I dag tog børnene og jeg i biografen. Vi så ”Far til fire – på hjemmebane”. Vi syntes alle, at filmen var god. De fik grinede og morede sig. Men filmen bevægede YngstePigen.
Skurken Dennis falder ned fra et højt træ, og kommer til skade med sin fod. Det rørte virkelig ved hendes hjerte, og da vi drøftede filmsekvensen på vej hjem fra biffen, brød hun ud i tåre, fordi det var synd for Dennis.
Det rørte mig dybt, og jeg blev ”lettere” stolt og glad over, at min mand og jeg havde haft succes med udviklingen af YngstePigens empati, medfølelse og personlighed.
Men vi fik en god snak, og YngstePigen faldt hurtigt til ro, efter at vi havde snakket om uheld, store træer og film tricks :-)
Anit-mobbesangen fra "Far til Fire - på hjemmebane":
Min første gang på Folkemødet
-
I sidste weekend var jeg på Bornholm, på Folkemødet. Det var en super
berigende oplevelse, noget jeg ikke havde oplevet før. Jeg er helt vild med
den festl...
Næste kapitel
-
Det er fristende at bruge anledningen til dette blogindlæg på at fyre en
masse patos ud i Cyberspace, men jeg skal se, om jeg kan beherske mig. Jeg
er ikke...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar