Omsorg, omsorgssvigt og psykodynamiske modeller..

Det var hvad timerne på Højskolen bød i dag fra kl. 09.15 - 12. Mine holdkammerater var vildt begejstrede, men jeg synes det var noget overfladisk. Omsorgssvigtene i forskellige grader blev beskrevet ud fra nogle papirer vi fik udleveret ved timens start. Ellers anbefalede underviseren kontinuerligt, at vi studerende skulle få læst Kari Killéns ”Omsorgssvigt er alles ansvar”, en kæmpe moppedreng, inden vi begynder på temakurset her i november.

Underviserne har sat bogen på den ”supplerende litteratur – liste”. Det skuffer mig noget, at de ikke har vægtet bogen til at være på den primære pensumsliste. Hmm. Men hvis jeg skal tænke overordnet, så skal undervisningen nok lægges op ad den intensive udviklingspsykologi vi lige har gennemgået tidligere på semesteret – for set med den viden, så kan jeg godt ”se” når et barn udvikler sig uhensigtsmæssigt end andre.

Underviseren insisterede meget hårdnakket, at vi ved at se et barn i f.eks. i køen i Netto, kan skelne når et barn er omsorgssvigtet eller ej. Jeg forstår godt, hvad underviseren mente med sine ord – men jeg synes nu stadig at man skal være varsom med at råbe ”omsorgssvigt”, når lejligheden byder sig. Når vi ser et andet menneske, ser vi kun en ”øjeblik - situation”. Når vi ser et barn i køen som opfører sig ”uopdragent”, hyperaktiv eller uden kontrol – så kunne det tænkes, at baggrunden var en anden end, at barnet var omsorgssvigtet og forældrene besad af dårlig forældreevne eller kompetence. Det kunne f.eks. være at barnet havde et usynligt handikap f.eks. ADHD.

Tre timers undervisning, og så var emnet overstået, hmm.. Men jeg får det selvfølgelig det igen, næsten, hvor vi i november og december skal have temakursus, om at lave en § 50 undersøgelse, altså børneundersøgelse. Men decideret undervisning om emnet, får vi vist ikke mere?

I morgen har vi igen socialt arbejde, dog om ”Den nødvendige smerte – om tab, sorg og adskillelse”, og om hvordan vi laver krise ”behandling”.