Min kære ægtemand tog fussen på mig i går! Jeg har overhovedet ikke set det komme.
Jeg har gennem længere tid "drillet" min kære mand med, at jeg da også mangler en diamant ring UDOVER min vielsesring, som ER en smuk ring med en diamant i. Egentlig har jeg ikke ment mine kommentarer, for jeg er godt tilfreds med min vielsesring.
Forrige weekend tror jeg nok det var, tog jeg børnene ind til en guldsmeds / urbutik, da ÆldsteSønnen trængte til en ny rem til sit ur. Mens vi ventede kiggede vi rundt i butikken og belurede de mange smukke smykker. Ekspedienten har klart benyttet sig af mit køn og interesse for smykker, for hun smed ÆldsteSønnens ur fra sig med ordene: "Jeg skal vise dig noget" – og så tog hun to smukke Kleopatra ringe op i guld.
Wow, de gjorde indtryk og det gjorde prisen også! Man kan med rette selvfølgelig mene, at 2250 kr. for den første og mindste (diamant) ring er fair. Det er det nok også, hvis man lige har de penge til overs. Så jeg lukkede min måbede mund og sagde tak for kigget. Jeg måtte dog fortælle min mand om mit kig og ÆldsteDatteren hjalp nok også til, da hun måske virkede mere ivrig i at fortælle om ringene. Mere fortalte vi ikke – ikke noget med, "aj sådan én vil jeg også have" eller "suk" – for jeg kender til vores økonomi, mens jeg studerer, og det har været mere været for sjovt, at jeg har "skubbet" og "sukket" til min mand.
Men i går overraskede han mig. ÆldsteDatteren og jeg havde dækket aftensmadbord, ægtemanden kom hjem og vi satte os til bords, da jeg opdagede, at der på min tallerken lå en lille indpakket firkantet æske. "Nå", tænkte jeg, "hvorfor skal jeg have en gave nu? Jeg har hverken fødselsdag eller årsdag". Jeg spurgte om den var til mig, det var den, jeg spurgte om jeg måtte pakke den ud nu. Det måtte jeg. Mens jeg pakkede æsken ud, tænkte jeg på, hvilke ørestikker, han (red. ægtemanden) mon nu havde købt mig. Så overraskelsen var noget at tage og føle på, da jeg åbnede æsken og så min første Kleopatra Guld Ring. Nåhh hvor er den smuk og "sød".
I løbet af den næste kommende uge, skal jeg dog op med den til butikken, da jeg kun kan passe ringen på min højre ringfinger. Men på min højre ring finger har jeg min vielsesring og den flytter jeg ikke over til venstre ringfinger. Det er altså egentlig meget underligt, at mine venstre finger er større / tykkere end højre fingre, hmm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar