YngstePigens første skoledag i 0.A.

Mandag d. 10.08.09 var YngstePigens første skoledag. Hun var fra første færd frisk og frejdig. Nabokonen hilste og komplimenterede hende for den første skoledag. YngstePigen havde travlt med at gå ned til busstoppestedet og hun ville ikke vente på sin moder, som ikke var klar til at forlade huset på det tidspunkt, som YngstePigen havde valgt at gå på.

Moderen var travlt beskæftiget med at tage fotos af det sidste skud på stammen, at det lige før var for meget af det gode, syntes Yngstepigen .

Da bussen, YngstePigen og moderen ankom til skolen, vidste YngstePigen præcis, hvilken vej hun skulle gå – "Mor, Fritten har vist os, hvilken vej vi skal vælge og døren vil være låst op, når vi kommer om morgen med bussen". Jeg fik hurtigt en følelse af, at min lille pige slet ikke var så lille endda. Hun havde tjek på flere ting end jeg umiddelbare ville have, at hun skulle have kunnet i kraft af sin unge alder.

YngstePigen fandt sin plads. Tættest ved tavlen. Børnene var placeret i fire-mandsborde, så ved YngstePigens bord sad hun overfor Anton (dreng fra vejen), Viktor (hendes "eks-kæreste" fra børnehaven) og Laura.

Børnehaveklasse-lærerinden Gitte fortalte, hvad børnene skulle lave i 0.klasse og at de (og forældre) skulle ned til aulaen, hvor alle eleverne på skolen mødes til morgensang.
De yngste klasser blev placeret tættest på skoleinspektøren og resten blev numerisk placeret efterfølgende, så 9. Klasserne stod bagerst. Hver klasse måtte rejse sig, som traditionen bød sig og man startede med de ældste klasser og endte med 0.A, som blev modtaget med en ordentlig klapsalve af forældrene til eleverne i 0.klasse og resten af skolen! Det er en stor ting at begynde i børnehaveklassen især i år, hvor 0.klasse er blevet obligatorisk. 26 elever er de i YngstePigens klasse. 15 piger og 11 drenge.

Resten af "første dag" blev brugt til opgaveløsning, hygge og spise madpakker samme med veninderne.

Dag 2, var dagen, hvor YngstePigen skulle have gymnastik og hun så skulle have ansvaret for gymnastikpose også OG sørge for at huske at få alt sit grej med hjem fra bussen. Moderens frygt var jo nok, at sådan en gymnastik pose ville blive glemt i skolebussen, men igen viste YngstePigen, at hun havde kontrol over sine ting. Hun kom hjem fra skolen og bussen med alt intakt, madkasse, drikkedunk, gymnastiktaske (og indholdet var pænt lagt sammen).

I dag fulgte jeg hende igen ned til bussen. På vejen derhen siger hun til mig: "Mor, jeg synes altså det er lidt pinligt, at du følger mig hen til bussen"… Chok og overraskelse fra moderens side. Jeg spørger ind til, hvad det er som gør det pinligt. Hun forklarer, at Antons forældre også står ved bussen og hun synes bare det er så piinligt, at forældrene bliver ved med at være der.

Hmm, min lille pige på 5,11 år er vist slet ikke så lille mere og jeg må hellere acceptere dette og give slip?