Jeg ser mig ikke som en ældre kvinde (jeg er jo kun 33 år), men jeg kan klart mærke mine begrænsninger i forhold til at komme sent i seng efter en fest og så dagen derpå. Jeg fik to glas rødvin på hele aften og drak Coca Cola Zero for resten, så jeg kan ikke henlede skylden til min træthed over på mit hensynsløse drikkeri.
Vi kom i seng ved midnatstid, døtrene 20 minutter før deres forældre (ÆldsteSønnen valgte frivilligt at gå til ro kl. 22.30). Jeg var egentlig blevet meget træt, da jeg lagde mig i min seng, men jeg blev vældig frisk, da jeg lagde mig – så jeg skulle bruge noget tid på at falde helt til ro, så jeg kunne falde i søvn.
Gæsterne kom kl. 14. Da det nu var en indvielsesfest af terrassen insisterede jeg på, at vi skulle sidde på den og nyde bollerne, lagkagen og kaffen/teen. Idyllen og mine forventninger røg desværre hurtigt sig en tur, da vi blev invaderet af Svirrefluer (Syrphidae) (eller som vi kalder dem "blomsterbier", selv om vi godt ved, at de ikke har slægtskab med de "rigtige" bier). De var i stort flertal og "crashede" vores fest, æv, så da vi skulle indtage mandens grillede kød fra grillen, overgav jeg min insisterende og dækkede op inden for, æv. Maden var succes, synes jeg. Jeg havde denne gang ikke været så heldig med de flødestuvede kartofler – alt for meget væde, suk (andre gange er der for lidt).. Men maden blev spist op. Ud af 40 stykker kød fra slagteren og en masse pølser var der kun seks stykker kød tilbage. Så hvis festen skal gøres op i hvor meget, der blev spist og drukket, så har det været en god fest!
Min svoger, dennes hustru og voksne datter, meldte afbud på selv samme dag. Det var rigtigt ærgerligt at modtage beskeden med så kort varsel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar