Juleklip i ÆldstePigens klasse og med mere.

I går havde jeg fri fra studiet. Det var rart med en fridag. YngstePigen fik lov til at blive hjemme fra børnehaven, men jeg havde en tid hos kosmetologen kl. 09, og YngstePigen ville forståelig nok ikke med. Men farmand sagde, at han godt kunne ”se efter hende” i mens. Han arbejdede hjemmefra i går.

Ved kosmetologen fik jeg ansigts pleje og dybderens, jeg fik også fjernet hår på overlæben med varm voks. Jeg har ALDRIG før fjernet hår på min overlæbe, men jeg var begyndt at erkende, at farven blev mere og mere tydelig (sort) og et irritationsmoment for mig. Så jeg spurgte kosmetologen, om hun havde tiden til også at fjerne mit ”overskæg”. Det havde hun!

Hmm, jeg var meget rød efterfølgende, meget rød i en hel time efter. Rød i ansigtet kørte jeg hjem efter YngstePigen. Hun var allerede klar. Da hun så, at jeg kørte op ad indkørslen, kom hun ud til mig med sin jakke på.

Vi kørte op til ÆldstePigens skole. Der var en frygtelig masse biler, og jeg måtte holde ude ved busstoppestedet oppe på et græsareal, for der var simpelthen ikke plads. Vi fandt klassen, som var ved at blive godt julet til – jeg fandt ÆldstePigen og satte mig ved siden af hende sammen med YngstePigen. Så gik vi gang med at lave julestjerner. Jeg er ferm til julestjerner. Jeg lærte at ”flette julestjerner” i min børnehave som 6 årige, så jeg var noget stolt, da jeg fik lært YngstePigen det, og hun rent faktisk kunne finde ud af det!



Om aften tog jeg til Julefrokost med min klasse. Vi var på Heidis inde i Odense. Det var virkelig hyggeligt. Jeg blev hentet kl. 12 (midnat) af min dejlige mand. Det var rart at komme hjem i tide. Ægtemanden stod op kl. 05 for at køre ud med aviser, og YngstePigen stod op kl. 06, så jeg skulle have lidt søvn inden, for ellers ville jeg ikke være mange ”sild” værd.

Senere i dag får vi ÆldstePigens pigeklassekammerater på besøg. ÆldstePigen fejrer sin 11 års fødselsdag med ”sleep-over” og hyggeligt komsammen. Det skal nok blive godt. Vi har købt børnechampagne, så vi kan lave en lille velkomstdrink til pigerne, når de kommer i aften.

Fødselsdag

I dag er det ÆldstePigens fødselsdag. 11 år er det siden, at hun blev født i ambulancen på vej til hospitalet. Hvor tiden dog bare er fløjet af sted.

Vi startede dagen med at vække hende med sang kl. 05.50. Bagefter spiste vi morgenmad neden under. Jeg havde stået op kl. 05 hvor jeg lavede engelsk morgen mad klar.

Der var stearinlys på bordet. Inden vi spiste skulle ÆldstePigen lige åbnede sine pakker op. Hun fik en Bratzdukke, tre cd'er og en kalenderhistorie bog af Bjarne Reuter.

Til aften havde ÆldstePigen besluttet, at vi skulle have grillet culottesteg, bagekartofler med hvidløgssmør (hjemmelavet), bearnaise sovs og grøntsager - og det ønske fik hun opfyldt. Uhmm det smagte godt. Det føltes næsten som en lørdag aften med det gode mad <3

Lige om lidt slutter vi dagen af med hjemmelavet lagkage og varm kakao med flødeskum. :-)

E. Coli bakterier i vores drikkevand!!

Ja, vi har fået brev i dag, om at der er blevet fundet E. Coli bakterier i vores drikkevand. Embedslægen har lukket vandværket og givet følgende anvisninger:

* Vandet må ikke indtages ukogt.
* Vandet må ikke anvendes til skylning af salat eller andre grøntsager.
* Vandet må ikke anvendes til vanding af grøntsager, der indtages i rå tilstand.
* Vandet kan benyttes til kogning af kartofler, spaghetti og lignende.
* Vandet kan benyttes til personlig hygiejne, men ikke til tandbørstning.
* Ukogt vand må ikke anvendes til opvask. I maskinen kan det bruges, hvis slutskyllevandet kan opnå en minimumstemperatur på 80 grader.
* vandet kan benyttes til tøjvask i vaskemaskiner.

Det er noget møg! Vores opvaskemaskine bruger kun 65 grader, så nu skal opvasken gøres i hånden igen.. Jeg håber, at de hurtigt får renset vandet, så vi snart kan gøre brug af vandet igen... Det bliver som at blive sat tilbage i tiden... Jeg håber, at det snart er overstået - hvert fald inden Julen... xxx

Møde om skoleindskrivning og mini-sfo.

I går var manden af sted til møde i en anden børnehave end YngstePigens.
Grunden var at, (vi) han skulle høre om skolestart og minisfo på ÆdsteDrengens skole. Vi var af geografiske grunde ikke blevet inviteret direkte, da vi boede uden for det distrikt, som vi ønskede YngstePigen skal gå i. Men vores egen børnehave havde skaffet os en invitation til informationsmøde i den anden børnehave. Manden var af sted i går.

Lederen af sfoen og børnehaveklassen fortalte, at skolen var blevet informeret om, at der var 32 børn i distriktet, der skulle indskrives på ÆldsteDrengens skole. Det var ikke ensbetydende med, at der reel ville blive 32 elever, da nogle forældre ønskede, at deres barn skulle vente et år i børnehaven eller en anden skole. Men jeg fik noget af et sug i maven, da manden fortalte mig det.. 32 børn!? På vores kommunes hjemmeside står der.:

Ingen skole må optage elever bosiddende uden for skoledistriktet, hvis klassens elevtal er på 25 eller derover. Optagelse sker i forhold til den skolestruktur, Kommunalbestyrelsen har vedtaget.

Grænsen på 25 elever pr. klasse er sat af hensyn til, at der skal være plads til optagelse af tilflyttende distriktselever i løbet af skoleåret. Elever, bosiddende i Nordfyns kommune, optages før elever bosiddende uden for kommunen. Søskende til elever på skolen går forud for andre. Nærmere boende elever går forud for fjernere boende elever. I tilfælde af ligestilling foretages lodtrækning.

Åh, det er mange elever. I følge YngstePigens venindes mor, laver skolen 2 klasser, hvis der er 29 elever eller flere. Jeg kan enten håbe på, at der bliver lavet 2 klasser, hvis alle 32 elever vælger at lade sig indskrive, eller håbe, at der minimum er 8-9 børn, der ikke skal starte eller vælge anden skole i stedet for ÆldsteDrengens skole.. Jeg håber virkelig, at YngstePigen får lov til at starte i 0. klasse på ÆldsteDrengens skole...

Børnehaveklasselæreren fortalte ydermere, at børnene skulle kunne tælle til 10 inden de går ud af børnehaveklassen!?!? Øhh YngstePigen kan tælle til 100 og skrive navne og regne små stykker sammen. Hmm..

Praktik forberedelse.

I dag har hele gruppen været til ”Præ-praktik forberedelse” med praktikkoordinatoren og en af socialrådgiverlærerne. Vi blev bedt om (hjemme fra) at udfylde skemaer om vores realkompetence. Hvis du går ind på http://www.realkompetence-frivillig.dk/index.php trykker på ”klik her for at komme videre” -> tryk på ”Begynd din realkompetencebeskrivelse” -> Skriv dit navn -> og skriv din arbejdsplads eller et fiktiv navn på en uddannelsessted – derefter vil du kunne svare på nogle spørgsmål, som computeren stiller dig. Den laver så et fint skema som dette


som viser hvor ens svagheder og styrker er..

Vi skulle så til mødet hver især tage udgangspunkt i vores svagheder og styrker. Underviserne noterede undervejs og gav velmenende råd til, hvordan man kan begå sig ”ude i det virkelige liv”.

Torsdag d. 4. december skal jeg have afleveret 5 praktikønsker til studiekontoret, som jeg virkelig kunne tænke mig at komme i praktik i. Mandag d. 8. december vil jeg blive ringet op på min mobiltelefon, hvor jeg får at vide, hvilken praktik sted, jeg havner i. Forhåbentlig får jeg et mine ønsker opfyldt. Vi er 107 studerende som skal i praktik, så det er jo en del og et større puslespil.. Det bliver spændende tror jeg.

Men den tid den glæde, for inden det, er der lige en skriftlig eksamen på 24 timer, som skal overstås. Den ligger fra 6. – 7. januar…

Lang tid siden

Ja, det er en lille rum tid siden jeg sidst har været på bloggen. Men jeg har ærlig talt været kvæstet og træt om aften. Så den sidste energi jeg havde i kroppen, blev brugt på børnene.

Det er lang tid siden, at jeg har været så træt, at jeg uden problemer, falder i søvn inden mit hoved lander på min hovedpude. Jeg må have trængt til det!
I går var vi til skolefest på Daniels skole. Hans klasse opførte ”Bølle Bob”, og han var ”Leslie” – den nye dreng i klassen, apropos ;-) Men det gik ud over alle forventninger, og moderhjertet var ved at briste op til flere gange, når han sagde noget. Selvfølgelig var vi alle enige i familien, at ÆldsteDrengens optræden var klart den bedste af alle.. :-)

Bagefter var der salg af kage, kaffe, sodavand og slik og det var et rent kaos, for der var mange mennesker! På et tidspunkt blev familien skilt. Pigerne sad sammen med mig, da vi pludselig fik øje på farmand henne ved kagebordet. Jeg viste YngstePigen retningen, og hun skyndte sig hen til sin far og fik kage, men så forsvandt de begge i mængden og jeg kunne ikke længere se dem. Jeg spejdede og spejdede efter dem, men jeg kunne bare ikke finde dem. Det burde ellers ikke være muligt, da min mand er 1,95 cm høj, men væk var han og YngstePigen...

ÆldstePigen og jeg besluttede os for at gå ad sammen vej, men den logik i mente, at manden og YngstePigen så måske gik sammen vej tilbage. Men ingen Ægtemand og YngstePige var at finde.. Pludselig modtog jeg en sms fra Manden om: ”hvor er du?” – jeg blev noget overrasket, da min telefon op til flere gange havde meldt ”Kun nødopkald” på displayet.. Men sms’en kom igen – jeg kunne bare ikke svare, hverken ved sms eller ved tale. Heldigvis havde ÆldstePigen sin mobiltelefon med, hurra – og hun ringede til farmand. Vi fandt så efterfølgende hinanden. Han havde en opløst og rødmossede YngstePige med sig – hun var tilsyneladende gået tilbage til os med sin kage, og havde så opdaget at ÆldstePigen og jeg var ”forsvundet”.. Stakkels lille forskrækket pige.. Hun havde grædt.. og manden min anklagede mig indirekte, at det bare ikke var i orden, at jeg ikke havde haft styr på YngstePigen :-( æv altså..

Hun fik spist sin kage og bad om at komme i seng, så jeg tog YngstePigen og kørte hjem, hvor jeg puttede hende. Hun faldt i søvn inden der var gået 5 min. De store tog hjem sammen med farmand, da vi med vilje havde kørt i to biler hen til skolen. De kom hjem kl. 22.30 (der havde været diskotek for de store klasse bagefter) – men jeg sov allerede, da de kom hjem.

Madagaskar 2

Leveret af Filmtrailer.com

I dag var jeg med børnene i biografen, hvor vi så Madagaskar 2.. Jeg er medlem af biozonen, og derved får jeg tilbudt forpremiere billetter til forskellige film. Så derfor var vi så inde i dag og se Madagaskar 2, næsten en uge før den får premiere i alle landets biografer.

Der var fuldt hus i salen. Flertallet var børn med deres forældre, men der var også par uden børn og veninder som var dér..

Vi fik grinet, og YngstePigen ønskede sig filmen på DVD til Jul. Det kan desværre ikke lade sig gøre, da det plejer at gå en rum tid før biograffilm udkommer på DVD'er.

Men vi kan, uden problemer, anbefale filmen til børn og andre, der er glad for animeret film :-)

90’er nostalgi..

Jeg sidder her i sofaen og er simpelthen røget tilbage til 90’erne, hvor jeg gik i gymnasiet, og gjorde dansegulvet usikker til diverse fester..
Åhh disse minder. Jeg bliver så godt humør, når jeg genser/hør musikken fra det årti. Så derfor har jeg udvalgt nogle få, som var ”hittet” på det tidspunkt..

Dr. Alban: "It's my life"



Ace of Base: "Happy Nation"



Four Non Blondes: "What's up"



Coco Jamboo: "Mr. President"

Supervision

Det har været en lang og lærig uge. Jeg har brugt mig selv, og er blevet klogere på mig.

Ugen begyndte med, at temakursusset blev ”skudt” i gang. Temakursusset handler denne gang om: Metoder og metodisk tilgang i socialt arbejde. Vi er blevet inddelt på holdet i forskellige studiegrupper. Jeg er sammen med 6 andre, så vi er en stor gruppe.
Vores studiegruppe skal både være en ”familie-gruppe” hvor der er en problemstilling, som en anden gruppe, der er socialrådgivere skal belyse. Vores studiegruppe skal også være en ”socialrådgiver-gruppen”, men det er så for en helt anden ”familie”.

Tirsdag blev vi undervist i ICS som er en digitalisering af metoder i børnesager. Vi skal bruge ICS i vores temakursus, og når vi som færdiguddannet skal ude arbejde efterfølgende, så er metoden ikke fremmed for os.

Onsdag havde gruppen deadline og travlt. Fra skolens side var det krævet, at gruppen skulle lave en underretning på vores egen opdigtede familie, som vi selv havde opdigtet. Underretning skulle ligge på Intranettet kl. 10 fredag, altså i dag.

Men i dag og i går sad vores gruppe i supervision, så vi havde ikke mulighed for at lægge underretning på Intranettet til i dag, så vi måtte bruge onsdagen. Men vi var ret så effektive og blev færdig med underretningen lidt over kl. 11 om onsdagen. Du kan læse vores underretning hér. Husk det hele er fiktiv, navne, telefonnumre og CPR numre så personerne findes ikke..

I går og i dag har hele gruppen været til supervision. Det var faktisk ret spændende og jeg blev glædeligt overrasket. Jeg havde forventet, at det blev to lange dage, men de gik hurtigt. DSH-O tilbyder supervision-uddannelse som efteruddannelse, og de er pt i gang med at uddanne nogle socialarbejdere til kommende supervisorer. De havde brug for nogle at øve sig på. Det er så blevet en del af socialrådgiveruddannelsen, at vi i kraft af studieordningen og studieplanen skal ind og have supervision på 3. Semester.

Nå, men jeg fik prøvet supervision på egen krop i går. Det var virkelig lærende og jeg fik sat tanker i sving, som gør, at jeg nu vil kunne finde en ”løsning” på mit faglige/personlige problem, som vores emne skulle omhandle. Jeg tror reelt, at det vil lykkes mig ;-)

Men jeg er kommet frem til, at supervision er slet ikke farligt, og nu ved jeg, hvad det går ud på, når jeg som færdiguddannet skal have supervision i mit arbejde.

"Yderst skoleklar"

Det var meldingen i mandags, da manden og jeg var til "skolemodenhedssnak" i YngstePigens børnehave.

Vi havde selv forventet, at hun selvfølgelig var klar og der ingen problemer var. Men jeg havde da alligevel en smule sommerfugle i maven til mødet.

Personalet talte ud fra de 7 intelligenser af Howard Gardner. Hver intelligensområde blev belyst ud fra YngstePigens evner og ressourcer. Det var virkelig fantastisk fortælling, og vi kunne ikke undgå blive småstolte over sådan en empatisk, social, naturelskende og kløgtig pige.

Hun har flair for skole, og vil ææælske at komme til at regne og læse. Personalet sluttede af med ordene er: "YngstePigen er yderst skoleklar". Sådan!!! Vi glæder os..

Nu krydser vi fingre for, at hun kan komme ind på netop den skole, vi kunne tænke os - men det må tiden vise. Svaret falder omkring Juletid..

Djævleøen

I går tog vi turen til Djævleøen (Sjælland). Vores familier bor der over. Vi var blevet inviteret til 20 års fødselsdag i mandens familie. Festen startede allerede kl. 13 og det tog ca 1½ - 2 timer at køre der hen i bil. Familien bor i Øm i Roskilde, så vi skulle også ”nordpå”, og ikke bare over på den anden siden af broen.

Vi startede dagen med, at jeg lavede engelsk morgenmad til maden. Vi skulle ”klare” os helt frem til kl. 13 eller hvornår det blev, at vi fik noget at spise. Vi skulle køre hjemme fra ca. ved 11 tiden og det gjorde vi.

Da vi kom frem, var der flag i hele indkørslen og Dannebrog vejede i toppen af flagstangen. Vi kom 10 minutter før, og vi var ikke de sidste, men der var allerede mange mennesker. Da alle var kommet fik vi et glas champagne og børnene fik sodavand. Vi blev budt velkommen og fik at vide at vi måtte sætte os til bord. Der var blevet dækket op ude i udestuen. 3 store borde, vi måtte sætte os lige hvor vi ville. Vi valgte at børnene skulle sætte sig ved et andet bord end sammen med os, da vi har erfaring for, at vi så kommer til at sidde mutters alene, når børnene rejser sig og leger med andre. Så denne gang delte vi os. Det var faktisk hyggeligt – for min svoger og hans kone satte sig over for os, så vi fik rigtigt snakket og grinet hele aften. Det var virkelig rart.

Vi fik rejemad som forret. Hovedretten var kamsteg, med kartofler, chips, brun sovs og rødkål. Desserten var forskellige slags is med vafler. Der var også blevet lavet sang. Der var fødselsdagsbarnets læreplads, der havde skrevet sangen. Det var pænt af dem.




Senere på aften kom der mundgodt og forskellige slags spiritus på bordet. Det er ikke noget min mand og jeg gør i, så jeg nøjedes med Coca cola light og han skiftevis drak øl eller sodavand.

Desværre var der en kraftig hage ved fødselsdagen. Vi sad i udestuen, vi var mange mennesker samlet (30 stk.), og det bord vi havde placeret børnene, var dér hvor rygerne havde sat sig. Jeg var noget forarget og chokeret, for de gik ikke udenfor for at ryge!! De sad og pulsede løs på deres cigaretter. Der blev ikke åbnet vinduer eller døre, da der var koldt udenfor. Vores store datter, kom på et tidspunkt hen til os, hun var blevet dårligt og havde kvalme på grund af røgen. Senere på aften fortalte YngstePigen værtinden, som selv var ryger, at det var farligt at ryge, især når børn var til stede. Jeg blev faktisk stolt af hende, selvom det også var lidt pinligt, at YngstePigen forklarede værtinden om rygningens skader. Jeg ved faktisk ikke, hvor hun har den viden, for det er ikke noget vi har talt om derhjemme. Men jeg tænker, at det må være noget hun har opsamlet henne i børnehaven, da de lige har haft om sundhed.

Vi kørte hjem kl. 20, YngstePigen faldt søvn i bilen og resten af familien faldt omkuld derhjemme, efter en laang dag :-)

YngstePigen er syg.

Natten blev forstyrret af en skrigende og grædende 5 årige, som havde haft mareridt. Hun kom ned til os og fik lov til at sove mellem manden og mig. I løbet af natten registrerede jeg, at hun faktisk var meget meget varm at ligge ved siden af.

Om morgen var hun ikke den samme hurtige og friske pige. Faktisk trak hun dynen helt op til hagen og vendte sig om på siden, da jeg vækkede hende. Hmm.

Efter noget tid stod hun op. Fra hun stod op, og til nu, har nu beklagede sig over, at hun har ondt i halsen (faktisk nævnte hun det allerede i går, da vi kom hjem fra gymnastik).. Jeg mærkede hende på panden, og jeg kunne mærke/ føle, at varmen fra panden, nærmest strålede tilbage til min hånd. Fra min tid som pædagog var det et godt redskab – at hvis varmen efter et stykke tid, nærmest strålede tilbage i hånden, så var barnet feberramt.

Jeg fandt øretermometeret og målte. Jep, YngstePigen målte 38 grader. Jeg spurgte, om hun havde så ondt, at hun ville til lægen eller have ”en pille i numsen” (panodil junior stikpille). Hun ville begge dele! Så vidste jeg, at det var reel nok. Jeg gav hende pillen og ringede til egen læge / lægehus. YngstePigen fik en tid kl. 11.05.

Nu har pillen virket, og ”det gør ikke så ondt mere, mor”, sagde hun lige før.. Hmm håber, at lægen alligevel kan se, at den er god nok selvom hun har fået smertestillende.
-----------
YngstePigen blev testet positiv for halsbetændelse, så hun har nu fået pencilin. Flydende pencilin, som at bedømme på Yngstepigens kropsprog og ansigt, smager forfærdelgt. Hvorfor skal det smage grimt, når børn skal have det????

Indskrivning af YngstePigen..

Nu nærmere dagen for indskrivning af YngstePigen. Det sker d. 2. december i år, så der er selvfølgelig nogle af 20 dage endnu, men alligevel. Det er spændende. For noget tid siden ansøgte jeg ÆldsteDrengens skole om, at hun kunne komme til at gå dér i stedet for distriktsskole.

Sidste uge fik vi brev fra ÆldsteDrengens skole som lød som følgende:

”Tak fores jeres henvendelse vedrørende indskrivning til børnehaveklassen.
I har mulighed for at ønske anden kommunal skole end distriktsskolen, og i de fleste tilfælde kan det også imødekommes. I skal dog møde til indskrivning på jeres distriktsskole og der give udtryk for, at I ønsker anden skole.

Indskrivning foregår i Nordfyns kommune i uge 49, og det annonceres snart, hvilke dage de enkelte skoler har indskrivning. I annonceringen meddeles også de regler, der er gældende i Nordfyns kommune for benyttelse af frit skolevalg.

Når vi har gennemført indskrivning her på skolen den 2. december, har jeg få dage senere et overblik over, hvor mange elever fra eget skoledistrikt, der kommer. Dernæst behandler jeg ansøgninger udefra, hvor jeg nu har jeres som den første.

Inden jul hører I nærmere.

Venlig hilsen

X. Ysen – skoleleder”

Distriktsskolen som vi skal indskrive YngstePigen på, har samme indskrivningsdag som den anden skole, som vi ønsker.

Jeg håber virkelig, at vores ansøgning bliver positiv behandlet, og den bliver godtaget, og at YngstePigen kan få lov til at gå på samme skole som sin storebror.

Vi krydser fingre…

Den nye præsident i USA

Jeg blev vækket kl. 05.45 ved at en sms tikkede ind på min mobil. Jeg havde glemt at slukke den i går. Sms’en var fra tv2.news (en gratis service – du kan læse mere om service og tilmelde dig hér).

Jeg stod op kl. 06.00, gik ind til min mobil og læste beskeden fra tv2news: ”Demokraten Barack Obama har vundet det amerikanske præsidentvalg, viser CNNs prognose”.

Jeg blev så glad for Amerikas valg og resten af verden. Jeg er overbevidst om, at Obama vil gøre det godt. Jeg fortalte straks min mand om det. Han går ikke specielt meget op i udlandspolitik, men han syntes det var godt, dog kom han med følgende kommentar: ”Hvor længe han mon kan holde sig i live?”. Min mand tænker her på de hvide højre ekstremister, så som Ku Klux Klan og lignende grupperinger. Min tanker nåede også lige at runde John F. Kennedy som blev skudt. Nogle har faktisk sammenlignede Obama med John F. Kennedy. Jeg håber, at man vil passe ordentlig på ham.

Jeg er glad for, at jeg har været ”vidne” til, at der i går/nat blev skrevet verdenshistorie.

Mønsterbrydning, mælkebøttebørn eller resiliens.

I min tid som pædagog lærte jeg og læste jeg meget om ”den sociale arv”, ”den negative sociale arv”, mønsterbrydere og mælkebøttebørn. Jeg besad en viden, som jeg var sikker på, at ”sådan hang det sammen”.

På dette semester har jeg haft om børn, unge og familie. Psykologien har handlet om forskellige tilknytninger, som jeg skrev tidligere om i oktober, Bowlby, Piaget, Stern m.fl. Hvor stor betydning det egentlig har for et barn, at den har en som tager sig af det. Ikke kun det basale, men en som ser det og anerkender det. Det vidste jeg i forvejen i kraft af min pædagogiske uddannelse, men jeg har nu lært noget nyt.

Jeg har lært, at social arv er afskaffet, at man ikke bruger ordet mere, for nu taler man om resiliens og chanceulighed. Det er faktisk spændende. Nu har jeg læst så mange artikler, kompendier og set tabeller, og jeg er egentlig ”rystet” (hvis jeg kan bruge det ordvalg hér) over, at så mange egentlig klarer sig igennem livet, GODT – selv om deres barndom og opvækst har været kummerligt. Det burde ikke være ”muligt” – så mælkebøttebørn/mønsterbrydere er noget opreklamerede noget. Provokeret sagt, selvfølgelig.

Men en tabel som jeg har arbejdet med i dag på uddannelsen er f.eks denne:

Børn i alt 84765:
Børn, hvis mor var stofmisbruger, og som selv fik problemer: 13.33% (22 børn)
Børn, hvis mor var stofmisbruger, og som IKKE selv fik problemer: 86,67 % (143 børn)
Børn, hvis mor ikke var stofmisbruger, og som selv fik problemer: 3,88 % (3281 børn)
Børn, hvis mor ikke var stofmisbruger, og som IKKE fik problemer: 96,12 % (81319 børn)

De problemer, som barnet var: 1) barnet havde begået selvmord 2) barnet var registreret med en psykisk lidelse 3) barnet havde fået en voldsdom 4) barnet var registret med stofmisbrug 5) barnet var registreret med selvmordforsøg 6) barnet havde fået en sædelighedsdom 7) Barnet var neurotisk eller 8) barnet havde personlighedsforstyrrelse. (Tabellen er taget fra Nygaard Christoffersens undersøgelse ”Risikofaktorer i barndommen” SFI 1999).

Som du kan se ud fra tallene, så er den relative risiko for at, er barn, hvis mor er stofmisbruger næsten 4 gange så stor (13,33% mod 3.88%) der mindst får ét af de problemer, som jeg har nævnt ovenover end børn, der ikke har en mor, som var stofmisbruger. Det giver ikke grund til at lave en målrettet indsats overfor de 165 børn i risikogruppen, hvor moderen er stofmisbruger. Hvis det skulle ende med en succes, ville man kun redde 22 ud af de 3303 børn, der vil blive ramt af én af de ovennævnte sygdomme. Risikogruppen er ekstremt lille i forhold til ikke-risikogruppen. Det bedste, der kan gøres, at der rettes en god og virksom indsats mod den samlede gruppe af børn.

Formålet med tabellen var at illustrere, at ”mønsterbrydning” / mælkebøttebørn ikke kan komme på tale, når der trods alt er 86,67 % af børnene, der klarer sig ;-) Det er en ret stor procentdel. Nu er dette eksempel lige håndplukket, men de samme procenter går igen i forhånd til, hvis forældrene f.eks. var alkoholikere eller i andet misbrugsproblem.

Jeg er hvert fald blevet endnu klogere, i dag. Undervisningen i dag har virkelig sat nogle ting på plads.

At tale med børn #2

I dag var der så undervisning i ”at tale med børn”.

Vi så tre klip, hvor socialrådgiveren Karen-Asta Bo talte med børn.

Første var det Lotte på 10 år. Hun var lige blevet hjemgivet til sin mor. Hun blev som 5 årige anbragt uden for hjemmet pga. sin mors alkoholmisbrug. Først på en daginstitution, dernæst i familiepleje og til sidst på et socialpædagogisk opholdssted / boform.

Den anden samtale vi så, var med Ala. Ala var 12 år, var barn i en stor og vidt forgrenet mellemøstlig familie, der boede i et af Københavns brokvarterer. Ala var født og opvokset i Danmark. Han boede sammen med sine to små søstre og sin mor, der var alene med børnene og præget af en række fysiske sygdomme. Der var knyttet en hjemme-hos-socialrådgiver til familien. Ala havde store problemer med skolen. Der var tale om at han måtte flyttes til en anden skole. Moderen var bekymret for, hvad Ala foretog sig i sin fritid, hvor han drev rundt i kvarteret sammen med andre drenge – nogle af dem var ældre end han selv.

Den sidste samtale var med søskende parret Rasmus 12 år og Mie 11 år. De boede sammen med deres mor. Forældrene var skilt (10 år siden), og børnene besøgte deres far hver anden weekend. I forbindelsen med skilsmissen fik mor et psykisk sammenbrud, og børnene var i en kort overgang anbragt i en plejefamilie. Denne familie har siden været aflastningsfamilie for børnene. Begge børn havde haft problemer i skolen, og Mie gik til samtaler hos en psykolog. Rasmus’ klasselærer bekymrede sig for ham, og oplevede at Rasmus isolerede sig og trak sig tilbage fra de andre børn.

Da vi havde set hver enkelt samtale, skulle vi så bagefter 2 og 2 snakker om samtalen. Vi skulle finde frem til nogle socialfaglige overvejelser, noget generelt så som hvilken type samtale, der var tale om, samtalemetodik, retlige aspekter og andet, som kunne være kropssprog og mimik. Pyha, min partner og jeg havde mest ”held” med Lotte. Hun var nemmest at analysere.
Da det var overstået, kom vi på en ”fantasirejse”. Vi skulle lukke øjnene og så høre, hvad underviseren læste op.

Hun fortalte, at mig/vi skulle se vores hjem for os, gå ind i rummet og lægge mærke til møbler og bøger. Derefter bakkede det på døren. Det var hende, hun var autoriteten og magten, og jeg skulle nu med hende. Jeg havde 30 min til at pakke det mest nødvendige i en bærepose, ikke mere – og så kørte hun med mig. Hun guidede os mig frem til ankomststedet, hvor der var en anden familie, som nu skulle være min nye familie. Den nye familie var glade for at se mig og rakte armene i mod mig. Jeg fik at vide, at jeg nu skulle bo hos denne familie, og jeg kun vil se min egen familie, når hun (autoriteten) havde fået tid til at finde en dag. Fantasirejsen var forbi, og vi måtte åbne vores øjne igen. Vi skulle så fortælle om de følelser, tanker og oplevelser vi havde oplevet ved fantasirejsen. Puha det var slemt. Den nye families imødekommenhed var slem at være vidne til, og jeg havde fået en følelse af afmagt og ”overrumplet” da jeg så dem. Oplevelsen gav mig noget at tænke over – hvert fald blev jeg klogere på min kommende praktik periode. Jeg vil ikke være i "børn og unge-afdelingen"..