onsdag den 6. oktober 2010

Social arv giver karakterforskel

En overskrift på dr.dk/nyheder som jeg fandt interessant, da forskellige tilsyneladende er overrasket over undersøgelsen???

Er det virkelig så overraskende?? Bourdieu har præsenteret begrebet kapital som er en værdi eller en ressource, som Agenten (mennesket) besidder. Mennesket opnår mulighed for indflydelse i samfundet gennem sin kapital. Der er tre grundformer inden for kapital:

  1. kulturel kapital (bøger, uddannelse, musik, kunst mv.),
  2. økonomisk kapital (penge, aktier, obligationer mv) og
  3. social kapital (ressourcer i et netværk, stor kontaktflade mv.).

I et videnssamfund som vores er det ikke kun de økonomiske ressourcer, der er afgørende for om et menneske klarer sig godt, men også om det har evner til at kunne gennemskue de symboler og budskaber, som bliver formidlet til os gennem forskellige medier. Det er vigtigt at skabe og udnytte de sociale netværk, som teknologien giver. Som følge deraf, mener Bourdieu sandsynligt, at det kan være vanskeligt for en udsatte families forældre at begå sig i samfundet, da de ikke har den kulturelle og sociale kapital. Og skolen i Danmark henvender sig til middelklassen, som er den klasse, der besidder stor kulturel kapital, hvor de der ikke har meget af den kapital bliver "tabt" (skulker, keder sig, eller simpelt hen ikke forstår hvad læreren underviser)

- Det bekræfter, at den vigtigste indikator for succes er den baggrund, som børnene har med hjemmefra. Citat pædagogisk konsulent i børne- og ungdomsforvaltningen Claus Detlef

Overrasker professor
Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Mads Meier Jæger kalder karakterforskellen meget, meget høj.

- Vi ved, at den dannelse, man har med hjemmefra, betyder meget for, at man forstår, hvad der foregår i skolen. Og at veluddannede leger mere med deres børn, taler mere med dem og fortæller flere historier. Det gør en kæmpe forskel, siger han til Politiken.

Men kan der gøres noget ved det? Men vigtigste af alt, skal der gøres noget ved det?

Forskellige blogs, som jeg følger med i: