Det utrolige og tankevækkende, og det som altid sker for naboen, er sket for os. Vi er simpelt hen blev hacket. Jeg forstår ikke ”hvordan” for min fantasi rækker slet ikke til abstrakt internet. Jeg forstår det ikke. Men nogen har ”tiltvunget” sig adgang til vores ip-adresse, og har misbrugt den til at sende spam ud.
Det lyder måske harmløst nok? Nej, det er det ikke. Det har resulteret i, at et firma, der hedder Spamhaus, har blokeret vores udgående mails! Vi kan slet ikke sende mails til firmaer eller noget andet offentlig instans via vores mailprogram. F.eks. kan jeg ikke længere sende mails til min mand på hans arbejde, da hans arbejde nu betaler for en service, som Spamhaus tilbyder. De skanner alt post (mails) til firmaer, og hvis der er spam, cutter de simpelthen forbindelsen til afsenderen, generelt. Jeg forstår slet ikke, hvordan dansk lovgivning kan give et udlansk firma rettigheder til at blokere for min Internetadgang. Jeg føler mig ærligt talt krænket både af hackeren og af dette firma, som bare uden tjekke med os først, har cuttet vores udgående mails.
Vi har talt med vores Internetudbyder, som ud over klandrede os for ikke at have passet godt nok på, var meget arrogant. Han sagde, at vi burde være meget glade for, at Spamhaus ikke havde lukket for vores forbindelse helt, og at vi stadig havde mulighed for at komme på Internettet. Grunden til at de (Spamhaus) ikke har cuttet os fuldstændig er, at de via fjernkontrol har tjekket, at spammet, som blev sendt fra vores ipadresse ikke stammede fra vores computere, altså er det nogen udefrakommende som sender via vores ipadresse. Jeg forstår ikke præcis ”hvordan”, for vi har netop gjort hvad vi kunne. Vi har antivira på alle vores pc’ere og vi har sikret vores trådløse netværk! Men den kære Internet udbyder fortalte så, at det var vores ansvar, at have sikret port 25 i mailprogrammet til 587 (vist nok, men det var et meget højt tal).. Øh? Hvordan fanden skulle jeg almindelig dansker (undskyld mit sprog), som ikke er IT-kyndig have vidst, at den port er usikker og faktisk reklamere med hackere kan komme ind dér? Det er sgu ikke noget, at jeg er blevet undervist i inde på Den Sociale Højskole! Jeg hader virkelig ”tavs viden - bare fordi Internetudbyderen og hans medkollegaer ved det, er det ikke ensbetydende med, at lille Fru Danmark ved det og jeg vil slet ikke betegne mig som dum.
Hr. Internetudbyder sagde dog, at den slags hacking vi er blevet udsat for, er sket enten via ”fjernkontrol” og tilfældige indtastning af tilfælde tal, som tilfældigvis blev til vores ipadresse, eller at det er sket via mails med vedhæftninger / sjove / søde historier som uden problemer er blevet sendt videre til alle inkl. os. Det tyder på, at Internetudbyder havde ret, for efter jeg har online skannet alle vores computere, fandt jeg en Trojansk hest på ÆldstePigens bærbar. Skaden er sket, så selv om jeg har fjernet ”hesten” er det ikke godt nok. Min mand og jeg er desværre ikke hardcore IT-kyndige, så det eneste vi kan gøre for at blive problemet kvit, er at slette alt hardware og så restore computerne igen! Lort og pis, så jeg skal til at gemme ”vigtige” ting, såsom dokumenter og billeder på mit USBstik – ret irriterende. På lørdag kommer min svoger tilfældigvis og han arbejder i firma, hvor han er IT ansvarlig, så han har tilbudt at hjælpe os. Både svoger og Internetudbyder har uafhængig sagt til os, at vi danskere er for naive når vi bruger vores mail programmer. Vi tror på sikkerheden, men den er slet ikke sikker. Vi skal i stedet for bruger webmails eller den mail som vi fik givet af vores Internetudbyder, som skal tjekkes på Internetudbyderens egen hjemmeside. Det er det mest sikre.
Når vores computere så er helt rene, skal vi selv, ikke vores Internetudbyder, men os kontakte dette engelsk talende firma hvori vi beder dem om at slette os fra deres XBL liste (blacklisted), selvfølgelig på engelsk, øh great! Not!
Jeg er SUR!
Min første gang på Folkemødet
-
I sidste weekend var jeg på Bornholm, på Folkemødet. Det var en super
berigende oplevelse, noget jeg ikke havde oplevet før. Jeg er helt vild med
den festl...
10 år siden
Åh hvor irriterende, kan godt forstå du er sur, det ville jeg også være. Du fik mig så lige til at deaktivere læseruden i min outlook, så jeg ikke automatisk åbner mine mails! Men det får mig da godt nok til at tænke...
SvarSletHeld og lykke med at restore det hele.
Hej.. Tak skal du have.. Jeg håber, at det lykkes på lørdag :-)
SvarSlet