Lås på hoveddøren

Endelig! Efter ca. 1½ års tid, har vi endelig fået lås på hoveddøren. Ikke en hvilken som helst almindelig lås med nøgle. Nope. Vi har fået anskaffet os en biometrisk lås. Det er bare så smart. Vi skal bruge fingeraftryk eller pinkode for at komme ind i vores hus nu.

Vi stod og overvejede, at børnene skulle have egen nøgle til huset, men vi er fem mennesker og det giver en pæn mange nøgler i "ude", da naboen f.eks. også har nøgle til vores hus. Så efter noget snakken og frem og tilbage, fik jeg ægtemanden overbevidst om, at en biometrisk lås var smart – for så havde børnene altid "nøglen" på sig og den blev ikke væk ;-)

Og nu har låsemanden været her og installeret låsen. Wee, og manden er også glad og synes det er smart. Fagre Nye Verden :-)

Kleopatra Ring

Min kære ægtemand tog fussen på mig i går! Jeg har overhovedet ikke set det komme.

Jeg har gennem længere tid "drillet" min kære mand med, at jeg da også mangler en diamant ring UDOVER min vielsesring, som ER en smuk ring med en diamant i. Egentlig har jeg ikke ment mine kommentarer, for jeg er godt tilfreds med min vielsesring.

Forrige weekend tror jeg nok det var, tog jeg børnene ind til en guldsmeds / urbutik, da ÆldsteSønnen trængte til en ny rem til sit ur. Mens vi ventede kiggede vi rundt i butikken og belurede de mange smukke smykker. Ekspedienten har klart benyttet sig af mit køn og interesse for smykker, for hun smed ÆldsteSønnens ur fra sig med ordene: "Jeg skal vise dig noget" – og så tog hun to smukke Kleopatra ringe op i guld.

Wow, de gjorde indtryk og det gjorde prisen også! Man kan med rette selvfølgelig mene, at 2250 kr. for den første og mindste (diamant) ring er fair. Det er det nok også, hvis man lige har de penge til overs. Så jeg lukkede min måbede mund og sagde tak for kigget. Jeg måtte dog fortælle min mand om mit kig og ÆldsteDatteren hjalp nok også til, da hun måske virkede mere ivrig i at fortælle om ringene. Mere fortalte vi ikke – ikke noget med, "aj sådan én vil jeg også have" eller "suk" – for jeg kender til vores økonomi, mens jeg studerer, og det har været mere været for sjovt, at jeg har "skubbet" og "sukket" til min mand.

Men i går overraskede han mig. ÆldsteDatteren og jeg havde dækket aftensmadbord, ægtemanden kom hjem og vi satte os til bords, da jeg opdagede, at der på min tallerken lå en lille indpakket firkantet æske. "Nå", tænkte jeg, "hvorfor skal jeg have en gave nu? Jeg har hverken fødselsdag eller årsdag". Jeg spurgte om den var til mig, det var den, jeg spurgte om jeg måtte pakke den ud nu. Det måtte jeg. Mens jeg pakkede æsken ud, tænkte jeg på, hvilke ørestikker, han (red. ægtemanden) mon nu havde købt mig. Så overraskelsen var noget at tage og føle på, da jeg åbnede æsken og så min første Kleopatra Guld Ring. Nåhh hvor er den smuk og "sød".

I løbet af den næste kommende uge, skal jeg dog op med den til butikken, da jeg kun kan passe ringen på min højre ringfinger. Men på min højre ring finger har jeg min vielsesring og den flytter jeg ikke over til venstre ringfinger. Det er altså egentlig meget underligt, at mine venstre finger er større / tykkere end højre fingre, hmm.

Det lykkedes – endelig..

Ja, så lykkedes det alligevel, og alligevel ikke. Men det går an.

Jeg har fået købt en T-shirt, som I nok husker i indlægget om "Emneuge i næste uge på YngsteDatterens Skole", så skal hun lave kartoffeltryk på en T-shirt i denne uge, og derfor skulle der indkøbes en ny T-shirt til formålet. Det ville jo have været besparende at finde en gammel T-shirt, men dette var YngsteDatteren ikke besiddelse af.

Jeg fandt en T-shirt i Kvickly til 69,95 kr. Den er desværre ikke hvid eller neutral, men "lillaagtigt" med similisten på højre side af kraven. ÆldsteDatteren mener, at T-shirten er ALT for fin og flot til, at YngsteDatteren kan ødelægge den med kartoffeltryk – og jeg vil egentlig give hende ret i hendes udtalelser, men hvad pokker har jeg ellers af muligheder???? Genbrugsbutikken jeg besøgte, havde ingen "blanke" hvide T-shirts i YngsteDatterens størrelse. Halvfjerds kroner lige ud af luften, suk, men YngsteDatteren bliver glad for ikke at gå glip af processen, og det er jo det vigtigste.

Nummeruglen

Jeg har sat mig for, at jeg vil holde jer orienteret om, hvilken programmer eller såkaldte applikationer eller bare 'apps', jeg har på min Android telefon.

Jeg har 'Nummeruglen' – og bedst til at forklare, hvad det er, er vel 'Nummeruglen' selv:

NummerUglen holder et vakst og vågent øje med dine indgående opkald.
Den lille kloge NummerUgle kan give dig navn og adresse på den der ringer,
selvom vedkommende ikke er i din kontaktliste.
NummerUglen er altid parat når din telefon ringer.

Så smart!

Etbenede bombemand i Danmark

Jeg er, som regel, et positiv menneske og vil andre mennesker det bedste. Det er måske naivt, ja, eller godtroende, men jeg tror på at mennesker vil mig det godt indtil det modsatte er bevist.

Derfor var jeg i begyndelse også noget skeptisk over, at Danmark nu (igen) var blevet udsat for en terrorhandling og at det skyldtes denne mand, Lors Doukaiev.

Jeg er noget usikker på, hvad jeg har gjort ham. Jeg har aldrig mødt ham.

Jeg har læst på forskellige medier på nettet, at Lors som 12 årige fik sprængt sit fod/ben af ved at træde på en russisk landmine, hvorefter han blev sendt til Norge, hvor han blev behandlet. Så vi i Skandinavien har ikke gjort ham fortræd – men vi har hjulpet ham i en svær tid? Eller handler det igen om Mohammed-krisen eller om vores udsendte soldater til krigspunkter i verden? Ja, Danmark er i krig. Det føles ikke sådan. Denne krig er for abstrakt for mig. Bare eftervirkninger efter 11/9 – 2001 snart vil stoppe, så verden vil blive "normal" igen.

Her er en video fra youtube.com med den etbenede bombemand, som bokser.

Emneuge i næste uge på YngsteDatterens skole

Emnet er høst og hvert barn kan medbringe blommer, æbler, pærer, kartofler, andet grugt/grønt, landbrugslegetøj, tomme rengjorte syltetøjsglas – men de skal medbring T-shirt til kartoffeltryk.

Og det gør mig frustreret! For hun har ikke en T-shirt, som jeg vil donere til et kartoffeltryks - eksperiment. Så da jeg i lørdags var i Rosengårdscentret kiggede jeg både i H&M, Stadium og Kvickly efter en T-shirt til YngsteDatteren. Det virkede bare som om, at det ligesom ikke var T-shirts, der sælges mest af nu (årstiden) og de T-shirts der var, havde enten selv et motiv/tryk på, eller kostede mere end jeg ville betale for, at hun kan lave kartoffeltryk på T-shirten.

Hvis YngsteDatteren så efterfølgende vil bruge den – altså gå T-shirten. Nope, det ved jeg, at hun ikke vil for da vi var på Rhodos, malede hun en T-shirt i "Mini-klubben" og hun har stadig ikke haft den på endnu. Det er ligesom ikke rigtig hende.

Egentlig synes jeg, at ideen med kartoffeltryk på stof i indskolingen egentlig hører til nede i børnehaven, men det står så for min egen regning. Hun kan jo sagtens hygge sig med processen, men hun vil aldrig bruge resultatet, så hvorfor "spilde" en T-shirt? Og hvorfor pokker skal T-shirts koste så meget, når den bare skal bruges til tryk for så at blive smidt ud. Egentlig skræmmende i vores "smid-ud-mentalitet" – og de ressourcer der skal bruges til at udfærdige den T-shirts (og her tænker jeg på dem som laver T-shirten inden den sælges), som så ikke vil blive beregnet for mere end det den er, slidt tøj som "trænger til at blive frisket op med kartoffeltryk".

Ingen T-shirt. Fu*k. Skal jeg bare i stedet indløbe ½ meters stof i Panduro – "værsgo og brug løs" – eller skal jeg overveje at hun skal holdes hjemme den dag, hvor trykket skal laves?? Æv, en T-shirt str. 7/8 søges prompte, suk..

Sidney Lee skal redde Anders And

Wow, tænkte jeg, da jeg læste denne sensationelle nyhed på dr.dk/nyheder. Det går ikke godt for Anders And-bladet. Pt. har Egmont forlaget 37.000 oplag hvor de juni 2009 havde 51.000 oplag, så bladet har måtte tænke kreative tanker og er kommet frem til, at Sidney må være "helten" for Anders And.

Onkel Joachim sender Anders And og nevøerne Rip, Rap og Rup til Danmark for at finde en gammel indianerhalskæde. Her møder Anders And og nevøerne Sidney Lee og Danmarks statsminister Lars Grynte Grismussen.

Bladet udkommer d. 16. september 2010 – jeg bliver da næsten nødt til at finde ud af, hvordan de har valgt at tegne Lars udover, at han er blevet tegnet med en grisetryne *fnis*.