lørdag den 23. august 2008

Kedelig Lørdag

Vejret har virkelig været kedelig og trist. Det har regnet over 28 mm i dag, ret så meget. Nu er der jo ikke noget der hedder ”dårligt vejr”, husker jeg fra skolen af, men udelukkende ”dårlig beklædning” – altså det er ikke vejrets skyld, at du ikke er ordentlig påklædt. Næh, men vi skriver lørdag d. 23. august, lørdag = weekend, hjemme os – men det har mere lignet en søndag, en slutning på en uge, og en reminder om, at dagligdagen og hverdagen begynder allerede dagen efter igen. Men det har så ikke været en søndag men en lørdag. Æv. Jeg elsker normalt mine lørdage samme med familien. Men denne lørdag har været ”træls” for at beskrive det på godt gammeldags jysk.

Jeg har haft ondt i underlivet, yngstepigen har været rigtig ”omklamrende” og ”leg-med-mig” - irriterende måde. Ældstepigen har ikke gidet sin lillesøster og jo mere hun ”skubbede” søsteren væk, jo mere blev lillesøsteren påtrængende, suk. Så det kørte op i en spids, og jeg har ikke været specielt pædagogisk anlagt i dag på grunde min smertetærskel og jeg ville helst bare lades være alene på sofaen, mens jeg prøvede at få medlidenhed af vores huskat Freya Fræk – men hun gad ikke mit selskab. Så jeg har tyet til min bærbar, lidt slik / mundgodt og vores dejlige sofa på denne lørdag.

Men noget godt er der, da kommet ud af denne miserabel lørdag, har jeg kunne se på dr. dk/nyheder. Min lille højtelskede rapmundede Jens Rohde (V) vender tilbage til Politik, desværre stiller han kun op til EU parlamentet. Æv. Jeg har altid holdt af hans person, han har altid gjort som det passede ham, og det kan jeg virkelig god lide ham for. F.eks. stemte han for (mod regeringens ønske), at enlige og lesbiske kvinder skulle have lov til at blive insemineret for det offentliges regning. Det må være hans lille rebel / oprører jeg holder af, derfor led jeg også en stor sorg, da han for et par år siden trak sig fra politik, og ville lave tv2 Radio. Jeg sagde dengang, ”han vender tilbage”, han er unik af sin slags. Så det var dejligt, at jeg nu kan læse på nyheder og se i fjernsynet, at Jens Rohde vender tilbage til rampelyset.

Den internationale sportsdomstol CAS afviste klagen fra Spanien og Italien i 49'er-klassen, og dermed beholder Martin Kirketerp og Jonas Warrer guldet. Det har været en nervepirrende omgang. Først fik Danmark guldet, og så ikke, så fik de det og så ikke, og så nu er det endelige ”vores”. Dejligt for Martin og Jonas og lille Danmark

Så har nyhederne slået en opsigtsvækkende nyhed op, som på længere sigt får konsekvenser for Danmark, nemlig: ”Indvandrerfamilier får færre børn”. Det viser sig, at på bare syv år har børnetallet blandt indvandrer faldet. Nu får indvandrerkvinderne 1,98 stk. barn pr kvinde, hvor de ”etniske danske” kvinder ”kun” får 1,85 stk. barn. Buddene på ”hvorfor” er mange, der bliver f.eks. nævnt at integrationen er vellykket og en anden grund er, at indvandrerpigerne ønsker, at vise Danmark, at de er en resurse for Danmark. Derfor tager de sig en uddannelse og ønsker at gøre karriere. I den anledning hænger det ikke længere sammen med en stor børneflok. Jeg ved ikke, hvad der er den egentlig forklaring er, men jeg synes det er en positiv udvikling for kvinderne, at de ikke bliver ”stavnsbåndet” til huset og børnene. Men for Danmark kan vi så debattere, hvad vi så gør, når årgangene bliver færre og færre, og ”alderbyrden” bliver flere og flere? Men nu må vi glæde sig over den positiv udvikling som vores ”nydanskere” er i gang med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Forskellige blogs, som jeg følger med i: