Jeg kan godt mærke, at tiden har ændret sig siden jeg er kommet i praktik. Jeg får ikke brugt den samme mængde tid ved pc'eren, som jeg ønskede jeg kunne.
Jeg har "overlevet" de første tre uger i praktikken. Det skal ikke forstås, som jeg skriver det, at det er slemt. De første tre uger havde jeg som studerende og praktikpladsen mulighed for at sige "stop" til hinanden, hvis det ikke gik. Det er ikke sket, så jeg "overlevede" hvedebrødsdagene. Jeg er blevet sat ind i de administrative opgaver. Jeg har lært systemet at kende, så godt som. Mit praktiksted bruger WorkBase, som er en elektronisk journal, hvor både ressourceprofilen og blanket systemet er implementeret i. Rigtig smart. Jeg har lært koder til KMD'en og jeg føler mig rigtig som en lille detektiv, når jeg skal finde noget ud om borgeren. Jeg har fået min egen lille sagsstamme. I starten var den på 5 mennesker, men da jeg sendte indkaldelsesbrev til den ene, raskmeldte borgeren sig efterfølgende lige efter – så sagsstammen er skrumpet ned til 4. Min vejleder har lovet mig, at jeg nok skal få flere efterhånden og at det ikke kun bliver "kategori 1" (hurtigt tilbagevendende til arbejdspladsen). I de sidste tre uger har jeg:
- Snakket med 6 borgere i telefon og lavet opfølgning på dem.
- Overværet 4 borgersamtaler
- Deltaget i Socialmedicinsk Teammøder
- Deltaget i kommunelægens bistand ved sager hos socialrådgiverens kontor.
- Udfærdig en ressourceprofil på en borger.
- Fremlagt ressourceprofilen og resultatet på et gruppemøde.
- Jeg er blevet sat ind i § 56 i Sygedagepengeloven (som omhandler arbejdsgivers ret til refusion af kronisk syge medarbejdere, som har mere en 10 (på 12 mdr.) fraværsdag pga. af samme sygdom)
- Jeg har været med Visitationsmøder (hvor Ydelseskontorer overdrager nye sygedagpengesager til socialrådgiverne).
- Booket kalendere og sendt opfølgningsbreve ud for to socialrådgivere
- Kopieret 2 journaler (da borgeren bad om aktindsigt).
- Deltaget i pensionsnævnsager (førtidspension)
- Sendt stopbrev ud (stoppet en borger)
- Jeg har været med ud til en Rundbordssamtale på en virksomhed (fastholdelse af arbejdsplads) og derefter skrevet referat.
Jeg har oplevet meget. Den kommende uge bliver heller ikke kedeligt. Jeg skal have mit første face-to-face møde med en borger på tirsdag, selvfølgelig under observation af min vejleder (hun skal være der de første par gange). Hun er min dokumentation over for skolen, at jeg har haft borgersamtaler, men hun er også min livline, hvis borgeren spørger om noget, som jeg ikke kan svare på. Hun skal efterfølgende give feedback på, hvordan samtalen gik.
Min Uddannelsesplan blev både godkendt af min vejleder og af skolen, så det var rigtigt godt. Nu kan jeg ud, foruden at være i praktikken, koncentrerer mig om den næste skriftlige opgave, som er en midtvejsopgave. Den skal bruges til midtvejsevalueringen, hvor en af skolensrepræsentant (min praktiklærer) kommer ud og skal høre hvordan det går og om min praktikvejleder forventer, at hun består/godkender min praktikperiode hos hende.
På hjemmeplanen går det også godt. YngstePigen er nu stoppet i børnehaven og har første dag i mini-sfoen på hendes kommende skole i morgen. Jeg synes det lyder så spændende og jeg glæder mig faktisk på hendes vegne.
ÆldstePigen havde en seddel med hjem fra skolen i fredags, om at en pige fra hendes klasse var torsdag aften blev indlagt på sygehuset. Pigen havde prøvet at begå selvmord med at tage piller. Jeg var dybt rystet og talte længe med ÆldstePigen om det. Hun virkede (gør stadig ikke) specielt rystet af episoden. Hun fortalte mig, at hun først ville blive "ramt", hvis pigen faktisk ikke var blevet reddet. Jeg ved ikke. Jeg kan ikke forstå, hvad der sker. ÆldstePigen går kun i 5 klasse. De er 11 år gamle og så sker der her.. Et par dage før den kedelige episode spurgte ÆldstePigen mig: "Hvad er det, der får børn til at ryge?". Det fik vi så en snak om. Det viste sig, at tre af pigerne i klassen ryger – den ene er den samme pige, som forsøgte selvmord. Det er bare så forfærdeligt både det med selvmordsforsøget med også det med rygningen. Jeg føler mig pludselig gammel!
