Det er, om man vil eller ej en vigtig dag i verdens historie.
Ja, det lyder måske voldsomt – men så i den vestlige del af verden, da.
Historien er, at en amerikansk kvindelig forfatter (Julia Ward) fandt på dagen tilbage i
1872. Hendes oprindelige tanke omkring dagen, var at den skulle være fredens dag. Dagen blev udbredt især af en kvinde ved navn Anna Jarvis, som egentlig til at begynde med ville ære sin mor, da denne arbejdede for at forbedre sanitære forhold og nedbryde børnedødeligheden. Dagen blev mere og mere udbredt,og den blev en fejring af alle mødres arbejde.
Det blev besluttet, at ”mors dag”, skulle afholdes den anden søndag i maj og skikken har siden bredt sig hurtigt. I dag er det en officiel helligdag i USA.
I Danmark blev dagen som ”Mors dag” først kendt i
1929 af rigsdagsbetjent Christian Svenningsen (1896 - 1979). Han havde kæmpet som soldat i USA's hær under 1. verdenskrig og der hørte han om den nye tradition fra soldaterkammeraterne. Han bragte ideen til Danmark (kilde: Wikipedia).
Jeg er vokset op med traditionen, men hvert år, ligesom omkring Valentines dagen, hører jeg modstander af mors dag, ytrer sig, at det en blomsterhandlers tosset ide eller opreklameret stunt fra Det Store og Dumme USA. Men som jeg lige fortalte ovenover, så går historien længere tilbage end til blomsterhandlernes fortjeneste.
Ja, man kan da godt huske at vise anerkendelse og tilkendelse overfor sin mor på andre tidspunkter gennem årets mange dage, men hvor mange husker det egentlig? Hverdagene er stressede, bare det at få koordineret arbejdstider sammen med børnenes skole, forældremøder, fritidsinteresser og venner / familiers besøg m.m. er en videnskab. Jeg ser f.eks. først min mand sent om aften, tit først kl. 22, hvor vi egentlig først får talt sammen eller når vi ringer sammen i løbet af dagen.
Det jeg ville sige er, at jeg synes det er godt, at medierne minder os om dagen, ellers havde vi glemt det i hverdagens travlhed, tror jeg.
Af mine børn har jeg fået en god parfume, tre små bagekogebøger, chokolade, hjerteperleplade hvor ordet mor og 2012 står i og så en fin lille vase med tre lyserøde roser.
Glædelig Morsdag