spille billard, bowle og at tage i Lalandia Biograf, hvor vi så Ice Age 3 – 3D. En sjov fornemmelse.
Som det nu følger, sætter jeg nogle feriebilleder ind.





Ingen kommentarer:
Send en kommentar