Læsning frem for Legoland!?

Tænk, at valget i dag stod mellem Legoland eller læsning? Jeg har tre bøger jeg skal have læst færdig inden for 3 bestemte datoer i oktober til ”socialt arbejde”. Min social-arbejdes lærer har gjort det før. Læs en bestemt bog til næste undervisning! Det var næsten umuligt for mig, som havde andre prioriteringer i livet end studiet. Selvfølgelig prioriterer jeg også studiet i høj grad, men mine børn skal ikke lide under det.

Derfor er det er jo næsten ”sjov”, at jeg så skriver om det hér, når overskriften på mit indlæg i dag hedder: ”læsning frem for Legoland!?”. Men ja, vi har turpas til Legoland, og har haft det i 2 år nu, så vi har kommet dér jævnligt og børnene holder også af Legolandsparken.

Vi havde aftalt, at vi skulle i Legoland i dag, godt nok sammen med naboen inden ved siden af, men tidligere på ugen meldte de fra på grund af sygdom. Æv, det tog lidt af min gnist. Men det blev endnu værre, da jeg fik, i en rolig stund, nærlæst mine undervisningsplaner i socialt arbejde. Shit! Hvor min lærer er sjov (og det er ironisk, for jeg husker ikke hendes undervisning som værende humoristisk). Til den første undervisning, vist nok d. 3/10, står der ”læs hele bogen” – og så igen en ny bog to uger senere og så igen.

Normalt ville det ikke have været et ”problem” for mig, da jeg elsker at læse, og kan læse utallige bøger på kort tid. Men faglitteratur har jeg det lidt svære ved at nyde og læse på akkord tid. Jeg kan ikke holde koncentrationen på samme måde, som med skønlitteratur, når børnene flyver omkring mig med råb og skrigene.

Det er måske lidt unfair over for de to store på 11 og 13 år, for de er rimelig rolige og ”passer sig selv”. Men lillesøster på 5 år er ikke så rolig (altså jo det er hun som person ;-) ), og det er svært og kedeligt for hende, at storebror og storesøster hellere vil læse, spille computer, se fjernsyn end de vil lege med hende. Det giver nogle frustrationer hos dem alle.

Men med skønlitteratur bliver jeg ”opslugt” af den verden jeg læser om og lukker alt andet ude, men med faglitteraturen, ja, jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det samme dér. Men det kan jeg så ikke, måske er det alderen? Eller så er det måske bare ikke ”interessant” nok for mig? Men det korte af det lange er, at jeg også meldte fra til Legoland i dag. Det var svært, og jeg måtte virkelig bruge min pædagogiske list at sælge min ”framelding” som en god idé for den yngste. Nu kan hun prøve at være i Legoland med far og storebror uden storesøster (som også meldte fra) og mor.

De kørte for 1½ time siden, og jeg burde så sidde begravet i min faglitterært læsning. Men det gør jeg ikke. Næh et bad uden forstyrrelser, håropsætning og så blogging er det blevet til indtil videre.

Men nu må jeg hellere komme videre med Jespers Juuls bog: ”Familierådgivning, perspektiv og proces”, som egentlig er ”ok” læsning. Jesper Juul er nem og tilgængelig, og jeg kender ham fra min pædagog-uddannelse for mange år siden. Så denne læsning er ikke så slem, som de to andre bøger, der venter forud.