onsdag den 8. juli 2009

Michael Jacksons Mindeceremoni


I går ville jeg se tv2 Nyheder, som jeg nu plejede. Jeg huskede fra dagen tidligere, at tv2 værten havde annonceret, at nyhederne denne dag ville starte 10 minutter før. I min verden betyder det, at de almindelige nyheder så begynder 10 minutter tidligere end ellers.

Nå, men jeg fik trykkede mig hen på tv2 og blev mødt af Michael Jacksons mindeceremoni- udstilling, som på mig (almindelig dansker) virkede vildt, op-skruede, sygt og for pædagogisk – navlepilleri – agtig. Det er muligt, at jeg ikke kan erindre, hvordan en mindegudstjeneste skal være og personen, som i går blev mindet var jo også speciel. Selv kisten skilte sig ud fra andre almindelig kister, denne af Michael Jackson var guld belagt – ikke en almindelig kiste. På mig virkede det "so american-like", arrogant og falsk. I sær falsk.

Hver gang en taler havde været oppe og holdt sin mindetale, blev de taget godt imod af Michaels søskende, som alle bar store, tykke og mørke solbriller (indendørs) med kram, knus – det virkede bare så "underligt" på mig, som iagttog seancen. Selvfølgelig er kram i orden – men manden som de mindede, havde haft en frygtelig barndom, var ensom og havde en trist ungdom og voksen tilværelse, og nu hvor han var død, havde hele familie travlt med at udstille sig selv som sørgende.

Jo jo, jeg ved, at mennesker er forskellige individer, hvorfor det enkelte menneske også sørger forskelligt. Men "showet" i går var så usmageligt og så amerikansk og alligevel kunne jeg ikke få mig til at trykke væk fra kanalen for at se noget andet.


Jeg blev simpelthen "fanget" – jeg blev også følelsesmæssigt berørt og da Janet Jackson skubbede Michael Jacksons eneste datter, Paris foran mikrofon og hun udtalte sætningen: "Jeg vil bare sige, at far var den bedste far nogensinde. Far, jeg elsker dig så meget" for derefter at bryde ud i tårer, kunne jeg heller ikke holde mine tårer tilbage. Ja, jeg begyndte at græde, jeg kunne ikke andet. Det gjorde så stort et indtryk på mig.

Men sagaen om Michael Jackson er ikke forbi endnu. Kampen om forældremyndigheden over de tre børn, Never-Neverland, begravelsen og testamentet – ja, jeg spår lange og mange dage med sladder og historier i tv-avisen om Michael Jackson. Jeg synes det er synd, at Michaels eftermæle vil komme til (måske) ødelægge "Michael Jackson"- idolet. Mange vil nok gerne have del hans efterladte formue og vil man huske børnene i den kommende periode?? Vi må se, hvad nyhederne bringer…

1 kommentar:

  1. Ja den mindehøjtidelighed var en hård nyser... Jeg brød også totalt sammen ved datterens ord om sin far...

    SvarSlet

Forskellige blogs, som jeg følger med i: