Ordene og chokket mødte mig, mens jeg lå der i "tandlægestolen". Kosmetologen havde lige fjernet en afrensende creme og havde dybderenset mit ansigt. "Mnjah, jeg har lidt travlt for tiden og det får først en ende til sommeren (2010)", fik jeg fremstammet. Min kosmetolog passer virkelig godt på mig – men jeg lægger også en del penge hos hende hvert 3. måned og i dag var det så tid igen.
Kosmetologen blev endnu mere bekymret, stoppede sit arbejde og kørte hen på siden af mig på sin kontorstol, mens hun lagde sin hånd på min skulder: "Det er vigtigt at du passer på dig selv, alt andet kan vente. Du har også din mand og børn at tænke på, hvorfor udsætter du dig også for så mange ting (læs belastninger)?" sagde hun efter jeg fik fortalt, at jeg var i gang med udfærdige et projekt om en social indsats, og jeg har en mundtlig psykologi eksamen til december, mundtlig samfundsvidenskabseksamen til januer, skriftlig jura eksamen til foråret og en mundtlig social arbejdseksamen til sommer, og nåhh ja, så starter min bachelor opgave til august 2010..
Kosmetologen vil mig virkelig det godt. Jeg lovede, at jeg vil prøve at gøre én bedre indsats og jeg aftalte med hende, at jeg så hellere måtte lægge penge til at jeg kunne få en ampul – behandling til min medtaget hud.
Ufattelige, hvad huden kan afsløre af hemmeligheder – heldigvis er det så ikke alle der kan tyde hudens sprog, pyhaaa.
