Jeg har nu Juleferie, som egentlig er læseferie, for jeg har skriftlig eksamen d. 6. +7. januar. Jeg ved endnu ikke, hvilke fag jeg skal op i. Så alle 4 fag skal læses igen, noget træls, synes jeg. I går blev jeg færdig med at læse psykologi-pensummet. Jeg havde en idé / intention om, at jeg ville prøve at læse så meget INDEN børnene fik juleferie, så jeg havde ”roen”, og at jeg kunne ”nyde” børnene i juleferien i stedet for at læse, men motivationen har slet ikke været hér – og det har ikke hjulpet at jeg har været sløj, og nu har ondt i halsen :-( æv.
Jeg har fået aftalt møde med min kommende praktikvejleder / praktikplads. Vi skal se hinanden an før ”aftalen” kommer i hus. Hun havde først tid til at se mig d. 14/1! Fra skolens side, skal praktikplads-aftalerne være på plads INDEN d. 20/1, da det ellers vil være svært at finde en anden plads til den studerende, hvis praktikstedet ikke ønsker den studerende. Men bortset fra det, så håber jeg ikke, at praktikpladsen takker ”nej tak”, for der er ingen ledige pladser tilbage at give af :-(. Så mødet d. 14/1 skal bare falde i hak.
ÆldsteDrengen var i tirsdag til graduering. Jeg er bare så stolt af ham. Han har nu fået BRUN (jr) bælte i Kenpo (amerikansk karate). Alle er imponerede af ham, at han i en alder af 13 år allerede har ”tjent” sig et brunt bælte i kampsporten – det er bare så stort!
En træt dreng på billedet :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar