Chok!

Min mand smed en bombe i går aftes på vej i seng. I form af sin stilling som ”formand for skolebestyrelsen” for den ældste datters skole, havde han fået tilsendt næste års budget og forslag fra vores borgmester, som det er kutyme for.

Kommunen skal spare 60 mio. kr.! En af måden det vil ske på, er at de kommende skolebørn, altså vores yngste datter, allerede skal sendes i SFO fra marts 2009. Den nuværende børnehave form vil blive ændret.

Børnene vil nu være 2½ år når de begynder i børnehaven i stedet for 3 år, de store børn skal så ud af børnehaven, når de er 5 / 6 år – det skal hvert fald svare til at de begynder ”før-skole-gruppen” i SFO’en et ½ år før de egentlig skulle være begyndt i skole. Det skal lige siges, at ”forslaget” er blevet sendt til høring blandt skoler og børnehaver, men løbet er kørt, så høringsforslaget er ”proforma”, for når jeg kigger på kommunens hjemmeside, kan jeg se, at det allerede har været behandlet én gang siden forslaget blev fremsagt. 2. Behandling sker d. 9 /10, altså lige om lidt.

Det er med blandede følelser jeg modtog beskeden. Det gode er, at yngstepigen siden sommerferien har spurgt efter om, hun ikke nok snart måtte komme i skole i stedet for børnehaven. Det er ikke fordi hun keder sig i børnehaven, for når hun er dér, trives hun og er glad, men hun vil nu hellere blive hjemme og hygge (hvem ville ikke det?), eller i skole som hendes store søskende. Det er nok ikke nemt at være den sidste af tre og så oven i købet ”efternøleren”. Hun ser helt klart op til de store og vil være ligesom dem. Så set med yngstepigens øjne, så er det en god nyhed, at hun allerede skal være tilknyttet skolen fra marts 2009 i stedet for august 2009. Men set gennem hendes moders øjne er det noget l*rt! Jeg føler, at jeg skal gøre noget jeg mod min vilje. Børnehaven er slut fra marts fra hendes side af, og skal så i SFO. Hvor fedt er det lige, når vi som forældre havde besluttet os for, at vi ikke behøvede at yngstepigen skulle i SFO når hun startede i skole til august? Nu har vi ikke noget valg. Nu SKAL hun af sted, hvis vi ønsker at få hende ”opbevaret” i dagtimerne frem til august. Det gør mig så bare rasende. Argh. Praktisk passer det bare heller ikke. Jeg skal starte i praktik i midten / slutningen af februar, så jeg kan ikke engang ”køre” yngstepigen ind i sfo’en i marts, så det bliver lige på og hårdt, men selvfølgelig kan faderen tage nogle af dagene, men alligevel. Hvis det bare havde været i august. Dér har jeg hele måneden fri, og kunne uden problemer køre hende ind. Nu synes jeg bare, det bliver hårdt for hende?! Men måske undervurderer jeg hende? Jeg kan jo håbe på det.

Men sådan er det desværre med noget nyt. Der vil altid være modstand mod noget nyt. Vi ved hvad vi har, men ikke hvad vi får – og her kan vil ikke gøre noget ved det, ikke når det allerede har været 1. behandlet, og mangler 2 behandlingen i kommunalbestyrelsen. Øv altså!