Det er et af de hér store mysterier i verden, som jeg ikke slet ikke begriber. Jeg kan virkelig ikke begribe det, selv om jeg virkelig gør et forsøg Men jeg er kommet frem til det resultat, at det handler om kapital, simpelt hen cool cash – ellers overgår det min fatteevne.Jeg mener selvfølgelig, at de amerikanske traditioner (kultur) stille og roligt invaderer Dannevang og bliver med den nye generation af danskere, implementeret i danske værdier og traditioner.
Det begyndte vel med "Mors dag", når jeg nu tænker tilbage. Jeg kan hvert fald huske, at jeg voksede op med den "tradition" i mit hjem, selv om jeg ikke kunne se den store fidus med, hvorfor min mor af alle personer skulle værdsættes og belønnes, men på den anden side, hvis det ikke var for hende, så var jeg her heller ikke og min egen lille familie ville heller ikke eksistere og så turde jeg egentlig ikke glemme den dag, da jeg boede hjemme.
Som teenager lærte jeg "Valentins dag" at kende. Blomsterbutikkerne ville tjene flere penge på kærligheden, så den dag blev udråbt til store kærlighedsdag. Jeg synes bedre om at få en buket blomster af min mand, fordi han har lyst til at give mig blomster end han er blevet dikteret til at gøre det på en bestemt dato i februar.
For små 10 år siden sneg Halloween sig til Danmark. Forskellige legetøjsbutikker begyndt at markedsføre Halloween i deres blade. Jeg har altid syntes, at det var fjollet, at vi (familien) skulle holde Fastelavn to gange om året – set ud fra udklædningsaspektet. Jeg er selvfølgelig bevidst om, at Halloween betyder Allehelgen og dermed har den en anden betydning, men at sende børn ud og tigge om slik to gange om året. Nope. Desværre har jeg i år måtte kapitulere, da min ældste datter og hendes klassekammerat arrangerede Halloweenfest med dertil uhyggeligheder – heldigvis blev festen ikke afholdt her.
I september i år fik Danmark så en ny flagdag, inspireret af USA – til ære og minde om danske soldater, som er i aktiv tjeneste og/eller er faldet i kamp.
Vores politik, synes jeg, bliver også mere amerikaniseret. Der er ikke mange forskelligheder tilbage og de politiske partier er skrumpet ind til et Blåt og Rødt hold (Republikaner og demokrater) og valgkampene er USA- inspireret - se bare på de 2 borgmesterkandidater i kommunevalget i Odense 2009, Anker Boye og Jan Boye, som havde lavet private og personlige videospots om dem selv, spindoktorer m.m.
I dag sidder jeg med Bilka kataloget og på de næst sidste sider, står der skrevet over tilbuddet med hele kalkuner:
Husk Thanksgiving Torsdag D. 26/11.
Aj come on. Så vidt jeg er orienteret, så er Thanksgiving en MEGET amerikansk tradition, som tager udgangspunkt i 1600-tallet, hvor amerikanerne takkede og priste Herren for en god høst - senere igen takkede man for at have vundet et slag eller en ny lovgivning var blevet vedtaget. Men nu skal vi (danskere) til at holde Thanksgiving, kan jeg forstå på Bilka-kataloget og det vil jeg altså ikke.
Hvorfor skal vi overtage andre folkeslags traditioner, vaner og kultur? Jeg kan ikke forstå det og jeg synes ikke om, at Danmark er blevet så amerikaniseret. Jeg har intet imod USA eller amerikanerne. Jeg vil gerne have at min kultur og danske værdier og normer fortsat bliver ved med at være danske. Men måske er det en gammeldags holdning at have? Måske vi bare skal trække på skuldrene og sige, at det berører ikke os? Men det berører os, måske ikke her og nu, men på længere sigt. Jeg kan tage mit eget eksempel med Halloween, hvor mine børn fulde ud har accepteret, græskarlygter, udklædning m.m fordi de har lært det af deres omgivelser (skolen). Der er måske bare ikke noget at gøre. Amerikanske traditioner bliver bare danske!?
Hej og tak for dine kommentarer..Jeg er helt enig med deg.Det samme er det i Norge,noen naboer som ikke hadde godis på halloween fikk kastet råtne egg på huset sitt..Nå er det også nesten bare amerikanske filmer og serier på Tv.Heldigvis er det noen danske, svenske og norske også..
SvarSletHej Roffe..
SvarSletJeg er dybt chokeret, hvordan kan man overføre sig sådan over for et andet menneske?
Jeg ville blive rasende, hvis mit hus var blevet kastet æg på!
Ja, du følger med i Forbrydelsen 2, ikk? Har du et bud på, hvem morderen er??
Det er nok svært af finde noget mere amerikansk end Thanksgiving. Vi har nok af kristne helligdage, så der er bestemt ingen grund til at indføre en amerikansk en af slagsen, bare for at få en undskyldning for at spise kalkun. Men de kloge narre de mindre kloge, og de forretningsdrivende har helt sikkert fundet en god måde at tjene flere penge ved at indføre et par amerikanske helligdage. Jeg oplevede på et tidspunkt i Kina at blive ønsket "Happy Thanksgiving", så det er ikke kun danskerene der falder for amerikaniseringen af deres kultur - specielt ærgerligt eftersom kineserne allerede har tusind år gamle traditioner.
SvarSletIdeen med at flage for faldne soldater synes jeg dog er ganske god.