Hvorfor nu dette sorte indlæg på bloggen?? Ja, jeg havde ellers besluttet mig for, at jeg var den voksne hér, og at det bare var ”hønsegårds-sladder”, og jeg går jo på DSH som har en stor vægt af kvindelige studerende, så jeg burde ”trække på skuldrene”.
Men det kan jeg ikke :-( . Det fylder i mig, og det er typisk nok, fordi jeg er en kvinde. Hvor er det træls, at jeg ikke er indrettet, som en mand i min hjerne – for så kunne jeg uden problemer, trækker på skuldrene og sige ”nå”. Det mest irriterende er, at når jeg senere indvier min ægtemand om situationen, så vil han gøre det udtalte til noget lille og ingen betydning – en dejlig mande-egenskab, jeg misunder!
Som person er jeg et ”system-person” – alt skal være i orden, og lektier laver man den dag man får dem for i stedet for at vente til dagen før, man skal have faget. Jeg kan godt lide at have det på den måde – det gør at jeg føler, at jeg har ”fod på det” og følger med i undervisningen uden de store vanskeligheder – og derved kan jeg ”slappe” lidt af. Jeg vil sige, at det kun gælder fagligt og arbejdsmæssig, for vores hus kan sagtens flyde uden, at jeg dér sætter det i orden.
Men det er noget andet når det er arbejde, eller i denne situation, studierelateret. Men, og der er et men – fordi jeg har styr på tingene, er det desværre ikke ensbetydet med, at jeg scorer høje karakter til de mundtlige eksaminer. Jeg er ikke specielt glad for mundtlige eksaminer – det er helt klart blevet bedre med årene, men min ordensans og ”jeg-har-læst-lektier-i-god-tid” gør det desværre ikke, at jeg får høje karakter. Jeg er simpelthen ”gennemsnitlige”.
Det at jeg er ”gennemsnitlig”, er blevet et sladderemne for C. fra mit hold. Det er faldet for C.’s bryst, at jeg hele tiden er ”med” og får læst, for hvad har det hjulpet, når en anden fra holdet, som ikke har læst til eksamen, fik den samme karakter som mig?? Altså der ligger i undertonen, som det blev sagt, at jeg er lidt til grin, og det at jeg giver udtryk for, at jeg kan stoffet, når jeg ”så ikke engang kan få de høje karakterer til eksamen”. Bare det var sådan, og bare man havde fået ”årskarakterer” på uddannelse, så skulle det nok have betalt sig med min flid.
Det sårer mig virkelig.
For jeg har styr på tingene og kan det jeg skal – og jeg havde også det svært i en hel uge efter min eksamen i sommers, fordi jeg ”kun” fik 7 og havde været så tæt på et 10 tal. Jeg overvejede og tænkte meget om fremtiden. Var jeg ikke god nok til uddannelsen? Ville jeg ikke blive en god socialrådgiver, når jeg blev færdiguddannet? Skulle jeg stoppe og vende tilbage til pædagogjobbet?Holdet kom op i forskellige fag. Jeg var oppe i Jura og ”kæmpede” med Loven om Kommunernes Styrelse inde ved forberedelsen /eksamen, den lov jeg helst så nødig ville have været oppe i. Den person som fik samme karakter som mig, kom op i Socialt Arbejde – så jeg synes ikke, at det er fair at sammenligne karakter på den måde. Det svarer til, at man sammenligner kartofler med æbler. To forskellige områder.
Æv hvor den dumme sladder har ødelagt mit humør! :-(
