Ja, det er en lille rum tid siden jeg sidst har været på bloggen. Men jeg har ærlig talt været kvæstet og træt om aften. Så den sidste energi jeg havde i kroppen, blev brugt på børnene.
Det er lang tid siden, at jeg har været så træt, at jeg uden problemer, falder i søvn inden mit hoved lander på min hovedpude. Jeg må have trængt til det!
I går var vi til skolefest på Daniels skole. Hans klasse opførte ”Bølle Bob”, og han var ”Leslie” – den nye dreng i klassen, apropos ;-) Men det gik ud over alle forventninger, og moderhjertet var ved at briste op til flere gange, når han sagde noget. Selvfølgelig var vi alle enige i familien, at ÆldsteDrengens optræden var klart den bedste af alle.. :-)
Bagefter var der salg af kage, kaffe, sodavand og slik og det var et rent kaos, for der var mange mennesker! På et tidspunkt blev familien skilt. Pigerne sad sammen med mig, da vi pludselig fik øje på farmand henne ved kagebordet. Jeg viste YngstePigen retningen, og hun skyndte sig hen til sin far og fik kage, men så forsvandt de begge i mængden og jeg kunne ikke længere se dem. Jeg spejdede og spejdede efter dem, men jeg kunne bare ikke finde dem. Det burde ellers ikke være muligt, da min mand er 1,95 cm høj, men væk var han og YngstePigen...
ÆldstePigen og jeg besluttede os for at gå ad sammen vej, men den logik i mente, at manden og YngstePigen så måske gik sammen vej tilbage. Men ingen Ægtemand og YngstePige var at finde.. Pludselig modtog jeg en sms fra Manden om: ”hvor er du?” – jeg blev noget overrasket, da min telefon op til flere gange havde meldt ”Kun nødopkald” på displayet.. Men sms’en kom igen – jeg kunne bare ikke svare, hverken ved sms eller ved tale. Heldigvis havde ÆldstePigen sin mobiltelefon med, hurra – og hun ringede til farmand. Vi fandt så efterfølgende hinanden. Han havde en opløst og rødmossede YngstePige med sig – hun var tilsyneladende gået tilbage til os med sin kage, og havde så opdaget at ÆldstePigen og jeg var ”forsvundet”.. Stakkels lille forskrækket pige.. Hun havde grædt.. og manden min anklagede mig indirekte, at det bare ikke var i orden, at jeg ikke havde haft styr på YngstePigen :-( æv altså..
Hun fik spist sin kage og bad om at komme i seng, så jeg tog YngstePigen og kørte hjem, hvor jeg puttede hende. Hun faldt i søvn inden der var gået 5 min. De store tog hjem sammen med farmand, da vi med vilje havde kørt i to biler hen til skolen. De kom hjem kl. 22.30 (der havde været diskotek for de store klasse bagefter) – men jeg sov allerede, da de kom hjem.
Min første gang på Folkemødet
-
I sidste weekend var jeg på Bornholm, på Folkemødet. Det var en super
berigende oplevelse, noget jeg ikke havde oplevet før. Jeg er helt vild med
den festl...
10 år siden
Ærgerligt med sådan en dum slutning på en ellers dejlig aften. Jeg håber I mest husker det gode. God weekend.
SvarSletDet var en lidt øv slutning. Men godt at I alligevel havde en dejlig aften. Her har sønnike også spillet med i Bølle Bob for et par år siden. Det er fantastisk hvor godt de unger kan klare sådan et stykke.
SvarSlet@Marina. Jeg husker kun det gode, oftest. God weekend til dig også.
SvarSlet@Catarina - det er sjovt med "Bølle Bob", at den bliver så meget brugt. Det er bare et meget langt stykke (65 min), når man har en træt og utålmodig 5 årige med ;-)