torsdag den 24. juni 2010

Sjette semester er overstået og et enkelt er tilbage

Nu er alle semestrets eksaminer overstået. Og jeg kan begynde at nyde ferien sammen med familien. Jeg har kun fjorten dage, derefter vender jeg snuden mod jobcentret igen, hvor jeg skal arbejde de efterfølgende fem uger før jeg igen kan holde fjorten dage fri / ferie inden syvende semester begynder d. 1. september.

Jeg havde skriftlig jura eksamen tirsdag d. 8. juni i seks timer. Resultatet af eksamen er endnu ikke blevet offentliggjort og jeg er begyndt at være noget utålmodig. Jeg håber, at jeg har klaret mig godt. Svaret vil senest foreligger på skolens FRONTER senest mandag d. 28/6 kl. 12. Uh hvor er jeg spændt. Jeg fik en case, som skulle besvares. Du kan se og læse casen hér, hvis du vil. Jeg havde som du kan se på casens overskrift seks timer til at besvare opgaven. Besvarelsen måtte max. være på seks sider og jeg brugte alle timerne, pyha efterfølgende har jeg læst besvarelsen igennem og har måttet konstatere, at jeg nogle steder mangler at sætte § tegnet, et andet sted har jeg glemt kildehenvisningen og så har jeg glemt at skrive om notatpligten, suk. Den er ellers bare så vigtigt. Men jeg havde så heller ikke mere plads og jeg ville ikke kunne sorter noget af det andet fra, for det fandt jeg relevant. Men det er noget øv, alligevel. Men jeg må vente i spænding. Min besvarelse kan læses hér (der er et logo midt i det hele – det er kun her, da jeg måtte omkonverter dokumentprogrammet til pdf for at lægge det ind i bloggen. I den rigtige besvarelse, er der ingen vandmærke eller et dumt logo øverst til venstre), måske det giver et øjebliksbillede af, hvordan det er gået.

I tirsdags (d. 22/6) var jeg til mundtlig eksamen i socialt arbejde. Jeg fik mit første og eneste 12 tal. Min lærer oplyste mig, at grunden til 12-tallet skyldes, at jeg var utrolig viden og at jeg kunne inddrage tekster / teorier, der var ud over pensum og anvende det på hovedpersonen i casen. Han var meget imponeret. Det var anden dag med eksamener, og jeg var det "første" 12-tal han havde givet i det forløb.

Casen omhandlede en misbruger (Niels på 43 år) og jeg sad som socialrådgiver i X-købing i et rusmiddelcenter! Jeg var faktisk meget ulykkelig over, at jeg havde trukket den case, men jeg formåede at sige til mig selv, at jeg jo ikke bare kunne sidde i forberedelsestiden og gå i staver og at jeg ligeså godt kunne få det bedste ud af det. Så jeg fandt problemstillingerne i casen, analyseret casen ud fra Guldagers Helhedssyn og holdt mit oplæg om det i 10 minutter, efterfølgende var en god dialog, og jeg kom rundt om "social arv", ressiliens, Cullbergs sorgteorier, misbrugsteorier og en del jura. Censor begyndte at lave om på casen, at nu havde "Niels" i casen fået en kæreste, som var blevet gravid, efterfølgende misbruger. Så var jeg ikke længere i rusmiddelcentret, men arbejdede pludselig, som børn-og unge socialrådgiver og blev spurgt, om hvordan jeg så ville handle. Jeg er glad for, at jeg 14 dage forinden lige havde haft jura – for juraen sad bare fast, og jeg slyngede mig omkring med §§ og henvisninger. Jeg ved ikke, hvad der skete. De spurgte mig ikke om noget, jeg talte og talte – jeg har ALDRIG oplevet noget lignende??

Jeg har stadig ikke vænnet mig til tallet. Det er jo helt vildt! Nu venter jurakarakteren.

lørdag den 5. juni 2010

Sikke tiden den flyver!

Jeg må beklageligvis konstatere, at jeg igen ikke har ajourført min blog. Det ligner mig slet ikke – men foråret har ikke været kedeligt eller stået stille her ved os. Jeg begyndte at arbejde i jobcentret ved siden af mit studie – meningen var, at det var for én måned, men jeg er der endnu, som vikar. Aftalen er nu, at jeg har permanent stop d. 13.08.2010, hvor min kollega vender tilbage fra barsel d. 18.08.2010. Det passer mig suverænt – så har jeg 14 dage til at indstille mig på, at bachelor-forløbet påbegyndes d. 1.september. Jeg er fortsat uklar på, hvad jeg præcist skal skrive om.

Vores store ældste søn på snart 15 år blev konfirmeret d. 24.04.2010. Dagen gik bare super godt. Familien og jeg var virkelig kvæstet i hele to dage efter, så jeg har skrevet bag øret, at jeg til næste år, hvor ÆldsteDatteren skal konfirmeres, skal have to dage fri efterfølgende – om jeg så skal betale dagene selv, hvis fleks ikke er muligt, på det tidspunkt, for hold da op, det er fysisk hårdt at holde en konfirmation hjemme. Men dagen var en succes og Ældstesønnen blev hyldet, sunget og holdt tale for. Han fik også nogle fede gaver, en touchmobiltelefon, tre fede t-shirts i flotte farver fra Jack & Jones, en bog, et gavekort til Wagner og 6882 kr. Han er blevet en velhavende ung mand. Efterfølgende afleverede han dansk stil om hvorfor han valgte at lade sig konfirmere og han fik "Over Middel" i karakter. Moderen var så stolt af sin "lille" pode – "Over Middel" – hvor vildt. Det er hans første stil, hvor de blev bedømt "Under Middel", "Middel" og "Over Middel" – og så fik han "Over Middel". Næste skoleår (han skal i 8.klasse) vil han få karakter efter 7-trins skalaen, så begynder det at blive alvor. Hans klasse har ligeledes deltaget i Nationaltest i engelsk og der fik han også "Over Middel" – jeg håber at han vil fortsætte den gode vej, som han går på nu :-)

Ældstedatteren har det også godt. Hendes klasse har været igennem nationaltest i matematik og hun kom op på "Middel". Hun har så svært ved matematikken eller rettere sagt, det er geometri osv, der er vanskeligt for hende. Det er svært for hende, men i alle de andre fag får hun så meget ros og anerkendelse – det er ufattelig og moderen er stolt. Hun skal i 7.klasse efter sommerferien – hun skal i A' klassen – der bliver tre spor, så de bliver mange elever – hun skal heldigvis i samme klasse med seks af sine gamle klassekammerater og den ene er bedste veninden, så det kunne jo ikke være bedre.

YngsteDatteren har det også godt. Hun trives i sin 0.klasse, men hun har allerede vænnet sig til tanken om, at hun skal i 1.A efter sommerferien. Hun klarer sig rigtig godt både fagligt og socialt. Lærerne fortæller, at hun så meget med og længere fremme fagligt, så 1.klasse var en selvfølge og socialt er hun bare så god. Hun er en pige, som mange af de andre (piger), gerne vil lege med. Der er oven i købet en dreng i hendes klasse, som vil hende så gerne, at han skubber, slår og kilder hende, når de tager bussen hjem (de bor på samme vej), men hun er bare ikke så glad for hans fysiske kontakt og synes nogle gange, at han er dåååm, men når vi så forklare drenges adfærd generelt, fniser hun og gemmer sig, hvor "piiinligt".

Jeg har det også godt – jeg har haft / har en del om ørene. Jeg har f.eks. en skriftligt jura eksamen på tirsdag (08.06.10) fra kl. 08:30 – 14:30 og besvarelsen må max. fylde seks sider. Jeg er slet ikke nervøs – tværtimod glæder jeg mig – jeg holder virkelig meget af jura. Det er slet ikke kedeligt og tørt, som mange forbinder det med – jeg synes hvert fald det er "hyggeligt" og "rart".

Tirsdag d. 22.06.10 har jeg mundtlig socialt arbejdsfags eksamen. Jeg trækker casen kl. 08:38 og eksaminationen er for mit vedkommende færdig kl. 09:55. Dér har jeg lidt / meget sommerfugl i maven. Vores pensumsliste er på 2645 sider og jeg har ikke genlæst alt det, og jeg kan heller ikke overkomme at læse det. Jeg føler mig så "fortabt" over for den pensumsliste. Den er så overvældende. Jeg har besluttet mig for, at jeg efter jura eksamen, vil genlæse migrationsdelen fra 3.semester og så ellers læse mine mange notater, som jeg har lavet under hele studiet. Mit mål er ikke at få 10 og 12, men at bestå. Jeg vil klart gerne have mere end 2 eller 4, men jeg er noget optimistisk, for jeg har været til stede i al undervisning (dog ikke i handicapmodulet) og jeg har en del praktisk erfaring jeg kan trække ind over, da jeg arbejder sideløbende i jobcentret. Men jeg håber, at den eksamen vil blive en "samtale / dialog", og at jeg består og klarer den! Jeg håber, at du vil krydse fingre for mig den dag.

Men først er der jura eksamen og jeg GLÆDER mig, tihi… Tænk at glæde sig til en eksamen… fnis…

Forskellige blogs, som jeg følger med i: