Mandag d. 1. februar begyndte jeg på 6. semester (uddannelsen indeholder 7 semestre) – det gik først rigtigt op for mig, da min kommende socialt arbejdslærer bød os velkommen på storhold med sætningen: "Velkommen til Jeres sidste semester på skolen". Waua, ja, den er jo god nok – jeg er snart færdiguddannet, igen. Lys for enden af tunnelen. Fantastisk. Jeg kan ikke rigtigt begribe det endnu. Er jeg virkelig snart færdig??
Nå, men vi blev kastet ud i "valgfrit modul", som betyder, at vi skal lave noget socialt arbejde på den ene anden måde. Vi kunne vælge os ind på tre forskellige værksteder, som "Fattigdom", "Socialt Arbejde" og "Individuelt Modul". Jeg havde sammen med min studiekammerat valgt fattigdom – vi var ved at undersøge muligheden for at besøge Morgen Cafeen i Købehavn, da jeg onsdag (3.februar) blev kontaktet af souschefen fra mit praktiksted sidste år, som fortalte mig, at de havde en medarbejder, der var sygemeldt og hendes sagsstamme var noget forsømt, der manglede opfølgninger på borgere og journalføringer fra tidligere opfølgninger, og om jeg havde mulighed for (og lyst) til at hjælpe dem i en periode? Jeg kontaktede min studievejleder for at spørge om muligheden for at ændre mit valg og om jeg gerne måtte arbejde i februar. Svaret var klart – jeg måtte gøre hvad jeg ville, jeg måtte f.eks. gerne gå en tur rundt om søen og reflektere over socialt arbejde, hvis det var det jeg ville. Jeg skal bare aflevere et skema med mine læringsmål og slutningen af måneden skal jeg aflevere en selvevalueringsskema over hvordan det så gik med at opnå mine læringsmål.
Så torsdag mødte jeg op på mit gammel praktik sted. Jeg havde sommerfugle i maven. Min tidligere praktikvejleder bød mig velkommen, hun så mig komme og låste mig ind ad bagdøren. Hun virkede utroligt glad for at se mig og jeg fik kram af hende. Faktisk fik jeg kram af de fleste og deres ansigtet viste mig stor glæde for at se mig. Det var virkelig rart. Der var selvfølgelig noget problemer med koder til computeren og jeg havde glemt en del, så jeg skulle lige have genopfrisket koderne igen – men fredag var jeg kørende – utroligt, at jeg kunne huske det igen. Sagsstammen var noget forsømt og jeg blev for en kort sekund blæst omkuld, da jeg så alle de røde tal. Men souschefen fortalte mig, at "historie er historie" og jeg skal have fokus på de nye som 1.prioritet og så når jeg når længere ned, kalde de "gamle" ind. Jeg må indrømme, at jeg er glad for, at jeg skal være der på fuld tid, for der er rigeligt at se til. 7 sager var overskredet de 20 uger og en var over 42 uger – så i går fik jeg dem overført til opfølgningssagsbehandlerne, som også kører på pumperne. Det gjorde ondt at flytte sagerne til dem, for jeg kunne se, at de selv havde for mange sager. Den nye lovgivning trækker tænder ud, som en af mine kollegaer sagde.
Men jeg glæder mig for den mulighed jeg har fået, pludseligt. Jeg skal også være der i marts, dog ikke til fuld tid, da jeg skal følge undervisningen de par gange om ugen, der er skemalagt. Men det er rart at opnå mere erfaring, mere til cv'et og tjene nogle ekstra penge ved siden SU'en og det er dejligt at få den anerkendelse, at der er brug for en og at de kunne huske mig :-) Jeg må have gjort det godt i praktikken :-).
