Jep, fredag d. 21. januar 2011 måtte jeg kalde mig socialrådgiver. Bachelorprojektet blev bestået med et 7 tal :-) så det kunne ikke være bedre.
Ugen efter fik jeg papir på titlen. Det var en underlig følelse, at jeg nu var færdig med en 3½ årig uddannelse, igen og allerede. Jeg synes tiden er smuttet væk så hurtigt. Til translokationen blev vi råbt op enkelt vis med titel + navn + mellemnavn + efternavn. Der blev taget billeder og et holdbillede. Det ærgrer mig en smule, at der ikke blev taget et årgangsbillede, for selv om man har været tilknyttet et hold, er det ikke ensbetydende med, at man måske har haft mest med det hold at gøre under studiet. Familien var med til translokationen og børnene nød godt af gratis sodavand, chips og chokolade efter eksamensbevisoverrækkelsen.
D. 12.2 holdt jeg "svendegilde" eller "færdig-med-uddannelses-fest". Jeg havde inviteret folk med, som på den ene eller anden måde, havde været del af min uddannelse. Min studiekammerat + ægtefællen, tidligere kollegaer fra Nordfyns kommune samt ægtefæller, naboen som har rettet og korrigeret mine opgaver i løbet af uddannelsen samt ægtefælle, gode venner som havde "fodret" min ægtefælle af med bagværk m.m., når han kom rundt med ugens avis. Det var en hyggelig fest, god mad og snak. Jeg fik placeret folk, så de havde noget at tale med hinanden om, kemisk men også erhvervsmæssigt. Det var en succes. Jeg fik gode gave. Et Parker sæt med indgravering af navn, små Georg Jensens stager, Muuto - The More the Merrier,
et gavekort til Imerco samt en halskæde + vedhæng fra Pilgrim, en overnatning på et hotel i Odense samt en musicalforestilling "Den eneste ene" i Odense d. 7.5.11 og Cleopatra ørestikker (som jeg fik konverteret til at diamanten på min ring blev gjort større.
Lønmæssigt har jeg fået 20.000 kr. mere i brutto set i forhold til S.U. pr. måned. Nice. Jeg arbejder i et "ikke-belastet" område, så jeg får ingen områdetillæg, så min grundløn er på 24.875 kr. brutto pr/md, løntrin 31.
Næste projekt i mit liv, gælder ÆldsteDatterens konfirmation d. 17.4.11 :-)