torsdag den 16. september 2010

Det lykkedes – endelig..


Ja, så lykkedes det alligevel, og alligevel ikke. Men det går an.

Jeg har fået købt en T-shirt, som I nok husker i indlægget om "Emneuge i næste uge på YngsteDatterens Skole", så skal hun lave kartoffeltryk på en T-shirt i denne uge, og derfor skulle der indkøbes en ny T-shirt til formålet. Det ville jo have været besparende at finde en gammel T-shirt, men dette var YngsteDatteren ikke besiddelse af.

Jeg fandt en T-shirt i Kvickly til 69,95 kr. Den er desværre ikke hvid eller neutral, men "lillaagtigt" med similisten på højre side af kraven. ÆldsteDatteren mener, at T-shirten er ALT for fin og flot til, at YngsteDatteren kan ødelægge den med kartoffeltryk – og jeg vil egentlig give hende ret i hendes udtalelser, men hvad pokker har jeg ellers af muligheder???? Genbrugsbutikken jeg besøgte, havde ingen "blanke" hvide T-shirts i YngsteDatterens størrelse. Halvfjerds kroner lige ud af luften, suk, men YngsteDatteren bliver glad for ikke at gå glip af processen, og det er jo det vigtigste.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Forskellige blogs, som jeg følger med i: