Ja, suk – jeg ved det. Jeg har ikke været aktiv i meget lang tid. Jeg har ingen undskyldning for det. Måske har jeg intet oplevet, hmm, jo – men jeg har prioriteret anderledes end jeg hidtil har gjort, tror jeg.
YngstePigen startede i mini-sfoen d. 2. marts. Der var ingen indkøringsproblemer overhovedet. Jeg har fået en glad pige igen. Hun er ikke længere sur og tvær, når jeg henter hende fra mini-sfoen. Det er virkelig dejligt. Om torsdagen, hvor jeg arbejder til 18.00 (17.30) tager storebror hende med hjem, når han har fri fra skolen. Sammen tager de så skolebussen hjem. YngstePigen hygger så gevaldigt med det. Jeg fornemmer, at det ikke varer længe før hun selv vil tage bussen hjem (på de dage hvor storebror ikke kan tage hende med hjem). Hun er pludseligt blevet så stor! Hun har også fået først mobiltelefon. Mange vil mene, at det er alt for tidligt. Det er det måske også. Men hun har faktisk et behov, eller hvert fald "lige om lidt" når hun selv skal tage bussen hjem. Så hun har fået mobiltelefon, som hun er meget glad for. Hun har allerede kontrol over, hvordan musikafspilleren virker, hvordan man tager billeder og sender mms og ringer op til et af hendes familiemedlemmer.
Praktikken går også godt. Jeg er snart nået halvvejs gennem praktikken. Jeg har midtvejsevaluering d. 1. april kl. 09.30, hvor underviser fra skolen kommer ud til møde sammen med min vejleder og mig. Det bliver spændende. Jeg skal også have lavet en midtvejsopgave. Den skal omhandle "Observationsreferat". Jeg er noget spændt på, om jeg kan "nøjes" med de to skriftlige opgaver her i praktikken eller om underviser og vejleder bliver enige om, at jeg skal lave den 3. Opgave eller ej. Hmm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar