Ja, ved eget selvsyn kan jeg konstatere, at det er nogle måneder siden, jeg sidst har udfærdiget et update på bloggen. Jeg "plejer" jo at være noget mere aktiv, men den ene dag har taget den anden og pludselig oplyser kalenderen, at der er primo april '10.
Jeg er fortsat vikar i jobcentret. Jeg føler mig meget privilegeret og taknemlig over, at jeg herunder mit studie, har opnået den mulighed at tilegne mig mere erfaring, som kan skrives på mit kommende cv (den må jeg hellere snart få nedskrevet), mens jeg stadig kan huske det hele.
Jeg er perfektionistisk og det kan jeg nu indse, kan blive min akillessene, hvis jeg ikke tager mig i agt, for selvom jeg vil yde mit bedste og vil gøre det så godt, som jeg nu formår, så oplever jeg også en usikkerhed ved, hvis nu en borger vil klage over den beslutning, som er blevet truffet. Jeg gør mit bedste, men hvad nu hvis det en dag er forkert og jeg laver fejl? Vil jeg så fremstå som en person, der ikke kan tingene godt nok? Får jeg sparket? Eller vil jeg bare vise mig, som et menneske, der gør fejl? Jeg kan godt kalkulere med, at der på et tidspunkt i mit kommende erhverv, vil blive klager fra borgere, som har fået en afgørelse de ikke ønskede. Men jeg skal forberede mig på, at det jo ikke er "mig", men afgørelsen / lovgivningen, de klager over. Det kommer vel forhåbentlig med tiden – det er speciel, når man er ny og skal lære det hele – dog er jeg heldig, at jeg i forvejen havde erfaring fra området, da jeg også havde været praktik og efterfølgende i 2 måneders vikar sidste år.
Jeg keder mig ikke i mit vikariat. Jeg har 61 sager – jeg får gennemsnit 10-12 nye sager om ugen – og jeg får desværre ikke så mange raske om ugen – det er ca. 2-5 sager om måneden. Måske er det krisen, der gør at folk bliver syge? Størstedelen er ledige, der lægger sig syge. Jeg kan godt forstå det, for det er rigtigt hårdt at være arbejdsløs. Alle de forventninger der er til ledige og aktivitet tror, jeg gør folk syge. "Desværre" er man ikke længere "fredet", fordi man er syg. Kommunen skal i dag iværksætte en aktivitet / tilbud til borgere, der er sygemeldte og som ikke kan genoptage deres arbejde delvist. En del borgere bliver overrasket over det fakta, når de "hopper fra den ene kasse til den anden kasse" i forvaltningen og kan bruge ufattelige mange ressourcer på at bekæmpe det "umulige", nemlig en aktivitet under deres sygemelding. Lovgivningen bliver mere og mere ens for alle. Desuden så viser undersøgelser også, at jo længere tid man er væk fra sin arbejdsplads pga. af sygdom – jo svære er det at vende tilbage til arbejdsmarkedet – og i sær for hver 5. kvinde.
Så er der ÆldsteSønnens konfirmation slutningen af april (25.04.10). Det store hele, er det hele på plads, maden, servicen, musikken – men vi mangler fortsat at få svar fra 3 par. Jeg ved godt, at S.U.'en først er om en uge, men jeg synes altså alligevel ikke, at man kan være bekendt at vente til sidste øjeblik. Det virker som om, at man venter på at få "noget bedre på hånden" og det sårer mig, for jeg vil gerne give ÆldsteSønnen den perfekte / bedste konfirmation med så mange gæster. 10 mennesker færre er vi blevet og så mangler vi jo de tre par, så hvis de melder fra – så bliver vi "kun" 20 mennesker.
Nå, det var et lille update fra jeres undertegnede, som hellere må vende næsen tilbage til jura – lektierne.
