- 125g flødeost
- 4 æg
- 5 tsk. Fiberhusk
søndag den 27. januar 2019
LCHF-lasagneplader
Chokolademousse (LCHF)
- 150 gr. mørk chokolade 80%
- 6 æg (der er her brugt æg str. L)
- 80 gr. Sukrinmelis
- 50 gr. smør
- 2 dl. piskefløde 38%
- 1 tsk. vanillepulver (kan undlades)
- Evt. friskrevet appelsinskal
3 skåle skal du have klar.
Chokoladen brækkes i mindre tern og kommes i vandbad. Chokoladen smeltes.
I en af skålene piskes æggeblommerne med vanillepulver og Sukrinmelis, indtil du har en lys og skummende æggesnaps.
I kasserollen med den smeltede chokolade kommes smørret i.
I en anden skål piskes flødeskum. Du skal udelukkende piske til det er blevet til næsten flødeskum.
Hvis du vil have revet appelsinskal i din fromage, kommes den i chokolademassen.
Når chokoladen er blevet godt nedkølet, røres lidt af æggesnapsen, lidt ad gangen. Når det er blandet, hældes chokolademassen op i den resterende æggesnaps.
Rør med piskeris eller dejskraber. Du vender lidt ad gangen hviderne i og når massen er homogen, fortsættes med lidt mere æggehvide, indtil du synes, du kan vende det hele sammen i den største skål.
Til sidst vender du flødeskummet i, til moussen er fin og ensartet, men fortsæt ikke for længe, for så bliver din mousse tung og ikke luftig, som den skal være.
Chokolademoussen fordeles i 8 portionsglas, som stilles på køl (tildækket) i minimum et par timer, før de pyntes og serveres.
søndag den 13. maj 2012
2.søndag i maj - Mors dag
onsdag den 19. oktober 2011
Tiden flyver af sted
Hurtig update:
ÆldsteDatteren blev konfirmeret i foråret - flot konfirmandinde var hun.

Husbonden fyldte 50 år og festen blev holdt på Hotel Faaborg Fjord hvor vi havde bestilt overnatning til alle vores gæster. Vi var heldige med vejret – det var sommer, dejlige mennesker og god stemning.
Sommerferien gik til Italien ”kør selv ferie”, hmm. Turen tur/retur gik fint, men opholdet var på en campingplads og det var ikke lige mig. Campingpladsen, som var Union Lido var fin nok. Alting var på én plads, så der var ikke grundlag for at forlade pladsen og det længtes jeg efter.
Jeg kom da til at betragte og opleve Venedig. Men det vare bare ikke, som jeg godt kunne tænke mig en ferie var.
ÆldsteSønnen brugte sin ferie til at tælle dagene til hjemrejsen til DK og det var små deprimerende for mig. Hunden Liva stak af fra vores hus mens vi holdte sommerferie, men blev heldigvis fundet igen, puha.
Freya Fræk er ikke længere blandt os. Hun blev 9 år.
ÆldsteSønnen er blevet 16 år og har nu kørekort til Knallert og har købt sig en flot PGO scooter. Se denne lille video med ham her :-)
søndag den 27. februar 2011
Færdiguddannet..
Jep, fredag d. 21. januar 2011 måtte jeg kalde mig socialrådgiver. Bachelorprojektet blev bestået med et 7 tal :-) så det kunne ikke være bedre.
Ugen efter fik jeg papir på titlen. Det var en underlig følelse, at jeg nu var færdig med en 3½ årig uddannelse, igen og allerede. Jeg synes tiden er smuttet væk så hurtigt. Til translokationen blev vi råbt op enkelt vis med titel + navn + mellemnavn + efternavn. Der blev taget billeder og et holdbillede. Det ærgrer mig en smule, at der ikke blev taget et årgangsbillede, for selv om man har været tilknyttet et hold, er det ikke ensbetydende med, at man måske har haft mest med det hold at gøre under studiet. Familien var med til translokationen og børnene nød godt af gratis sodavand, chips og chokolade efter eksamensbevisoverrækkelsen.
D. 12.2 holdt jeg "svendegilde" eller "færdig-med-uddannelses-fest". Jeg havde inviteret folk med, som på den ene eller anden måde, havde været del af min uddannelse. Min studiekammerat + ægtefællen, tidligere kollegaer fra Nordfyns kommune samt ægtefæller, naboen som har rettet og korrigeret mine opgaver i løbet af uddannelsen samt ægtefælle, gode venner som havde "fodret" min ægtefælle af med bagværk m.m., når han kom rundt med ugens avis. Det var en hyggelig fest, god mad og snak. Jeg fik placeret folk, så de havde noget at tale med hinanden om, kemisk men også erhvervsmæssigt. Det var en succes. Jeg fik gode gave. Et Parker sæt med indgravering af navn, små Georg Jensens stager, Muuto - The More the Merrier, 
et gavekort til Imerco samt en halskæde + vedhæng fra Pilgrim, en overnatning på et hotel i Odense samt en musicalforestilling "Den eneste ene" i Odense d. 7.5.11 og Cleopatra ørestikker (som jeg fik konverteret til at diamanten på min ring blev gjort større.
Lønmæssigt har jeg fået 20.000 kr. mere i brutto set i forhold til S.U. pr. måned. Nice. Jeg arbejder i et "ikke-belastet" område, så jeg får ingen områdetillæg, så min grundløn er på 24.875 kr. brutto pr/md, løntrin 31.
Næste projekt i mit liv, gælder ÆldsteDatterens konfirmation d. 17.4.11 :-)
mandag den 27. december 2010
Året er næsten forbi og..
.. jeg mangler fortsat at fortælle, hvordan det er gået mig siden november i år.
Den første november startede jeg på mit nye arbejde. Sagsbehandler ved Middelfart Kommune / Jobcentret. Jeg blev taget godt imod og mine kollegaer har været søde og imødekommende siden jeg startede. Jeg føler mig "tryg og hjemme". Jeg har fået et lyst og rummeligt hjørnekontor med navn på dørstolpen og visitkort. Jeg har pt. 40 sager. Men det er vist ikke "slutresultatet", jeg forventer at jeg får flere sager endnu. Jeg kan allerede fornemme, at det giver sine udfordringer at have opfølgninger hver 4. uge med borgerne. Det føles, sommetider som om, at der ikke er nok dage i en uge/måned :-).
Jeg fik trykt min bachelorprojekt og sammen med min studiekammerat, var jeg inde på skolen og afleverede den d. 10. december. Jeg skal til bacheloreksamen fredag d. 21. januar 2011 kl. 09:50-10:30. Jeg er allerede begyndt at få store sommerfugle maven – og her er sommerfuglene et "dumt" fænomen. Til trods for at jeg har lært alt om den kognitive diamant og selv automatiske negative tanker, så er eksamen ikke des mindre begyndt at fylde meget hos mig. Jeg er udmærket klar over, at den ikke har "betydning" for mig, for jeg skal bare "bestå". Men som person, desværre, så vil jeg reelt ikke "bare" bestå. Jeg vil gøre det godt og tilfredsstillende. Jeg er bare ikke helt sikker på, hvad der forventes af mig? Jeg har ikke læst andet litteratur end det jeg har brugt til bachelorprojektet og den undersøgelse, som jeg vil fremlægge til eksamen. Men hvad alt ud over? Nogle har oplyst mig, at det ville være en god idé, at jeg har en god viden om videnskabsteorier generelt. Men den viden jeg har om det emne, er udelukkende kun set ude fra mit eget emne, så hvis jeg skal til at læse ud over ? – det virker uoverkommeligt på mig, må jeg indrømme.
Og så har jeg fået indbudt til fest i februar – mit "svende/udlærtsgilde". Jeg glæder mig. SU'en er d. 27/1 og på nuværende tidspunkt har tre par takket "ja" til at komme og fejre mig. Det bliver uden børn. Manden min vil stå for at tilberede maden. Jeg tror det bliver så godt!
fredag den 22. oktober 2010
Jeg har fået job….
… og det er inden jeg egentlig er helt færdiguddannet.
Det er vildt, fantastisk og surrealistisk.
Det har været en lille "ubevidst" stressfaktor for mig at vide, at min s.u. ophører "for good" d. 31. 12.10 og jeg herefter ville så stå uden indtægt og en eventuel understøttelse fra a-kasse ville først blive aktuelt efter sidste eksamensdag i slutningen af januar 2011 (jeg kan ikke huske om der ville have været en karensperiode).
Siden 6.semester har jeg mentalt forbedret mig på, at jeg ville kunne skrive bachelorprojekt på 7.semster og søge arbejde / arbejde ved siden, men det endte alligevel med starten af 7.semester, at jeg ikke ville gøre mere med jobsituationen. Min mand havde overbevidst mig om, at vi nok skulle klare os, så jeg lagde tanken på hylden.. Troede jeg.. For min underbevidst må have arbejdet videre med "ideen" om jobbet. Ellers kan jeg ikke forklare, hvorfor det er gået som det er gået.
Jeg gik hurtigt i gang med at skaffe mig kontakter til interviews og da det 7.semester (= bachelor-semestret), d. 3. september, blev skudt i gang inden på skolen, havde jeg allerede fået planlagt en dato med for interview med hver enkelte socialrådgiver. Den 5. oktober havde jeg fået overstået alle fire interview og havde fået transskriberet dem og derefter var det så at inddrage dem i projektet. Jeg har haft min vejleder med hele vejen. Hun har givet mig feedback på det jeg har skrevet, forslået omformulering, hvis et afsnit kunne misfortolkes, hjulpet mig til at videnskabsteorierne og menneskesynet blev en integreret del af opgaven og ikke bare nogle afsnit, som var blevet plantet i opgaven fordi det var et krav til BA.
Nu er jeg færdig med BA'en, præcise dato d. 20/10 blev konklusionen skrevet – jeg har været 7 uger ca. om at lave projektet. Men kunne så have projektet mistænkt for at være middelmådig, når den er lavet på så hurtigt. Jeg har haft min vejleder med hele vejen og har deltaget i vejledningstimer hos hende, så jeg tror på, at BA er i orden – men tilbage til blogoverskriften.
Slutningen af september søgte jeg på jobnet.dk og så at Middelfart Kommune søgte en uddannet socialrådgiver / socialformidler til en stilling i sygedagpengeafdelingen pr. 1/11. Jeg havde mine tvivl om, hvorvidt jeg skulle søge den. Jeg synes deres profil af en kommende medarbejde passede fint til mig. Men jeg var jo ikke færdiguddannet? Men tænkte "what the f*ck – hvad har jeg at miste?".
Så jeg skrev en e-mail til dem, hvori jeg vedhæftede min ansøgning, cv, eksamensprotokollen, udtalelsen fra det tidligere studiejob og mit afgangseksamensbevis fra pædagogseminariet. Ansøgningsfristen var d. 13. oktober 2010 kl. 12:00. Torsdag d. 14.10 kl. 15:05 ringede telefonen. Det var den faglige koordinator, der inviterede mig til en jobsamtale om tirsdagen i efterårsferien – d. 19. oktober 2010, hvis jeg havde lyst. Det ville jeg da gerne! Dagen efter modtog jeg et mere formelt brev om, at Middelfart Kommune gerne vil invitere mig til samtale. I ansættelsesudvalget ville der deltage to socialrådgivere, den faglige koordinator og jobcenterchefen. Der stod yderligere, at der var afsat 30 minutter til samtalen og de i alt havde indkaldt 4 kandidater.
Da dagen oprandt for samtalen, havde jeg ikke meget tro på mig selv. Samtalen ville være spild af deres tid, for hvorfor ville de dog ansatte mig? Jeg var jo ikke uddannet ligesom de tre andre måske var?
Men samtalen forløb godt. Jeg var den første kandidat. Spørgsmålene gik fra hvordan jeg ville håndtere stresssituationer i det daglige arbejde, de 45 minutters kørsel frem og tilbage om det var et problem? Og meget mere af det praktiske, hvad kunne jeg i ft sygedagpenge? To timer efter min jobsamtale ringede min mobil og det var jobcenterchefen, der ville tilbyde mig jobbet, hvis jeg ville have det?
Behøver jeg at fortælle, at det føltes uvirkelig? Jeg kan stadig ikke begribe det?! Jeg har efterfølgende fået en e-mail fra jobcenterchefen, hvor han skriver at han vil præsentere mig d. 1/11 til personalegruppen (der er personalemøde) kl. 08. Hvad min løn bliver indtil jeg har papir på at jeg kan kalde mig 'socialrådgiver'. Frem til januar vil jeg være 'sagsbehandler' og vil modtage efter overenskomst med HK Kommunal løntrin 30 (24.462 kr. brutto) + et årligt tillæg kr. 2.997,36 svarende til en nyuddannet socialrådgiver. Jeg føler mig næsten "rig". S.u.en er kun på 5.384 brutto..
Jeg glæder mig så meget. Jeg er frygtelig spændt og stadig kan jeg endnu ikke forstå det. Men mon ikke det falder på plads, når jeg kommer d. 1/11 og møder alle mine kommende kollegaer??? Jeg håber og krydser fingre for at det bliver godt.
torsdag den 7. oktober 2010
Så er det ”værste” overstået
Ja, det er jo ikke fordi det er så slemt. Men jeg har ambivalente følelser med interviews.
Det gode er, at jeg får oftest svar på de spørgsmål jeg har rejst eller undrer mig over. Jeg får et andet menneskes erfaring fortalt, som jeg kan reflektere over, og det vigtigste af alt, bruge i min BA – projekt. Det værste er, at jeg skal overføre lydoptagelse til computeren for herefter at "omkonvertere" det til skrift og så skriftsprog. Det har jeg vanskeligt ved. At transskribere som det hedder så flot. Det tager bare så lang tid (for mig). I går nåede jeg 6 minutter ind i interviewet, men jeg havde brugt lidt over 1 time til at få det ned på papiret / computeren og jeg synes egentlig ikke, at det gik for langsomt.
Egentlig er jeg noget på forkanten, når jeg skriver, at det værste er overstået. For det er ikke heeeelt rigtigt – jeg mangler stadig at transskribere et interview. Det jeg havde i går. Denne gang er jeg mere fortrøstningsfuldt, for det interview tog "kun" 18 minutter. Selv om det kun tog 18 minutter fik jeg til gengæld brugbare oplysninger, så det hænger ikke altid sammen med, at et langt interview = gode oplysninger.
Og må jeg til sidst anbefale jer nye studerende eller andre, der skal bruge værktøjet med at optage lyd og efterfølgende bruge det i en opgave, skolearbejde m.m? Må jeg præsentere Smartpen.. Den er godt nok smart!
Den 36 gram anodiseret aluminium Pulse™ smartpen kombinerer dine notater med lydoptagelser.
De 2 GB hukommelse kan rumme op til 200 timers optagelse. Den reelle optagetid afhænger af dine lydkvalitet indstillinger.
Optag alt - både lyd og noter:
Din Pulse smartpen optager lyd og knytter den til, hvad du skriver. Gået glip af noget? Tryk på dine noter eller tegninger med spidsen af din Pulse™ smartpen og hør, hvad der blev sagt, mens du skrev.
Ingen grund til at slæbe rundt på din bærbar:
Din Pulse™ smartpen lagrer automatisk alt, hvad du skriver og tegner. Herefter kan du overføre dine noter på computeren, organisere dem, og søg efter ord i dine noter. Du finder hvad du vil på få sekunder.
Del dine noter:
Omdan dine noter og lyd til interaktive film. Upload dine E-notater online, som alle kan se, høre og afspille.
Det får du:
• Pulse™ smartpen (36 gram, Titanium farve, anodiseret aluminiumhus)
• 2 GB hukommelse (faktisk tilgængelig hukommelse vil være mindre)
• Livescribe Desktop-software til Mac og Windows på engelsk
• 500 MB internetbaseret lagerplads til rådighed via Livescribe.com/community
• 3-D Mikrofon & Headset
• 50 ark A5 linjeret dot papir notespapir
• USB Dock & Oplader
• Smartpen opbevaringshylster
• 2 sorte smartpen refill med tynd spids (Den ene er isat fra starten)
• Interaktiv "Getting Started Guide" på engelsk og dansk
Minimumkrav:
• Intel Mac med Mac OS X 10.5.5
• Windows XP med SP3 eller Windows Vista eller Windows 7
• 600 MHz CPU eller højere
• 300 MB minimum ledig diskplads
• Ledig USB-port
• Internet-tilslutning
Tekniske specifikationer:
ARM 9 processor
96 x 18 OLED display
2GB NAND flash
Lithium ion genopladelig batteri (fast monteret)
Vægt = 36 gram
Længde = 15,5 cm
onsdag den 6. oktober 2010
Social arv giver karakterforskel
En overskrift på dr.dk/nyheder som jeg fandt interessant, da forskellige tilsyneladende er overrasket over undersøgelsen???
Er det virkelig så overraskende?? Bourdieu har præsenteret begrebet kapital som er en værdi eller en ressource, som Agenten (mennesket) besidder. Mennesket opnår mulighed for indflydelse i samfundet gennem sin kapital. Der er tre grundformer inden for kapital:
- kulturel kapital (bøger, uddannelse, musik, kunst mv.),
- økonomisk kapital (penge, aktier, obligationer mv) og
- social kapital (ressourcer i et netværk, stor kontaktflade mv.).
I et videnssamfund som vores er det ikke kun de økonomiske ressourcer, der er afgørende for om et menneske klarer sig godt, men også om det har evner til at kunne gennemskue de symboler og budskaber, som bliver formidlet til os gennem forskellige medier. Det er vigtigt at skabe og udnytte de sociale netværk, som teknologien giver. Som følge deraf, mener Bourdieu sandsynligt, at det kan være vanskeligt for en udsatte families forældre at begå sig i samfundet, da de ikke har den kulturelle og sociale kapital. Og skolen i Danmark henvender sig til middelklassen, som er den klasse, der besidder stor kulturel kapital, hvor de der ikke har meget af den kapital bliver "tabt" (skulker, keder sig, eller simpelt hen ikke forstår hvad læreren underviser)
- Det bekræfter, at den vigtigste indikator for succes er den baggrund, som børnene har med hjemmefra. Citat pædagogisk konsulent i børne- og ungdomsforvaltningen Claus Detlef
Overrasker professor
Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Mads Meier Jæger kalder karakterforskellen meget, meget høj.
- Vi ved, at den dannelse, man har med hjemmefra, betyder meget for, at man forstår, hvad der foregår i skolen. Og at veluddannede leger mere med deres børn, taler mere med dem og fortæller flere historier. Det gør en kæmpe forskel, siger han til Politiken.
Men kan der gøres noget ved det? Men vigtigste af alt, skal der gøres noget ved det?
søndag den 3. oktober 2010
I god tid, men nu er det gjort
Vi har i dag bestilt vores sommerferie. Jep sommeren 2011 er bestilt for ugerne 26, 27 og 28.
Jeg har lidt uro i maven, for ferien er bestilt uden at spørge en kommende arbejdsgiver om lov først. Men min mand er "kold i møllen" på det punkt. Han mener seriøst ikke, at det ville kunne gå hen og blive et problem, da han mener at de færrest ønsker ferie lige i starten af skolernes sommerferie. Jeg håber at han har ret og kommende arbejdsgiver ikke bliver "fornærmet" eller rasende på mig, at jeg ønsker sommerferie i de tre uger.
Vi skal på en "kør-selv-ferie" til Italien. Ja, 1900 km, hvad jeg tænker om det? For tre år siden tog vi på "kør-selv-ferie" til Holland og turen derned og hjem var ikke noget at "skrive hjem om". Men selvfølgelig der var YngsteDatteren også næsten 4 år gl og hun og hendes søskende er blevet ældre. Jo, jeg tager "ja-hatten" på – det skal nok gå til Italien. Vi vil lave nogen ting om – f.eks. køre fra om eftermiddagen og ikke hen på aften/midnat. Vi vil tage en overnatning på et motel – vi vil gøre køreturen til en del af rejsen og ikke noget eksklusiv. Ægtemanden og jeg vil prøve at gøre turen derned og hjem til en sjov oplevelse.
Vi har booket en mobilhome på Union Lido Campingplads. En firestjerne luksus campingplads. Vi har, især min mand, har hørt mange positive ting om Lido, så nu skal vi også prøve det. Jeg har googlet mig til noget flotte billeder fra campingpladsen. Jeg glæder mig allerede til 14 dage i Italien, eller hvert fald 12, for vi skal bruge lidt til på at komme frem og tilbage. Har du sommerferien 2011 på plads?
lørdag den 18. september 2010
Lås på hoveddøren
Endelig! Efter ca. 1½ års tid, har vi endelig fået lås på hoveddøren. Ikke en hvilken som helst almindelig lås med nøgle. Nope. Vi har fået anskaffet os en biometrisk lås. Det er bare så smart. Vi skal bruge fingeraftryk eller pinkode for at komme ind i vores hus nu. 
Vi stod og overvejede, at børnene skulle have egen nøgle til huset, men vi er fem mennesker og det giver en pæn mange nøgler i "ude", da naboen f.eks. også har nøgle til vores hus. Så efter noget snakken og frem og tilbage, fik jeg ægtemanden overbevidst om, at en biometrisk lås var smart – for så havde børnene altid "nøglen" på sig og den blev ikke væk ;-)
Og nu har låsemanden været her og installeret låsen. Wee, og manden er også glad og synes det er smart. Fagre Nye Verden :-)
Kleopatra Ring
Min kære ægtemand tog fussen på mig i går! Jeg har overhovedet ikke set det komme.
Jeg har gennem længere tid "drillet" min kære mand med, at jeg da også mangler en diamant ring UDOVER min vielsesring, som ER en smuk ring med en diamant i. Egentlig har jeg ikke ment mine kommentarer, for jeg er godt tilfreds med min vielsesring.
Forrige weekend tror jeg nok det var, tog jeg børnene ind til en guldsmeds / urbutik, da ÆldsteSønnen trængte til en ny rem til sit ur. Mens vi ventede kiggede vi rundt i butikken og belurede de mange smukke smykker. Ekspedienten har klart benyttet sig af mit køn og interesse for smykker, for hun smed ÆldsteSønnens ur fra sig med ordene: "Jeg skal vise dig noget" – og så tog hun to smukke Kleopatra ringe op i guld.
Wow, de gjorde indtryk og det gjorde prisen også! Man kan med rette selvfølgelig mene, at 2250 kr. for den første og mindste (diamant) ring er fair. Det er det nok også, hvis man lige har de penge til overs. Så jeg lukkede min måbede mund og sagde tak for kigget. Jeg måtte dog fortælle min mand om mit kig og ÆldsteDatteren hjalp nok også til, da hun måske virkede mere ivrig i at fortælle om ringene. Mere fortalte vi ikke – ikke noget med, "aj sådan én vil jeg også have" eller "suk" – for jeg kender til vores økonomi, mens jeg studerer, og det har været mere været for sjovt, at jeg har "skubbet" og "sukket" til min mand.
Men i går overraskede han mig. ÆldsteDatteren og jeg havde dækket aftensmadbord, ægtemanden kom hjem og vi satte os til bords, da jeg opdagede, at der på min tallerken lå en lille indpakket firkantet æske. "Nå", tænkte jeg, "hvorfor skal jeg have en gave nu? Jeg har hverken fødselsdag eller årsdag". Jeg spurgte om den var til mig, det var den, jeg spurgte om jeg måtte pakke den ud nu. Det måtte jeg. Mens jeg pakkede æsken ud, tænkte jeg på, hvilke ørestikker, han (red. ægtemanden) mon nu havde købt mig. Så overraskelsen var noget at tage og føle på, da jeg åbnede æsken og så min første Kleopatra Guld Ring. Nåhh hvor er den smuk og "sød".
I løbet af den næste kommende uge, skal jeg dog op med den til butikken, da jeg kun kan passe ringen på min højre ringfinger. Men på min højre ring finger har jeg min vielsesring og den flytter jeg ikke over til venstre ringfinger. Det er altså egentlig meget underligt, at mine venstre finger er større / tykkere end højre fingre, hmm.
torsdag den 16. september 2010
Det lykkedes – endelig..

Ja, så lykkedes det alligevel, og alligevel ikke. Men det går an.
Jeg har fået købt en T-shirt, som I nok husker i indlægget om "Emneuge i næste uge på YngsteDatterens Skole", så skal hun lave kartoffeltryk på en T-shirt i denne uge, og derfor skulle der indkøbes en ny T-shirt til formålet. Det ville jo have været besparende at finde en gammel T-shirt, men dette var YngsteDatteren ikke besiddelse af.
Jeg fandt en T-shirt i Kvickly til 69,95 kr. Den er desværre ikke hvid eller neutral, men "lillaagtigt" med similisten på højre side af kraven. ÆldsteDatteren mener, at T-shirten er ALT for fin og flot til, at YngsteDatteren kan ødelægge den med kartoffeltryk – og jeg vil egentlig give hende ret i hendes udtalelser, men hvad pokker har jeg ellers af muligheder???? Genbrugsbutikken jeg besøgte, havde ingen "blanke" hvide T-shirts i YngsteDatterens størrelse. Halvfjerds kroner lige ud af luften, suk, men YngsteDatteren bliver glad for ikke at gå glip af processen, og det er jo det vigtigste.
onsdag den 15. september 2010
Nummeruglen
Jeg har sat mig for, at jeg vil holde jer orienteret om, hvilken programmer eller såkaldte applikationer eller bare 'apps', jeg har på min Android telefon.
Jeg har 'Nummeruglen' – og bedst til at forklare, hvad det er, er vel 'Nummeruglen' selv:
NummerUglen holder et vakst og vågent øje med dine indgående opkald.
Den lille kloge NummerUgle kan give dig navn og adresse på den der ringer,
selvom vedkommende ikke er i din kontaktliste.
NummerUglen er altid parat når din telefon ringer.
Så smart!

Etbenede bombemand i Danmark
Jeg er, som regel, et positiv menneske og vil andre mennesker det bedste. Det er måske naivt, ja, eller godtroende, men jeg tror på at mennesker vil mig det godt indtil det modsatte er bevist.
Derfor var jeg i begyndelse også noget skeptisk over, at Danmark nu (igen) var blevet udsat for en terrorhandling og at det skyldtes denne mand, Lors Doukaiev.
Jeg er noget usikker på, hvad jeg har gjort ham. Jeg har aldrig mødt ham.
Jeg har læst på forskellige medier på nettet, at Lors som 12 årige fik sprængt sit fod/ben af ved at træde på en russisk landmine, hvorefter han blev sendt til Norge, hvor han blev behandlet. Så vi i Skandinavien har ikke gjort ham fortræd – men vi har hjulpet ham i en svær tid? Eller handler det igen om Mohammed-krisen eller om vores udsendte soldater til krigspunkter i verden? Ja, Danmark er i krig. Det føles ikke sådan. Denne krig er for abstrakt for mig. Bare eftervirkninger efter 11/9 – 2001 snart vil stoppe, så verden vil blive "normal" igen.
Her er en video fra youtube.com med den etbenede bombemand, som bokser.
mandag den 6. september 2010
Emneuge i næste uge på YngsteDatterens skole
Emnet er høst og hvert barn kan medbringe blommer, æbler, pærer, kartofler, andet grugt/grønt, landbrugslegetøj, tomme rengjorte syltetøjsglas – men de skal medbring T-shirt til kartoffeltryk.
Og det gør mig frustreret! For hun har ikke en T-shirt, som jeg vil donere til et kartoffeltryks - eksperiment. Så da jeg i lørdags var i Rosengårdscentret kiggede jeg både i H&M, Stadium og Kvickly efter en T-shirt til YngsteDatteren. Det virkede bare som om, at det ligesom ikke var T-shirts, der sælges mest af nu (årstiden) og de T-shirts der var, havde enten selv et motiv/tryk på, eller kostede mere end jeg ville betale for, at hun kan lave kartoffeltryk på T-shirten.
Hvis YngsteDatteren så efterfølgende vil bruge den – altså gå T-shirten. Nope, det ved jeg, at hun ikke vil for da vi var på Rhodos, malede hun en T-shirt i "Mini-klubben" og hun har stadig ikke haft den på endnu. Det er ligesom ikke rigtig hende.
Egentlig synes jeg, at ideen med kartoffeltryk på stof i indskolingen egentlig hører til nede i børnehaven, men det står så for min egen regning. Hun kan jo sagtens hygge sig med processen, men hun vil aldrig bruge resultatet, så hvorfor "spilde" en T-shirt? Og hvorfor pokker skal T-shirts koste så meget, når den bare skal bruges til tryk for så at blive smidt ud. Egentlig skræmmende i vores "smid-ud-mentalitet" – og de ressourcer der skal bruges til at udfærdige den T-shirts (og her tænker jeg på dem som laver T-shirten inden den sælges), som så ikke vil blive beregnet for mere end det den er, slidt tøj som "trænger til at blive frisket op med kartoffeltryk".
Ingen T-shirt. Fu*k. Skal jeg bare i stedet indløbe ½ meters stof i Panduro – "værsgo og brug løs" – eller skal jeg overveje at hun skal holdes hjemme den dag, hvor trykket skal laves?? Æv, en T-shirt str. 7/8 søges prompte, suk..
lørdag den 4. september 2010
Sidney Lee skal redde Anders And

Wow, tænkte jeg, da jeg læste denne sensationelle nyhed på dr.dk/nyheder. Det går ikke godt for Anders And-bladet. Pt. har Egmont forlaget 37.000 oplag hvor de juni 2009 havde 51.000 oplag, så bladet har måtte tænke kreative tanker og er kommet frem til, at Sidney må være "helten" for Anders And.
Onkel Joachim sender Anders And og nevøerne Rip, Rap og Rup til Danmark for at finde en gammel indianerhalskæde. Her møder Anders And og nevøerne Sidney Lee og Danmarks statsminister Lars Grynte Grismussen.
Bladet udkommer d. 16. september 2010 – jeg bliver da næsten nødt til at finde ud af, hvordan de har valgt at tegne Lars udover, at han er blevet tegnet med en grisetryne *fnis*.
tirsdag den 31. august 2010
Sony Ericsson Xperia 10
Jeg har slet ikke fået fortalt Jer om mit nye legetøj, vel?
Slutningen af maj, efter en intens plageri til min ægtemand, fik jeg mig min første Android telefon. En Sony Ericsson Xperia 10 som jeg selv efter nøje studering havde udvalgt mig. Jeg kan allerede nu oplyser jer alle om, at jeg ikke vil kunne gå fra en Smartphone som jeg har nu til en "almindelig" tryk-knaps-mobil igen. Googletelefonen (Android) er bare så genial. Jeg kan via "Google-marked" hente forskellige applikationer, så jeg kan personliggøre min mobil som jeg vil have det.
I dag har jeg f.eks. hentet "My Honey Days", som er et genialt problem for os kvinder. Den følger med i vores cyklus. Du taster ind, den dag din menstruation starter og så efter hvor lang din cyklus er (det taster man ind), så oplyser programmet ved et billede af en månedskalender, hvornår du er mest frugtbar, den dag du har ægløsning og hvornår det forventes, at du får menstruation igen. Der kan ligeledes indstilles en alarm til, hvornår p-pillen skal indtages, ægløsningsalarm, menstruationsalarm og en generel alarm. Smart ting synes jeg. 

mandag den 30. august 2010
Sleep over party
Lørdag eftermiddag blev huset invaderede af otte fjantede 7. klasses piger! ÆldsteDatteren havde inviteret til sleepover – party med hvad der tilhørende elementer. Underlag, dyner, sovedyr og selvfølgelig den højt elskede mobil kunne man finde i pigernes favn, da de kom. En af pigerne gjorde indtryk, da hun havde taget værtindegave med til både datteren og datterens moder (buket blomster).
Pigerne fik en velkomstdrink (børnechampagne) på ÆldsteDatterens værelse. Der var små skåle med peanuts, som de ligeledes kunne hygge sig med. Aftensmaden bestod af hjemmelavede burger med pommesfrites og alt det sodavand de kunne drikke. Ægtemanden havde fået tjansen at stege bøffer og at lune burgerbollerne, men jeg sørgede for salat m.m.
Pigerne spillede musik og så DVD'er hele aften på ÆldsteDatterens værelse, dog afbrudt af 30 - 45 minutters hoppning på vores trampolin eller klatring på legestativet. Kl. 02.00 gik de i seng efter jeg forinden havde fortalt ÆldsteDatteren, at det ville være en passende tidspunkt at gå til køjs.
Morgenmaden bestod alt hvad jeg hjertet kunne begær, tror jeg. Frisk udskåret melon, ananas, vindruer og pærer, hjemmebagte pandekager med sirup, sukker eller marmelade, røræg, bacon, cocktailpølser, to forskellige oste og små buko smøreoste, to franskbrød fra bageren, kakaomælk, appelsin og æbeljuice og te.
Der havde ikke været nogle problemer med piger, men alligevel følte jeg mig noget kvæstet søndag eftermiddag, da de var blevet hentet. Det er vel forhåbentlig ikke alderen??
søndag den 22. august 2010
Lørdags hygge sammen med familien
En rigtig dejlig lørdag. Ægtefællen havde ingen aviser, der skulle køres ud med, det hele var overstået om fredagen. Så lørdagen blev brugt på hygge. Først tog vi på Sunset Bouleward hvor vi spiste frokost. Efterfølgende tog vi i biografen, hvor vi delte os.
Ældstebørnene og jeg så: "Vimpires Suck" som seriøst kan anbefales, hvis du har fulgt med i "Tvilligt Saga" og har brug for et godt grin, da "Vimpires Suck" parodiere Tvilligt Saga.
Ægtefællen og Yngstebarnet så til gengæld Marmaduke, så gjorde stort indtryk på hende, da man i filmen tror Marmaduke drukner.
Da vores film var overstået gik vi i Blockbuster, hvor vi lejede 5 premierefilm til 150 kr. i 5 dage.
Vi lejede.:
- "Ved Verdens Ende"
- "The Vampire's Assistant"
- "The Road"
- En barbie film
- "Prinsessen og Frøen"
Vi så film for alle pengene i går. Vi mangler dog fortsat "The Road" med Viggo Mortensen, men vi har helt til torsdag med at aflevere, så vi når det jo nok. Yngstepigen fik kun set "Prinsessen og Frøen", så hun har også nogle film endnu.
Forskellige blogs, som jeg følger med i:
-
Min første gang på Folkemødet - I sidste weekend var jeg på Bornholm, på Folkemødet. Det var en super berigende oplevelse, noget jeg ikke havde oplevet før. Jeg er helt vild med den festl...10 år siden
-
Næste kapitel - Det er fristende at bruge anledningen til dette blogindlæg på at fyre en masse patos ud i Cyberspace, men jeg skal se, om jeg kan beherske mig. Jeg er ikke...16 år siden
-
-
-
-
-
-
-

