Fastelavn er mit navn

I dag var det fastelavn her. YngstePigen var klædt ud som sygeplejerske, Ældstepigen var klædt ud som heks, selv om farmand mente at hun ikke behøvede at klæde sig ud. ÆldsteDrengen var en "festmand" med skjorte og slips.

Vi tog hen til forsamlingshuset, som lagde hus til fastelavnsfesten, som virkelig var på børnenes præmisser. Ingen af børnene blev kattekonger/dronninger, men de fik hygget sig, danset, leget de gode gammeldags sanglege, og specielt stol-dans var YngstePigens speciale. Det var hun virkelig god til J

I morgen er det så fastelavn i YngstePigens børnehave, som for resten er på "sidste vers". For YngstePigen skal kun i børnehaven i 5 dage og så er den epoke slut. Mandag i næste uge (uge 10) begynder hun i "Mini-sfo" og er så blevet rigtig "stor". Det er meget mærkelig følelser jeg har. På den ene side glæder jeg mig over, at hun skal starte i mine-sfo men det er også lidt trist, at det nu er slut med børnehaven. Men jeg tror det bliver en vanesag, tror du ikke?

En uge er gået i praktikken.

Jeg startede i mandags kl. 08.30. Jeg blev taget godt imod. Alle kom hen og hilste på mig. Jeg fik en flot buket blomster og mit eget kontor med skrivebord og computer med fladskærm til. Desværre er kontoret kun midlertidig, da det skal overgå til en ny medarbejder, som de ansætter pr. 1. marts eller 1. april.

Den første dag blev brugt på computeren. Jeg havde fået alle mine koder og mailadresse, men den IT-ansvarlige mente ikke, at jeg skulle have de samme rettigheder som de andre som de andre socialrådgivere, så det måtte min vejleder og jeg lige bruge tid på at ordne, selv om hun egentlig havde borgere til samtale, men så skete det det drypvis. Men til sidst lykkedes det! Resten af dagen sad jeg og læste lov om sygedagpengeloven (igen) på nettet, skrev mails og prøvede at teste borgere i KMD og WorkBase.

Tirsdag var jeg til socialmedicinsk møde, hvor områdets læger mødtes med socialrådgiverne fra Sygedagpenge-afsnittet. Det var underligt at sidde sammen med min egen læge, men nu i en anden rolle. Jeg ved ikke, om lægen studsede over det. Men jeg synes det var underligt, at vi nu var sammen om et helt 3. J

Onsdag kan jeg ikke huske, hvad jeg lavede – men jeg var på arbejdet.

Torsdag sad jeg i møde fra kl. 10 – 15, så min bagdel og lænd havde det ikke smart, av av. Efter mødet blev jeg af min praktikvejleder bedt om at ringe til en borger, som hun havde haft til samtale tidligere samme dag. Hun havde glemt at informere borgeren om, at vedkommende skulle møde personligt op på Ydelseskontoret på mandag for at søge om Ledighedsydelse. Det blev min tjans. Jeg gjorde det godt. Desværre blev borgeren sur over min besked, fordi hun allerede havde betalt 80 kr. for at tage bussen ind til kommunen denne dag og borgeren havde ikke penge til at bruge 80 kr. igen på mandag. Jeg beklagede, at beskeden var sådan, men at borgeren reelt ikke havde anden mulighed, hvis vedkommende ønskede økonomisk hjælp. Men jeg forstod godt borgerens frustration, men jeg kunne bare ingen ting gøre ved det. Bagefter lavede jeg så en journalnotat i borgerens journal om, at jeg havde talt med borgeren og om hvad.

Fredag lavede jeg min uddannelsesplan indtil k. 11.40 – derefter fik jeg introduktion til, hvordan jeg behandlede ansøgninger om § 56 (arbejdsgivers ansøgning om refusion af sygedagpenge, af kronisk syge lønmodtagere, der har over 10 sygedage om året), indhentede lægeerklæringer fra lægen og skrev breve ud til borgere, der havde ansøgt om paragraffen. Det var en interessant og spændende dag i dag.

På mandag skal jeg med til nogle 1.gangs samtaler – det glæder jeg mig til.

De Ti Herskere

Jeg har fundet en bog fra min reol frem, som jeg ikke har fået .tid til at læse endnu. Men nu skal det være, mens tiden stadig er der - og indtil videre er jeg ikke skuffet. Den hedder De Ti Herskere og er skrevet af Christian Mørk:




En underholdende roman af dansk debutant. En historie om kærlighed, magt og meget gamle hemmeligheder. Fra Venedigs tågede gader til New York følger vi Victors jagt på sandheden. Christian Mørks debutroman varsler venetiansk mystik og maskerade med sin blodrøde forside med guldbogstaver og to sortklædte skikkelser.

Baggrunden for hovedhistorien, der udspiller sig i begyndelsen af det nye årtusind, finder vi da også i Republikken Venedigs pesthærgede middelaldergader, hvor ikke kun den sorte død luger ud i befolkningen.

Den venetianske doge Dandolo og hans magtfulde vasal Enzo Andiolini beordrer og udfører tusindvis af bestialske og usynlige drab på Republikkens reelle og potentielle fjender og kritikere.

I granitkasser rundt om i byen lægger stikkere i ly af tågen dokumenter med navne på folk, der kort tid efter figurerer på en liste sammen de mange andre, som er blevet ofret i et magtspil, der fortsætter op gennem århundrederne. I 2001 at hvirvles den unge, idealistiske planteforsker Victor Tallent sagesløst ind i dette morderiske magtspil.

Victors "forbrydelse" er, at han er ved at udvikle en super overlevelsesdygtig risplante, som vil kunne revolutionere fødevaresituationen i tredjeverdens lande ramt af hungersnød. Under et ophold i Venedig hvor han skal holde foredrag om sin opdagelse, møder han den smukke, blinde pige Arabella, som han forelsker sig i. Et møde der viser sig at være alt andet end tilfældigt, og som bliver skæbnesvangert for ham.

Romanen bygger på den klassiske forestilling om, at intet i virkeligheden er, som det ser ud til. At dem vi tror, vi har valgt til at lede os, selv bliver ledet af helt andre langt stærkere og skjulte kræfter. I dette tilfælde en verdensomspændende organisation af ti herskere, hvis magt og hemmeligheder er gået i arv siden middelalderen, og som koldt og kynisk udrydder enhver, der kan tænkes at true den usynlige magtbalance.

Mørks bog er underholdende, men spændingsterrænet er lovlig kuperet. Den stiger og falder i tempo lidt for mange gange, hvilket resulterer i en hybrid mellem spænding og refleksion, som kan risikere at skuffe især læsere med hang til det første.

Politiken, 2006. 497 sider.

Så er jeg tilbage igen her i Blogland

Det var en drøj omgang med influenza. Jeg har stadig "efterveer" så som en næse, der skal tømmes engang i mellem og så hoste. Min mand er stadig ikke helt rask – jo altså han er på arbejde og så videre, men han føler sig ikke helt i gennem rask endnu.

I går overnattede YngstePigen henne i sin børnehave. Det var alle fra storegruppen, der skulle overnatte. Så jeg følte mig noget trist til mode, da jeg tidlig torsdag morgen, vinkede "farvel" til hende i vinduet. Jeg skulle først se hende dagen efter om eftermiddagen. YngstePigen har sovet ude før, så det var ikke det. Men jeg følte mig bare "underlig". Det gjorde det så ikke bedre, at min ægtemand også overnattede ude i går. Han tog hjem til sin far for at overnatte, da han skulle have sin bil på værksted. Så jeg var "pludselig" alene med de to ældste. Men jeg fik tiden til at gå, trods alt. Henne i skolen smsede jeg en besked til dem begge, om de ville med mig i biografen? Det ville de begge to gerne. Jeg bad dem om at finde en film – de fandt frem til: Hundehotellet. Den er ganske udmærket, skal jeg hilse og sige. Jeg grinede flere gange. På vej hjem stoppede vi hos den lokale pizzaeria. Vi købte en Deep Pan Pizza med hjem. Uhmm, Deep Pan er nu bedst. Vi spiste den med velbehag, mens vi drak Coca Cola Zero til. Ja, jeg ved det ikke var fredag. Men det er altså noget "specielt" at være uden far og lillesøster ;-)




Leveret af Filmtrailer.com