fredag den 14. november 2008

Supervision

Det har været en lang og lærig uge. Jeg har brugt mig selv, og er blevet klogere på mig.

Ugen begyndte med, at temakursusset blev ”skudt” i gang. Temakursusset handler denne gang om: Metoder og metodisk tilgang i socialt arbejde. Vi er blevet inddelt på holdet i forskellige studiegrupper. Jeg er sammen med 6 andre, så vi er en stor gruppe.
Vores studiegruppe skal både være en ”familie-gruppe” hvor der er en problemstilling, som en anden gruppe, der er socialrådgivere skal belyse. Vores studiegruppe skal også være en ”socialrådgiver-gruppen”, men det er så for en helt anden ”familie”.

Tirsdag blev vi undervist i ICS som er en digitalisering af metoder i børnesager. Vi skal bruge ICS i vores temakursus, og når vi som færdiguddannet skal ude arbejde efterfølgende, så er metoden ikke fremmed for os.

Onsdag havde gruppen deadline og travlt. Fra skolens side var det krævet, at gruppen skulle lave en underretning på vores egen opdigtede familie, som vi selv havde opdigtet. Underretning skulle ligge på Intranettet kl. 10 fredag, altså i dag.

Men i dag og i går sad vores gruppe i supervision, så vi havde ikke mulighed for at lægge underretning på Intranettet til i dag, så vi måtte bruge onsdagen. Men vi var ret så effektive og blev færdig med underretningen lidt over kl. 11 om onsdagen. Du kan læse vores underretning hér. Husk det hele er fiktiv, navne, telefonnumre og CPR numre så personerne findes ikke..

I går og i dag har hele gruppen været til supervision. Det var faktisk ret spændende og jeg blev glædeligt overrasket. Jeg havde forventet, at det blev to lange dage, men de gik hurtigt. DSH-O tilbyder supervision-uddannelse som efteruddannelse, og de er pt i gang med at uddanne nogle socialarbejdere til kommende supervisorer. De havde brug for nogle at øve sig på. Det er så blevet en del af socialrådgiveruddannelsen, at vi i kraft af studieordningen og studieplanen skal ind og have supervision på 3. Semester.

Nå, men jeg fik prøvet supervision på egen krop i går. Det var virkelig lærende og jeg fik sat tanker i sving, som gør, at jeg nu vil kunne finde en ”løsning” på mit faglige/personlige problem, som vores emne skulle omhandle. Jeg tror reelt, at det vil lykkes mig ;-)

Men jeg er kommet frem til, at supervision er slet ikke farligt, og nu ved jeg, hvad det går ud på, når jeg som færdiguddannet skal have supervision i mit arbejde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Forskellige blogs, som jeg følger med i: